HJEMMEKONTOR I STUEN
Hej Brevkasse
Efter at min kæreste og jeg har fået barn, har vi været nødt til at opgive vores kontor/arbejdsværelse til børneværelse. Nu mangler vi virkelig nogle gode råd til, hvordan vi kan arrangere vores papirer og den slags i stuen i noget smart, som ikke er for kontor agtig.
Har I en idé?
Venlig hilsen Pia
Kære Pia
Ja, når man får børn er der ting, der må vige pladsen. Men heldigvis kan man lave et pænt kontorhjørne i stuen og stadig holde orden på finanserne.
Jeg er vild med det svenske møbelmærke String. Her kan du få en pæn, enkel og let reol til at hænge på væggen. Du kan sætte dem sammen på forskellige måder, men jeg synes den på billedet er optimal i en stue (måske bare en sektion). Men idéen med at have god hyldeplads (højt oppe, så mapperne ikke bliver ordnet af barnet), et lille og enkelt skrivebord og nederst skabe, hvor de knap så pæne ting kan gemmes væk.
En god idé er også at bruge ensfarvede kontorartikler. Så fx alle jeres brevordnere er i én farve. Det giver et lækkert udtryk og virker ikke så rodet.
Kærligst Dorthe
 Billede lånt fra Happyliving.dk
 String reol fra String.se
Har du selv et spørgsmål?
Skriv til oprydningsekspert Dorthe Mey Jensen
|
|
|
|