Du har altid 3 valg

At føle sig fanget uden valgmuligheder…

Måske kender du det fra situationer, hvor du oplever, at du står trængt op i en krog. Måske er det en diskussion med din partner, måske en konflikt med din ekspartner omkring børnene, måske er det din chef eller kollega du har en ubehagelig oplevelse med, måske er du presset i dit familieliv.

At føle at vi ikke har noget valg, er ekstremt stressfyldt. For vi bevæger os i et rum, hvor vi føler os tromlet, fastlåst og uden indflydelse.

Men vi har altid 3 valg. Altid!

Uanset hvilken situation vi befinder os i.

Hvordan det, spørger du måske?

Den er god nok. Lad mig præsentere de 3 valg. Bagefter vil jeg fortælle dig, hvor meget frihed, der ligger i de 3 valg – og hvordan du kan bruge 3-valgs-mindsettet til alt, hvad du fra nu af møder på din vej.

1. Vi kan ACCEPTERE situationen. Acceptere tingene som de er.

2. Vi kan GØRE NOGET ved situationen. 

3. Vi kan FORLADE situationen. 

Der sker noget med os mennesker, når vi går fra at opleve, at vi er fastlåste i vores valgmuligheder til at opleve, at vi faktisk kan vælge. Vi bliver mere konstruktive i vores tanker. Og vi bliver bedre til at løse vores udfordring, når vi indser, at vi faktisk har indflydelse til at vælge vejen selv.

Dermed ikke sagt, at det altid er let. Langt fra.

Men når vi går fra at tænke “jeg har ikke noget valg” (fastlåst offerrolle) til “jeg har faktisk 3 muligheder for at bestemme, hvad jeg vil gøre her”, så frigiver vi energi og frihed til os selv.

Lad mig give et eksempel fra en af walk and talk, jeg havde for noget tid siden.

Fraskilt mor til 2 små børn. En konfliktfyldt relation til børnenes far. Faderen stiller urimelige krav til fordelingen af dagene i juleferien. Han er kendt for at være ganske manipulerende og giver ikke op førend, at min klient har rettet ind. Hun føler sig i den grad trængt op i en krog. Hun er fortvivlet. Jeg spørger hende om, hvad hun har lyst til at gøre. “Jamen, jeg har jo tabt på forhånd. Konflikten bliver optrappet voldsomt, hvis jeg ikke bare føjer. Jeg har intet valg”.

Umiddelbart ser det sådan ud. At hun intet valg har. Men det har hun faktisk. Jeg forstår, at hun vil allerhelst have, at hun sammen med faderen kunne få et bedre samarbejde om børnene. Det virker desværre utopisk. Men isoleret i situationen har hun faktisk mulighed for at vælge. Hun kan vælge, at hun vil acceptere faderens krav om fordelingen af juledagene. Acceptere at faderen er ekstrem vanskelig at finde en fælles retning med. Hun kan sige til sig selv “jeg accepterer (af de og de årsager).

Hun kan også vælge at sige “det er altså ikke ok med mig. Jeg vil forsøge at se, om jeg kan ændre fordelingen. Jeg vil undersøge, hvordan jeg bedst og konstruktivt gør dette”.

Og til sidst kan hun sige “jeg ønsker ikke at bruge min kostbare tid på konflikter. Jeg forlader konflikten. Forlader scenen. Passer på at jeg ikke giver min ekspartner al min energi. Og slutter fred med, at jeg vælger at trække mig ud af konflikten”.

Det springende punkt for at lande godt er, at vi ser, hvordan vi ved alle 3 valgmuligheder selv kan tage et aktivt valg. Når vi tager et aktivt valg, er vi ikke længere fastlåste ofre. Og selv om alle 3 valgmuligheder kan synes at være “pest eller kolera”, giver de faktisk os mulighed for at have medindflydelse og frihed på vores eget liv. For det er os, der tager valget. Ikke andre.

Pas på dig <3