Acceptér andre som de rent faktisk er

NÅR VI KÆMPER…

En af mine bedste venner er ramlet ind i den skønneste kvinde. Alt er godt. Bortset fra at han ikke ønsker børn. Det gør hun. Brændende. Der er kommet et stort blødende sår mellem dem.

En anden af mine gode veninder har en mor, der er alt det stik modsatte af, hvad vi forbinder med en “kærlig mor”. Min veninde kæmper. Med tanker over, at hun har fået den mor, hun har. Hun er ved at drukne i tanker “hvis nu bare min mor var anderledes…”. Men moderen er, som hun er.

Du kan sikkert finde 1000 andre eksempler i dit eget liv. Hvor vi så brændende har ønsket noget. Fra en anden. Men som vi ikke fik. Som vi ikke kan få. Fordi personen ikke kan, vil, ønsker, er i stand til at give det til os.

Vi kan forsøge at råbe personen op. Og når dét lykkes, er det fantastisk. Men… ofte støder vi panden mod muren med ærgerelse, frustration og sorg som resultat.

For i bund og grund kan vi ikke lave om på andre. Vi er ikke herre over, hvad andre tænker, siger eller gør. Aldrig.

I stedet kan vi lære at acceptere andre, som de rent faktisk er. Ikke som vi ville ønske, de var.

Når du når til netop dén erkendelse, vil du opleve indre fred. For du løber ikke længere efter det, du ikke kan få. Du er stoppet med at jage.