Skab personlige forandringer
-
Når kvinder dominerer familien med deres offerfortælling
Læsetiden er: 2 minutterKvinder er omsorgsfulde, empatiske, næstekærlige, opmærksomme, betænksomme, tålmodige, sætter andre før sig selv, elsker deres børn og familie betingelsesløst, har ingen skjult agenda.
Sådan er kvinder. Ikke?
Ikke altid. Men det er fortællingen om den altopofrende kvinde, hustru og mor vi helst vil høre. For alt andet er en yderst ubehagelig tanke. Blandt andet fordi at vi fra evolutionen har med os, at det er hunkønnet, der står for det relationelle. Og dermed også omsorgen og kærligheden i en familiedynamik. Og tanken om, at denne overlevering ikke er sand, er smertefuld for mange.
Sådan ser det ud når den dominernede kvinde arbejder i det skjulte
Nogle af os har et kvindeligt familiemedlem, som på en aller anden måde har for vane at svinge dirgentstokken i familien. Som med sindsstemninger, holdninger, udtalelser, fordømmelser, kritik, undladelser, pression, ros, hot and cold adfærd, trusler, glæde, stilhed og meget andet lader resten af familien vide, hvor skabet skal stå. At hun skal tages hensyn til. Nogle gange viser dette sig tydeligt som højspændt, drama, skænderier eller diskussioner.Andre gange er det subtilt og usynligt – og derfor opdager vi aldrig rigtigt, hvad der egentlig sker under overfladen. Og det er de subtile underliggende vibrationer, som er de mest giftige. Fordi det kan skabe forvirring, når en person ikke er konsistent og let at afkode. Og netop dette kan være med til at forvride dynamikken i familien, når vi tildeler én person mere magt af godtroenhed eller angst for konsekvenserne, hvis vi spotter, italesætter eller reagerer på misforholdet.Ved at være hjælpsom
At være moderlig
At være engageret og interesseret
At være gavmild
At være centrum
At være opsøgende (Anette der inviterer sig selv)
At foregive at hun har det hårdt (økonomi, bolig, job, relationer (Anette min egen familie vil mig ikke), sygdom mm.
At være “ikke tænke på dig da”.
At foregive at ville trække sig (jeg skal da ikke bestemme noget), hvis sten eller hans familie vil have dette eller hvis mette ønsker detSvinger i humøret (kan have en dominerende ængstelig effekt for di familien er bange for at tricke hende samt hendes vrede, trusler om selvmord mm.Sandheden om den dominerende kvinde
Måske ved du allerede, at personer der bevidst eller ubevidst agerer manipulerende og dominerende faktisk er i stort underskud. Indebag masken.
ksjdfhsldfhlsdfj
ldfjsaædfjsfHvordan håndterer du en domoninerende kvinde i familien?
fghfghfd
ksjdfhsldfhlsdfj
Mærk dine egne grænser
Find modet til at stå ved dine grænser
Hjælp hende med at navigere i det landskab, hun tydeligvis er faret vild i. Det vil sige, at det er dig, der skal anvise og påtale, når hun overskrider grænser, aftaler, kutymer mm. For hun vil altid skubbe på for at få sit igennem.
Giv ikke medhold blot fordi det er det nemmeste. For du betaler en pris længere nede af vejen.Følg eller del
Du vil muligvis også synes om
Jo, han viser dig præcist hvordan virkeligheden er
Lad ikke andre bygge dit hus
Videre efter et breakup. Hvordan?
-
Kære Kvinder, vi bliver nødt til at tale om starten
Læsetiden er: 4 minutterJeg har gennem tiden talt med kvinder, der har været i kortere eller længere parforhold, som var ganske usunde. Jeg taler ikke nødvendigvis om forhold, hvor kvinder er udsat for fysisk vold. Men om “helt almindelige forhold”, hvor kvinden efter måneder eller år (nogle gange mange år) befinder sig selv i et ægteskab, hvor hun er låst fast. Af mandens dominerende adfærd, alkoholmisbrug, manipulation, psykiske vold.
Men hvad er det, der gør, at en kvinde ender i et så destruktivt forhold og ægteskab?
Hvor vi i starten var betagede, fascinerede, forelskede… til at leve en tilværelse fuld af smerte, utryghed, stress og ekstrem uro. Og nogle gange med frygt og vold som en tro følgesvend.
Hvad er et usundt parforhold?
Definitionen på et usundt parforhold er ganske bred. Og det handler i sidste ende om, hvad den enkelte vil leve med og i.
Men der er alligevel nogle kendetegn, som er tilstede i det usunde parforhold.
Du har ofte fysiske symptomer som eksempelvis uro i maven, hovedpine, søvnløshed eller problemer med at sove.
Du er følelsesmæssigt presset, fordi du ikke bliver mødt eller respekteret af din partner. Du oplever, at I ikke kan finde løsninger på jeres parforholdsmæssige uoverenstemmelser eller udfordringer. Du opdager, at løgn og fortielser er en del af jeres relation. Du er ensom i parforholdet. Også selvom I er i samme rum. Du slår krøller på dig selv for at få enderne til at nå sammen. For at I skal få det til at fungere. Og for at din partner skal se dig, respektere dig, elske dig.
Hvem lever i et usundt parforhold?
Kvinder i parforhold der ender usunde, destruktive og dramatiske findes overalt i samfundet. Det kan være den smukke kvinde med egen virksomhed og med beundret mand og 3 bedårende børn fra den lige så smukke villa i det fashionable kvarter. Det kan være den hjælpsomme sygeplejerske eller lærer med håndværkermanden og 2 mindreårige børn i det anonyme parcelhus i udkanten af byen. Eller det kan være hende, der ikke har hverken økonomisk eller følelsesmæssig overskud til at kæmpe sig igennem dagen i sin og partnerens lille lejlighed i et bro-kvarter i en større provinsby.
Kort sagt. Du kan IKKE regne ud, hvem der lever i et destruktivt parforhold.
Hvorfor?
Fordi
Men hvordan starter et usundt parforhold?
Starten af en romantisk relation er vigtig. Alt afgørende.
For det viser sig nemlig, at der i starten af en usund relation altid er tegn. Giftige dryp af en væremåde eller adfærd, som din date eller nye kæreste udviser, og som vores ubevidste indre faktisk godt ved giver en underlig uro i vores mave. Vi kalder dem ofte røde flag.
Men af forskellige årsager vælger vi at overhøre dem. Allerede fra første færd.
Vi vælger at neglisere flagene. Og dermed kan vejen til et forhold, der tilsidst ender med at give dit smerte og hjertesorg være banet.
Det kan være, at din date eller kæreste overskrider dine grænser (både følelsesmæssigt eller fysisk). At han ikke respekterer dine ord, din mening, behov eller når du udtrykker, hvad du gerne vil og ikke vil. Det kan være, at hans ord og løfter bare er tomme. Og at der aldrig er handling bag det, han (gentagende gange) siger og lover. Det kan være, at han taler med to tunger og faktisk ikke er helt færdig med sin ekskone eller ekskæreste. Og dermed ikke klar til en ny relation. At han bilder dig ind, at han har de samme drømme for jer, et parforhold eller tilværelsen, og at hans handlinger derfor stikker i den modsatte retning.
Lad det være sagt: Vi kan ikke undgå at støde ind i usunde mennesker.
Men…
vi kan lære os selv at blive detektiver på det, som ikke er godt for os.
Vi kan lære at sige nej tak. Lære at gå før end, at vi lukker dem helt ind i vores tilværelse.
Nøglen ligger i træning af disse 3 områder
1. Kend dig selv
2. Lyt til din mavefornemmelse
3. Vær modig og gå, når dét er nødvendigt.
Lad os gå i dybden med “de tre vigtige områder”…
1. Kend dig selv.
Med dette mener jeg, at du skal blive bevidst. Bevidst om dine sår. Din grænser. Dine behov. Din drømme. Du skal give dig tid til at lære dig selv rigtigt godt at kende. Hvis vi indleder en relation, mens vi ikke rigtigt har gjort os tanker om, hvad vi selv vil have og ikke have i tilværelsen, ja så er det ekstremt let at komme til at please, bøje af og give styringen til den anden part. Og det kan koste meget blod, sved og tårer, når vi pludselig opdager, at vi er endt i et parforhold, der viste sig at være alt andet end godt for os.
Derfor har vi en vigtig opgave allerede inden, vi åbner op for et andet menneske: vi skal kende os selv først.
2. Lyt til din mavefornemmelse.
Træn dig i at lytte efter, hvad dit indre fortæller dig. Vores mavefornemmelse fortæller os langt mere, om hvad der er godt ikke og ikke godt for os. Langt mere end vi tror. Du er måske som mange andre vant til at ignorere den, fordi du gerne vil please, tage dig godt ud, være venlig, ikke være til besvær, gerne vil elskes og så videre. Men i jagten på at være alt det, kan vi komme til at ofre den fine GPS, som din mavefornemmelse er.
3. Vær modig.
Mod er den sidste og afgørende del af denne 3-trins raket. For uden mod hjælper det ikke meget at kende dig selv, lytte til din mavefornemmelse samt kunne gennemskue en date eller partner, hvis du ikke har modet til at gå væk. Derfor er træning af mod et ganske overset område, og som kan få stor betydning for dig og ikke kun dit kærlighedsliv, men din tilværelse generelt, hvad hvor og med hvem du ender.
Kend. Lyt. Gør.
Pas på dig
Følg eller del
-
Hvorfor jagten på en soulmate kan blive dit livs mareridt
Læsetiden er: 4 minutterDig og din soulmate. Den anden halvdel af din sjæl. Sammen. Forevigt.
Det lyder helt fantastisk. To perfekte brikker der falder i hak. Skæbnebestemt. Som et eventyr. En romantisk film made in Hollywood eller Heaven.
Men virkeligheden bliver… oftest en helt anden.
Uanset om det handler om, at du er overbevist om, at du har en soulmate derude et sted. Eller du måske allerede HAR mødt en person, som du troede/tror er din soulmate.
Så ender mange der lever efter en soulmate-filosofi med ikke at få det, de drømte om. Men i stedet at blive besatte af tanken om at finde deres the soulmate. Eller besatte af tanken om at deres såkaldte soulmate smuttede fra dem. Afviste dem.
Og her er hvorfor...
For hvis du tager denne soulmate-filosofi til dig som et faktum. Noget der er hævet over alt andet. Så kan det ende med at æde dig op. Det kan frarøve dig at møde andre mennesker med et åbent sind og åbent hjerte. Og du vil på den måde blive styret uden om mennesker, der potentielt kunne være din store kærlighed.
Men mest af alt kan den opsluge dig og dine tanker i en sådan grad, at det går ud over din mulighed for at have et liv, hvor du er tilfreds. I ro. Grounded. Og lykkelig.
Hvor du glemmer at leve. Hvor du aldrig rigtig er tilstede. Og hvor du har låst dig fast på én tanke:
Din soulmate.
Det er en vanvittig dyr pris at betale. Med dig selv som valuta.
Og det kan derfor blive dit livs mareridt at være ulykkelig på en indre plan. Både i dig selv. Og i dine relationer livet igennem. Og hvor du hele tiden spejder efter indre ro i den forkerte retning.
Men hvorfor er det så så svært at slippe tanken om din soulmate?
Årsagen skal findes her. Flere terapeuter kalder soulmate-searching for woundmate-searching. Altså at det i stedet handler om vores barndomssår og traumer.
Terapeuter påpeger, at folk der søger deres soulmate i virkeligheden er søgende på deres egen indre sjælefred. Deres egen selvkærlighed. Deres egen indre kerne.
For personer, der har oplevet følelsesmæsig smerte, svigt eller traumer i barndommen, kan en drøm om at være sammen med the soulmate føles som lindring for det, de har oplevet og bærer med i deres smertelige rygsæk.
For det er netop i vores barndom at kimen til denne søgen efter en soulmate (woundmate) skal findes. Det er i disse år, at vi pådrager os vores sår. Og når vi senere i livet ikke får dealet med vores svigt. Så kan dette i stedet blive til en jagt efter en person, der kan eller skal redde os.
Måske var din mor fraværende følelsesmæssigt. Måske drak din far. Måske var han der sleet ikke. Ikke også var han der, men hele familiens helse blev på hans præmisser. Måske manglede du at føle tryghed og forudsigelighed i din barndom. Måske oplevede du, at dem der skulle tage sig af dig, ikke var der for dig som barn, hvor du havde brug for trøst, omsorg og kærlighed. Og som en overlevelsesstrategi blev du rigtig god til at søge ind i en indre verden. Det reddede dig og du fandt trøst i at dagdrømme eller have fantasier om trygge relationer. Om ren ubetinget kærlighed.
Soulmate-søgning er således en jagt på at gøre os hele igen. På at læge og hele såret fra vores barndom.
Og derfor handler jagten på en soulmate ikke om den anden person.
Den handler om dig. Og dig alene.
Det er en form for at undslippe virkeligheden når vi leder efter en romantisk soulmate-relation, som kan tage opmærksomheden fra det, der gør ondt. Og for nogle bliver denne jagt endda en slags afhængighed, hvor man stadig som voksen ved at søge ind i sin soulmate-fantasi (afhængigheden) kan undgå at være tilstede i det der er. I virkeligheden. I det ægsteskab man faktisk ER i. I hverdagen. Og i smerten. Fuldstændig som i barndommen. Hvor denne fantasi også blev brugt som en slags flugt.
Men det handler ikke om stor kærlighed til et andet menneske. Denne soulmate-søgning.
Det er tværtimod fake love. Fordi det udspringer af et ubevidst ønske om at få den kærlighed og omsorg, du manglede i din barndom.
Du vil måske se det ved, at når du leder efter en soulmate eller når du rent faktisk har mødt en person, hvor du tænker, at dette er din soulmate… ja, så bliver jeres relation ikke den romantiske forever kærlighed, som du i dine tanker havde forestillet dig eller håbet på.
Og derfor bliver en soulmate blot en fantasi-kærlighed. Den anden person kan eller skal ikke redde dig. Det skal du selv. Og det kan du selv… Du skal dyrke din egen selvkærlighed først.
Og find derefter kærligheden… for kærlighedens skyld.
Pas på dig
Følg eller del
Du vil muligvis også synes om
Videre efter et breakup. Hvordan?
Kære Kvinder, vi bliver nødt til at tale om starten
Han var min soulmate. Og nu er han væk.
-
Kender du disse 16 sætninger, som manipulerende personer bruger?
Læsetiden er: 2 minutterManipulation er et snedigt psykologisk trick, som nogle mennekser bruger på os for bevist eller ubevist at få os til at føle eller gør noget bestemt. Eller for at de selv kan undgå at tage del i samtalen. Bære ansvar.
Det kan være vanvittigt frustrerende at have en samtale, et møde eller en relation med en person, der har en adfærd som er voldsom ikke-anerkendende. Eller lige frem manipulerende.
For vi mennesker har brug for at blive mødt i vores samtaler, tanker, følelser, oplevelser, bekymringer. Det betyder ikke, at vi skal være enige, men at blive lyttet til lægger fundamentet ikke blot for, om relationen er sund og god for os, men også vores egen følelse af værd. “Jeg er værd at blive mødt og lyttet til”.
Særligt i nære relationer er det vigtigt, at vi bliver mødt, da det er i de nære relationer vi har brug for at kunne være sårbare.
Men hvordan ser manipulation ud i en samtale?
Her får du 16 sætninger, som du måske stiftet bekendtskab med:
1. Jeg er sikker på, at det ikke var så slemt.
2. Du er godt nok sensitiv.
3. Du tog det sikkert alt for personligt og nært.
4. Lad det nu ligge.
5. Du er stærk. Slip det. I morgen er en ny dag.
6. Det kunne jo have været endnu værre.
7. Gud giver os det udfordringer, vi kan klare.
8. Alt sker af en grund.
9. Du tænker for meget over alting.
10. Du skal da ikke blive vred/sur/irriteret/ked af det.
11. Du gør et stort summer ud af ingenting.
12. Du overreagerer.
13. Stop med at opfinde problemer.
14. Jeg vil ikke tale med dig om det (mere).
15. Du misforstod det sikkert.
16. Du skal ikke blande mig ind i det her.
Genkender nogle af disse scenarier i samtaler med din partner, din veninde, kollega eller chef, og er det nogle som du ofte bliver udsat for. Er det måske tid til at konsultere din mavefornemmelse og se på, hvordan du passer på dig selv, når du oplever manipulerende og ikke-anerkendende respons i nære og vigtige relationer.
Pas på dig
Pssst… I næste uge tager jeg fat om, hvad du kan gøre og giver dig værktøjer, som kan hjælpe med at navigere i samtaler med personer, der.
Følg eller del
-
Skab dit eget solskin med disse 5 booster-tanker
Læsetiden er: 4 minutterAt kunne hjælpe sig selv op af et sort humør-hul er vigtigt.
Men det kan være svært, hvis vi ikke har værktøjer til at bygge den stige, vi skal krave op ad.
Her får du 5 booster-tanker, 5 værktøjer til at hjælpe dig selv. På de dage. I de perioder af dit liv, hvor det hele føles surt og træls og trist og op ad bakke.
1. Når noget faktisk virker
Lav en liste over alt det i din tilværelse som faktisk fungerer. Ved at fokusere på alt dét, der fungerer i vores tilværelse, hjælper vi os selv med at se, at det ikke er det hele der er kulsort. At have fokus på det, der rent faktisk virker, kan betyde vi kan finde styrke og overskud til at arbejde os igennem det, der ikke fungerer. Det er vigtigt, at du bruger tid på at få nedfældet, alt det er virker. For når vi får det ned på papir giver det et større overblik, end hvis det hele blot er i hovedet, hvor det kan cirkere rundt igen og igen. Det du har skrevet, kan du efterfølgende tage frem og læse igen, når du kommer til at forvirre dig selv i en mørk sky af negative tanker og har brug for at komme tilbage på sporet.
2. Mærk efter hvad der trigger din nedadgående spiral
Ved du, hvorfor du er trist eller i dårlig humør? Er det fordi at det er gråt, koldt og regnvejr? Er det fordi at du har sendt dine børn til deres far og du nu savner? Er det fordi at du er træt og i søvnunderskud, fordi du bingede Netflix hele aftenen i aftes? Er det fordi din økonomi skranter? Er det fordi, at du mangler noget at tage dig til, når du har fri? Er det fordi, at du bøvler i dit kærlighedsliv?
Når vi bliver klog på, hvad det er præcist er, der gør os down, er det lettere at tage hånd om det eller de områder af tilværelsen, hvor det ikke kører for dig.
3. Tag dig nu af din krop og søvn
Jeg ved, jeg lyder som din mor. Eller en gammel pladespiller. Men det ER ekstremt vigtigt at passe på din krop (kost, motion og ikke mindst søvn). Udover at det skaber fysisk velvære (og måske får din hud mere glød, din silouette smukkere, dit hår blankere, når du gør dig sund(ere). Så ligger der også en vigtig signalværdi til os selv, når vi passer på os selv. Vi siger til os selv (helt ubevidst), at vi er værd at tage vare. Vi er vigtige.
4. Alting handler ikke om dig!
What?! Tænker du måske. For hvad mener jeg egentlig med det? Når vi støder ind i andre, der er sure, vrede, gavne, arrige, negative, ubehøvlede, utålmodige. Så har det sjældent noget med os at gøre. Det er deres shit. Det er deres indre, som de forsøger at komme af med. Forsøger at få os til at gribe. Så de bliver fri for at deale med deres.
Men det handler ikke om dig. Og derfor skal du sørge for ikke at gribe andres negativitet. Så den kommer til at smitte dig. Derfor siger jeg: Alting handler ikke om dig… og lad ikke dem overbevise dig.
5. Husk at kigge ind i egen navle
Ikke at forveksle med navlepilleri. Det handler om, at mange af os ofte kommer til at bruge enorm energi på at fokusere på andre. Hvad andre tænker om os. Hvad andre siger. Hvad andre får. Hvad andre har opnået. Hvad andre ejer. Hvad andre når.
Og dette kan få os til at føle utilstrækkelighed. Jalousi. Misundelse. Alt sammen følelser, der dræner os for energi, som vi i stedet kunne have brugt på os selv. Vores eget liv. Vores egen rejse. Vore egen navle.
Og nogle gange ER det bedst at kigge i egen navle. For i stedet for at drænes af verdenen uden for os og uden for vores indflydelse. Er navlekiggeri – det at kigge ind og være opmærksom på at skabe vores egen tilfredshed, vores eget solskin – den bedste måde at give os et selv-boost.
Pas på dig
-
Når personer omkring dig bliver din kærkomne krykke for ikke at rykke
Læsetiden er: 3 minutterKender du det her?
Din veninde er lige blevet skilt, og hun har brug for din skulder at græde ud ved. Igen igen. Eller du bruger oceaner af tid og frustrerede og selvmedlidende tanker på, at andre mennesker kommer SÅ let til alting. Mens du kæmper! Eller måske bruger du vågne nætter på at savne og mindes din ekskæreste og alt det I havde – og hvad han laver nu (måske med en ny partner)?
Fælles for disse 3 eksempler er, at du er ovre i andre. Du bruger din energi på andre. Du er ikke i dit eget. Men render rundt ovre i andres haver. Og tager dermed ikke vare på din egen. Du får ikke vandet, passet og luget ud i din egen have.
Når vi er mere ovre i andres haver i stedet for i vores egen. Nogle gange af et godt og hjælpsomt hjerte. Andre gange af tristhed, frustration og misundelse. Så sker der det, at vi forsømmer vores egen have.
Jamen, skal jeg så ikke hjælpe andre, når de står og beder om min hjælp? Jo, helt afgjort. Når du har taget dig af dig først.
Jamen, jeg kan jo se omkring mig, at mine veninder, venner og kollegaer har held i kærlighed, de har lykkelige familieforhold og har styr på tilværelsen. Jeg må vel gerne have lov at synes, at det er hårdt at se på? Jo, men hvis du sidder som passiv tilskuer til andres succesfulde tilværelse, så passerer dit eget liv forbi uden, at du propper alt det ind i det, som skal få DIT LIV til at føles godt.
Jamen, det gør ondt at blive forladt af en partner. Skal jeg nu ikke have lov at sørge og være ked af det? Jo, men ikke forevigt. Du skal rejse dig op og blive din egen bedste ven.
Dét der sker, når vi har fokus på andre, er at vi ikke skaber muligheder for os selv. Du kan ikke sidde stille OG samtidig gå ud i verden og tage det, der er dit. Du skal rejse dig op. Du skal i gang med at gøre det, der skal til for, at DU kommer det sted hen, som gør dig glad og tilfreds i tilværelsen.
Men mange af os bruger andre personer som en krykke for ikke at rykke (i vores eget liv). Oftest ganske ubevidst. Vi er ikke bevidste om, at vi mange gange helt selv er vores egen største forhindring for at skabe forandringer.
Fordi vi bliver så pokkers optaget af alt det udenfor os. Optaget af andre mennesker. Optaget af det andre har. Af det, vi ikke har. Optaget af det vi har mistet. Det andre har taget. Det andre har stjålet. Det andre siger. Det andre gør.
Og inde bag den optagethed af andre (uanset om det er som en god veninde i nødens stund eller om det er gennem overfokusering på andres succeser), ligger der ofte en skjult modvilje mod at tage fat i vores egen tilværelse. Det hårde arbejde det kan være at skulle skubbe os selv et bedre sted hen. Og hvis det netop føles som en stor og ubehaglig opgave, ja så er det lettere at have fokus på andre. At bruge andre som en kærkommen krykke for ikke at rykke.
Så kære skønne dig. Smid krykkerne. Sæt dig selv øverst på den selvkærlige to-do-liste. Begynd at pleje din egen have. Bliv fokuseret. Kun på dén måde kan vi skabe det, der skal til for at få lige præcist dét i livet, vi så brændende ønsker os – og som vi troede kun de andre kunne skabe.
Pas på dig
Følg eller del
Du vil muligvis også synes om
Skab dit eget solskin med disse 5 booster-tanker
Jager du mennesker?
Hvad er der mon med dit kærlighedssår?
-
Find kernen og gløden i din tilværelse
Læsetiden er: 2 minutterFøler du dig fortabt? Du har ikke været glad et stykke tid, og måske er du ikke helt sikker på, hvad der egentlig gør dig glad? Eller mangler du at mærke, hvad det er der giver dig passion og drive i tilværelsen?
Så er du ikke alene. Mange kvinder går rundt med en oplevelse af, at deres tilværelse ikke rigtig spiller. Og at de ikke ved, hvad de skal eller kan gøre for, at tingene bliver anderledes.
Jeg vil her dele med dig 25 spørgsmål, du kan stille dig selv for at finde kernen og glæden i din tilværelse.
Det er mit håb, at du efter at have summet over og svaret på de 25 spørgsmål vil blive klogere på, hvad der gør dig glad og hvad der er kernen – dine værdier – i din tilværelse. At du har en retning at kigge i.
De 25 spørgsmål får du lige her:
1. Hvad elsker jeg ved mit liv?
2. Hvad føler jeg, der mangler i mit liv – og hvordan vil jeg kunne få det?
3. Hvilke personer i mit liv gør mig glad?
4. Hvornår er jeg den gladeste version af mig selv?
5. Hvad jeg kan bedst lide at lave?
6. Hvad er jeg bange for at gøre?
7. Hvordan kan jeg forbedre mine daglige rutiner?
8. Hvad drømmer jeg om at opnå?
9. Hvad vil jeg gøre for at nå mine mål?
10. Hvordan kan jeg give mig selv mere selvkærlighed?
11. Hvad gør jeg for at hjælpe mig selv op, når jeg har været nede?
12. Hvordan viser jeg mine omgivelser, hvad jeg gerne vil have og ikke vil have?
13. Hvad er jeg taknemmelig over?
14. Hvilke områder i mit liv kan jeg forbedre? Og hvordan?
15. Hvordan har jeg det i mit eget selskab?
16. Hvad er min strategi, hvis jeg er sammen med personer, hvis adfærd ikke er sund for mig?
17. Hvordan kan jeg vise andre mere kærlighed?
18. Hvilke 5 positive ord vil jeg sætte på min person?
19. Hvordan hæver jeg mig over andres drama og støj?
20. Hvad gør jeg, når jeg har brug for ro og stilhed og mig-tid?
21. Hvad er lethed i tilværelsen for mig?
22. Hvilke steps kan jeg tage for at blive en mere selvsikker udgave af mig selv?
23. Er der noget eller nogen i min tilværelse, jeg skal sige farvel til?
24. Hvilke positive mindsets har jeg allerede, og som jeg skal dyrke endnu mere?
25. Hvilket bedste råd vil jeg give mit fremtidige jeg?
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Hvad er der mon med dit kærlighedssår?
Skab dit eget solskin med disse 5 booster-tanker
Sådan skaber du selv det du har brug for
-
Lad ikke andre bygge dit hus
Læsetiden er: 3 minutterLader du andre bestemme, hvordan du har det med dig selv?
Du vil måske svare “nej da!”. Men faktisk lader vi andre mennesker bestemme ret meget over os. Vi er bare sjældent bevidste om det. Og dét kan blive dyrt for os.
Så hvad betyder det, at vi ikke skal lade andre bygge vores hus?
Forestil dig at du rent faktisk er ved at bygge et hus. Et rigtigt hus. Du skal bygge fundamentet, vægge og tilsidst have tag på. Du har indkøbt cement, mursten og mørtel. Og du går i gang.
Men så kommer din kollega med nogle mursten, der er lavet af blævret gele (fordi det synes han er det rigtige). Dernæst kommer dine forældre med nogle mursten, der er lavet af løse sandkorn. Og din mand kommer med mursten, der er lavet af alt for store granit-stykker. Og din svigermor kommer med sten, der har været brugt så mange gange før, at de er ved at gå i opløsning. Og sådan kommer alle, du kender, med hver deres sten til DIT hus.
Du bygger huset færdigt med dine egne sten og med alle de sten, du har modtaget.
Men hvordan tror du det hus er? Er det solidt og kan holde til alt slags vejr – og i mange år?
Eller er det med sine meget brogede materialer sårbart og meget udsat i regn, rusk og uvejr? Og kan ligefrem risikere at falde sammen, fordi materialerne er én stor forvirring?
Lige præcist sådan er det også med os mennesker, når vi lader andre bryde ind med alt for meget, som er DERES meninger, holdninger, begrænsninger, fordømmelse, drømme mm.
Når vi glemmer at stå forankret i det, der er godt og sundt for os. Så kommer vi til at sige ja tak til andres byggematerialer. Men det er jo DERES. Ikke vores.
Så hvad kan vi gøre i stedet? Hvordan kan vi bygge et hus til os, som er stabilt og som kan klare alt det, det skal kunne?
Vi kan sørge for, at alle eller så mange som muligt af byggestenene er VORES. Nogle vi selv har lavet. SELV har designet. Som vi er tilfredse med. Og har tænkt over.
Vi kan også godt sige ja til andres byggematerialer. Det gør vi ved at sige ja tak til de byggematerialer, som gør noget godt for vores hus. Sige ja tak til de byggematerialer, som vi ved bringer et plus.
Og ved at sige nej tak til de byggematerialer, som gør vores hus ustabilt, usikkert og ikke sundt at være i.
Og hvad gør vi så, når andre kommer med byggesten, vi ikke vil have?
Vi siger et klart nej tak. Eller vi kan stille dem et sted i haven, hvor vi er ok med, at de står. Hvor de ikke rigtigt gør noget. Ikke påvirker os. Men vi bruger ikke de dårlige byggesten til at bygge VORES hus med. De kommer aldrig i nærheden af husets egentlige konstruktion.
Fordi vores hus er det vigtigste hus, vi kommer til at bygge i vores egen tilværelse.
Det handler om at komme til at kende os selv. For på den måde lærer vi, hvad der er godt for os. Og vi kommer til at stå stærkere i os selv. Vi lærer at turde sige nej tak til byggematerialer eller mennesker, som ikke skal have lov at påvirke vores selvværd og vores selvkærlighed.
Pas på dig
-
Sådan kan du få selvomsorg ind i et travlt hverdagsliv
Læsetiden er: 5 minutterSelvkærlighed? Jeg har altså ikke råd til at gå i spa.
Eller tid til at være selvkærlig. Min hverdag er max presset. Og jeg har svært ved at finde tid til at gå til frisøren! Så selvkærlighed i hverdagen? Det tror jeg ikke.
Men vent lidt, kære skønne dig. Jeg forstår godt, at det kan være helt grotesk at tale om selvkærlige tiltag, når vi løber afsted fra morgen til aften for bare at overleve hverdagen.
Men lad mig give dig 13 forslag til, hvordan du kan få selvkærlighed ind i din hverdag. For selvkærlighed er en livseleksir, der kan ændre vores tilværelse, så vi får mere ro i tanker, krop og sjæl.
Her er mine 13 selvkærlige forslag til dig.
1. Planlæg og vær på forkant i dine hverdage. At være på forkant giver ro i maven. Men det giver også rum til uforudsete ting, som ellers kan føre til pres, stress og jag.
2. Kend dig selv. Find ud af, hvad der giver dig energi. Og hvad der dræner dig. På den måde kan du bedre sige fra og til overfor aftaler, arrangementer og relationer.
3. Hold orden. Selvom du sikkert ikke tænker over det, så kan rod – altså det at der ligger ting og roder mange steder omkring dig – faktisk være med til at stresse. Så lad alle ting i dit hjem have et sted, hvor det bor.
4. Stå op 15 min. før om morgenen. Hvis du har for vane at rende stresset rundt om morgenen, så sæt uret 15 min. før. Og se hvor stor en forskel en mere rolig morgen gør for resten af din dag.
5. Pak og forbered alt det du kan til næste dag allerede om aftenen. Stress og jag om morgen er altid en skidt start på dagen.
6. Gå nu i seng! Har du lagt mærke til, hvor meget tid du f.eks. bruger på at se på skærm om aftenen. Nogle gange giver det mening at sidde og se en spændende udsendelse, hygge med en god film eller oritentere os på SoMe. Men andre gange er det bare spildtid, der stjæler din nattesøvn.
7. Sug detaljerne til dig. De fleste af os ræser afsted fra vi vågner til vi falder om om aftenen. Det betyder som regel også at vi ikke når at skænke de små detaljer på vores vej en tanke. Men der ER faktisk meget ro at hente i at stoppe op og fokusere lidt på de små detaljer.
Det kan være, at du vender blikket opad og ser smukke skyformationer. Eller lægger mærke til finurlige detaljer på husene, hvor du går. Eller du bruger et øjeblik på at studere en vild blomst, der har slået rødder midt på fortorvet. Det at hive dit fokus helt ned i detaljer, kan være med til at give lidt ro til din travle hjerne.
8. Sæt dig på en bænk på vej hjem fra arbejde og glo på mennesker. Blot 10 minutter. Det kan være både interessant og sjovt at sidde og se på andre mennesker. Deres udseende, tøj, hår, gangart og meget andet. Hvor mon de skal hen? Og hvad mon de beskæftiger sig med? Og det der sker med os, når vi sidder der og kigger er, at vi i denne pause kan glemme vores egen travle kalender, udfordringer og problemer for en stund.
9. Omgiv dig med ting, som gør dig godt. No surprise, så ved du, at vores hjem er vores hule. Vores helle. Der hvor vi skal lade op. Der hvor vi kan være os selv. Og derfor er det også ret vigtigt, at vi der omgiver os med ting, som løfter os.
Men mange af os har ting eller detaljer i vores hjem, som vi faktisk ikke er glade for. Og som derfor har en negativ indvirkning på os. Måske er det en (venlig) gave fra en kollega. Måske har du arvet et maleri, som du egentlig ikke bryder dig om. Eller du er ked af farven på din væg i soveværelset.
10. Lær dig selv at sige pyt til rigtigt meget. En tidsrøver og en energidræber er, når vi kommer til at tage for meget ind under huden. Og dermed bruger tid på at fundere og stresse over ting og situationer, vi alligevel og som regel ikke har indflydelse på. Overtænkning kunne vi også kalde det. Og det spiser af vores overskud og selvkærlighed, fordi vi har fokus rettet mod bekymringer.
11. Spring over hvor gærdet er lavest. Ja, du læste rigtigt. Nogle gange skal vi springe over, hvor der er lavest. Fordi alt andet ville være helt skørt. Mange kvinder er perfektionstiske. Og vil enormt gerne gøre det helt rigtige. Og levere det bedste. Men det er et kapløb mod… ja os selv. Fordi det trækker tænder ud, hvis vi altid skal have styr på alting hele tiden. Derfor… gør dig selv den tjeneste, at du tænker alternativt, når du står overfor en opgave eller situation, som du ikke “kan komme udenom”. Hvordan hjælper jeg mig selv bedst muligt, så jeg ikke falder om i stress og jag? At sænke standarden er ikke altid skidt. Nogle gange er det faktisk helt fantastisk.
12. Brug 3 minutter inden godnat på, hvad du er taknemmelig over. Det behøver ikke være et stort projekt. Det kan være, at du blot indtaler det på din mobil. Og det er helt fint, hvis det er i små detaljer. Lige så vel som det er ok, at du tænker noget omkring din tilværelse på et overordnet plan. Det kan være, at du er taknemmelig over, hvor smuk din stue er. Eller at du faktisk er ret god til at bage din yndlingskage. At du ved, at du er en kærlig mor. Eller at du glæder dig til næste weekend, hvor du skal til stor fødselsdag hos din veninde. Pointen med øvelsen er, at du bruger et øjeblik på at fokusere på, hvad der fungerer i din tilværelse. Og det har faktisk stor betydning for vores følelse af tilfredshed, at vi også retter blikket mod alt det, der faktisk fungerer i vores tilværelse.
13. Selvkærlighed i hverdagen handler om at skabe os en tilværelse, hvor vi har fundet ro og balance gennem gode rutiner og hensigtsmæssige tiltag. Det handler om at gøre tilværelsen simpel og kærlig, så vi kan få frigivet energi til at være tilstede, lære og nyde. Og så vi ikke (konstant?) drømmer os hen til et andet liv. Derfor er det vigtigste råd af dem alle at for at få selvkærlighed ind i et presset hverdagsliv kræver det noget af os. Det kræver at vi tager os selv seriøst. Det kræver at vi mærker efter om tingene fungerer. Og hvis vi mærker, at noget skal laves om, at vi så også GØR det.
Selvkærlighed handler nemlig om at være kærlige mod os selv. Hele tiden. Og ikke kun i et spa en sjælden gang.
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Hvem vi giver os selv til
En stærk kvindes 13 bud
Når kvinder dominerer familien med deres offerfortælling
-
Jager du mennesker?
Læsetiden er: 2 minutterEller jager du mål og drømme?
Måske tænker du, at det er dagens særeste spørgsmål. Men mange af os jager faktisk mennesker.
Hvordan? Hvad mener du?
Det handler om objektet. Det handler om, at når vi jager mennesker, så jager vi anerkendelse. Vi jager at blive se. Blive værdsat. At andre skal fortælle os, at vi er noget værd. Og når vi jager mennesker, giver vi andre fjernbetjeningen til vores retning. Vores valg. Vores værd. Vores selvværd afhænger pludselig af, at andre vil os.
Når vi derimod jager mål og drømme. Handler det mere om os. Hvad vi gerne vil. Hvad vi vil have. Hvad vi ønsker her i tilværelsen.
Kan du se forskellen? Når vi jager mennesker, giver vi os selv væk. Til andre.
Når vi jager mål og drømme. Holder vi den hjemme hos os selv. Det er vores indre. Vores egen indre ild, der sidder i føresædet.
Du er ikke alene om at jage mennesker. Vi kan alle blive opslugt af tanken om, at andres meninger og anerkendelse af os er livsnødvendig.
Men det er en farlig sti at bevæge sig nedad. For når vi først får plantet en spire i vores indre, der hedder, at det er andres meninger og anerkendelse, der vægter mest. Så bliver vi ved med at jage mennesker.
Så hvordan kommer vi tilbage til at jage mål og drømme. VORES mål og drømme?
Det gør vi ved at indse, at vi ikke kan leve et tilfreds og godt og lykkeligt liv baseret på, hvad andre mener. Hvad andre bedømmer. Og dømmer.
Vi SKAL derhen, hvor vi tager fjernebetjeningen tilbage. Hvor vi sætter os i pilotsædet og indser, at hvis vi skal have det liv, vi drømmer om. Opnå de mål, som passer til vores drømme. Så går vejen aldrig igennem at jage andres anerkendelse.
Jag mål og drømme. Ikke mennesker.
Pas på dig
-
Hvem vi giver os selv til
Læsetiden er: 3 minutterHvem giver du dig selv til?
Jeg spørger dig helt alvorligt, for du har sikkert ikke skænket det spørgsmål en tanke.
Og hvis jeg spørger dig her nu, hvad vil du så svare? Ærligt….
Måske vil dit svar være “jeg giver mig selv til de mennesker, jeg elsker og holder af”. Eller “jeg giver mig selv til min familie, mine venner og veninder, mine søde kolleager”.
Men jeg er sikker på, at hvis du gransker din hjerne, vil der snart poppe navne op, som du gennem tiden (og lige nu) har givet dig selv til… og som ikke var eller er helt så gode for dig.
Vi kan give os selv til to slags mennesker. Dem som er sunde for os. Og dem som er usunde for os.
Det kan være, at du har haft en eller måske flere partnere, som gjorde tilværelsen smertefuld for dig. Det kan være, at du har haft en svigerfamilie, som var den rene pest. Eller måske er din egen mor med til at drive dig til vanvid. Eller du har arbejdet steder, hvor din kollega eller chef gjorde livet surt for dig. Det kan også være, at du løber efter en mand, som tydeligvis ikke vil dig.
Hvis du har været i relation med en eller flere personer, som ikke var sunde for dig, så ved du også, at det er energikrævende. Det tærer på os. Det giver os stress, frustration, ængstelse, vrede og mange andre ting, som ikke gør os noget godt.
At være i relationer, der er usunde er på alle planer et no go.
Men dét der ofte sker i disse relationer er, at vi begynder at analyse på vores EGEN adfærd.
“Hvis jeg bare havde formuleret mig anderledes”, “Hvis nu jeg ikke havde taget dét emne op”, “Hvis jeg bare havde holdt min mund”, “Hvis jeg bare var mere cool med xyz”…
Vi analyserer og overanalyserer og kommer ofte frem til, at hvis VI ændrer os, SÅ bliver alt godt. Så vil personen ikke blive irriteret, vred, give os den kolde skulder, true med at gå etc.
Men kære skønne dig. Det behøver ikke altid være DIG, der skal ændre dig.
Tænk i stedet dette.
“I stedet for at ændre på mig, skal jeg ændre på HVEM jeg giver mig selv til”.
Læs det igen.
Denne sætning er nøglen til, hvordan du kan ændre dit syn på, hvem du skal have i dit liv.
Hvem der har fortjent en plads i din tilværelse.
Og hvem du giver dig selv til.
Det handler om selvkærlighed.
Pas på dig
-
Sådan skaber du selv det du har brug for
Læsetiden er: 4 minutterHvis bare lige…
En sætning du sikkert har hørt dig selv sige et hav af gange. Hvis bare lige din partner, veninde, mor, far, chef, nabo, kollega og så videre ville gøre xyz. SÅ var din lykke gjort.
Men hvor ofte er du blevet skuffet, fordi de IKKE gjorde som du havde håbet på. Regnet med. Forudset. Bedt om.
For det er sådan, at hvis vi håber på, eller ligefrem regner med, at andre skal gøre xyz for os for, at noget skal lykkes for os. Så har vi givet DEM fjernbetjeningen til vores lykke, succes, sundhed, glæde, selvværd og så videre.
Jeg er helt med på, at vi kan være i situationer, hvor vi håber SÅ meget på, at en person vi kender vil komme os til hjælp. Måske fordi personen er en tæt relation. Fordi personen har lovet os. Eller fordi vi har hjulpet personen tidligere.
Men sådan går det ikke altid.
Og det kan give en følelse af at være alene. Ikke at have nogen at læne sig op ad. Ikke at have støtte. At vi ikke kan komme videre.
Uanset hvad årsagen er til at vi ikke oplever, at vi får det, som vi håber på, beder om, regner med fra et andet menneske, så er faktum at det gør vi ikke altid.
Vi kan vælge at gå i såkaldt offer-mode. Det vil sige, at vi bruger meget tid på at være vrede, skuffede, kede af det, uforstående, frustrerede.
Men offer-mode er et ærgerligt sted at være. For det sted gør intet godt for os. Og det får os i hvert fald ikke derhen, hvor vi gerne vil. Offer-mode er kun, KUN, tidsspilde. Intet andet.
Jeg forstår og ved, at det kan gøre ondt at opleve, at man ikke har den support omkring sig, som man regnede med. Og det må vi også godt udtrykke og begræde. Men kun for en stund. For det er med at komme ud af offerrollen asap. Så hurtigt som muligt!
I stedet skal du se på, hvordan DU helt selv kan skabe det, du har brug for.
Så hvordan du får det, som du godt gad, at andre ville give dig?
Først og fremmest handler det om at forstå, virkelig forstå, at vi mennesker er stærkere end vi går og tror. Du er så meget stærkere end du ved. Du kan selv. Men måske har du bare mest erfaring med at tænke, at du har brug for andre.
For at komme dertil, hvor du selv kan skabe det, du har brug for, handler det om at flytte din opmærksomhed og din energi over på dig selv. Ikke på hvad andre gør og ikke gør. Men bruge din tid på at skabe det, du mangler. For når vi er optaget af andre, er der i sagens natur mindre tid, energi, fokus og overskud til os selv.
Og her må du gerne være top-egoistisk. Vi får ikke skabt gode ting for os selv. Hvis vi er ovre i andre – og hvad de burde gøre.
Min bror lærte mig for mange år siden et enormt simpelt men kraftfuldt mind-trick. Han sagde:
“Mette, dagen i dag kommer aldrig igen. Vil du bruge den på at spekulere over andres adfærd, fejl og mangler. Eller vil du bruge dagen på at gøre det, der skal til, så du får skabt det, du har brug for”.
Og så simpelt er det jo i virkeligheden!
Vi kan vælge – hvert eneste øjeblik – hvordan vi bruger vores opmærksomhed. Vores energi. Vores humør. Vores tid.
For i virkeligheden handler dét at få skabt det, vi mangler, om at hente energien hjem til os selv.
Om hvor beslutsomme vi er. Om at være fokuserede. Om at være determinerede. Om at være modige og gå efter det, som er godt for os.
Og vi kommer kun dertil, hvis vi bliver bevidste om at bruge vores tid og energi på OS SELV. Og ikke på, hvad vi så gerne ville have af andre, og hvorfor vi ikke fik det.
Så kære skønne dig. Gå ud og skab det du mangler. Skab dit eget solskin. Det kræver “blot” at du bliver bevidst om, hvor du retter din opmærksomhed hen.
Lad den pege på dig.
Du vil muligvis også synes om
Hvem vi giver os selv til
Jeg samler på negative oplevelser
Sådan kan du få selvomsorg ind i et travlt hverdagsliv
-
Sådan træffer du gode beslutninger
Læsetiden er: 2 minutterDu kender sikkert følelsen af ikke at vide, hvad pokker du skal gøre.
Det kan være, at du bøvler med at beslutte dig for, om du skal skifte job, tage en uddannelse, flytte, blive hjemme hos børnene i længere tid, om du skal tage springet ud i et nyt parforhold… eller om du skal forlade det liv, du sidder i lige nu.
Og hvad gør man så?
Når vi har svært ved at træffe beslutninger, er det som regel fordi, vi ikke har sat os ned og set på hvilken retning, vi gerne vil i.
Og når vi ikke har gjort os klart, hvad den overordnende plan er, kan det virke stressede at træffe en beslutning. Og nogle går ligefrem i baglås og får ikke truffet en beslutning, fordi det virker uoverstigeligt at gå i en bestemt retning.
Et forsimpelt eksempel er, at vi jo heller ikke begynder google efter, hvor man kan købe lækre lædertasker i Firenze, hvis vi ikke engang har besluttet om, familien rent faktisk skal til Italien og Firenze på ferie til sommer.
Så for at få et overblik, der gør det langt nemmere at træffe gode beslutninger, skal vi først se på, hvad det er vi gerne vil. Hvilken retning vil vi gerne styre vores tilværelse i. Hvad vil vi gerne have (mere af – eller mindre af).
Rigtigt mange – inkl. mig selv – bruger alt for meget energi, tid og penge… og bekymring – på at gå “i alle mulige retninger”. Og det kan være ekstremt frustrerende – og give både en tilstand af stress og håbløshed.
Netop derfor er det super vigtigt at bruge tid på at undersøge, hvad du rent faktisk gerne vil. Hvad vil du gerne have skal ske.
Og hvordan kommer du så derhen, hvor du gerne vil?
Ja, det gør du ved at være determineret. Sige nej til det, der ikke gør noget godt for din retning. Det kan kræve mod og styrke at sige nej – for at kunne sige ja til dét, du gerne vil have.
Men at være fokuseret. At turde gå efter det, der er din vej. Det der gør dig godt. Det der giver mening i din tilværelse. Det er selvkærlighed.
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Lær de her 3 selvkærlige tricks
Sådan kan du få selvomsorg ind i et travlt hverdagsliv
Jeg samler på negative oplevelser
-
Hvad er der mon med dit kærlighedssår?
Læsetiden er: 3 minutterVi har alle kærlighedssår. Og dem der opdager deres kærlighedssår og som tør kigge på det, vil opleve betydelige ændringer i deres relationer. Til deres partner, men også i relationen til veninder, søskende eller børn – og på datingmarkedet.
Kort sagt vil dit kærlighedssår vise sig i al din interaktion med andre mennesker.
Men først… hvad er et kærlighedssår egentlig for noget?
Forældre er vores første kærlighedsrelation. Vores første spejle. Det er i barndommen, at vi ser og lærer, hvad relationer til andre er for en størrelse.
Som det uskyldige dybt afhængige barn vi netop er i barndommen, er det derfor afgørende, at vi har relationer (vores forældre) omkring os til at vise, hvad sunde og kærlige relationer er. Forældre som kan give os tryghed, kærlighed og anerkendelse.
Men desværre har mange en barndom med i bagagen, hvor forældrene ikke formående at bygge dét fundament for deres barn. Et fundament som skulle sikre en sund og tryg rejse op gennem barndommen og ungdommen, der i sidste ende skulle munde ud i en selvkærlig voksen.
Man kan sige, at det er i barndommen, vi lærer, hvor nem eller svær kærlighed er. Det er her vi bliver “kærligheds- og relationsprogrammeret”.
Et kærlighedssår er altså en slags barndomstraume. Det lyder måske dramatisk. Men kærlighedssår er de knubs, skrammer, åbne sår eller måske ligefrem ødelagte dele, vi har fået og oplevet i barndommen, hvor vi ikke er blevet taget af af vores forældre. Hvor vi har været utrygge, manipulerede, gjort forkerte, ikke blevet anerkendt, har været bange osv. Eller hvor vores forældre eller andre nære relationer ligefrem har udsat os for følelsesmæssigt svigt eller psykisk eller fysisk vold.
Der er ikke noget galt med dig. Det er din programmering fra barndommen. Du var et fuldstændig uskyldigt barn, der ikke havde noget valg. Og måske har dine forældre selv et kærlighedsssår, som gjorde, at de ikke formåede at give dig det, du havde brug for.
Hvordan ved jeg, om jeg har et kærlighedssår?
Hvis du kan genkende, at du bøvler med ting i dit voksenliv. Hvis der igen og igen er emner eller områder (det kan være jalousi, bange for at blive forladt, irritation, kontrol, at trække sig osv.), som du har observeret bliver ved med at spænde ben for dig i dine parforhold eller dine nære relationer. Så har du sikkert gavn af at kigge på dit kærlighedssår.
Mange af os har et kærlighedssår, der skaber problemer for os.
Hos nogle er såret forholdsvist lille og bryder derfor ikke så meget ind i vores indre i voksenlivet. Men rigtigt mange har et kærlighedssår, der smerter i vores relationer til andre. Og i relationen til os selv.
Og hvis det er dig. Er det måske tid til at undersøge dit kærlighedssår. Eller dine. For du kan sagtens have flere sår.
Mange er tilbageholdende med at undersøge deres kærlighedssår. For det kan være en smertefuld rejse – og åbenbaring. Jeg bruger bevidst ordet åbenbaring. For det ER en åbenbaring. For når du først har spottet dit kærlighedssår. Kan du pleje det. Og du vil opdage, at din verden forandrer sig.
Så hvad får jeg ud af at kigge på mit kærlighedssår?
At se på dine kærlighedssår er en fantastisk vigtig og selvkærlig opgave. Du bliver i stand til at deale med følelsesmæssigt svære situationer, uoverensstemmelser og konflikter i dine nære relationer på en konstruktiv og (selv)kærlig måde. Du hopper ikke automatisk over i offerrollen, hvor der normalt føles dejligt ansvarsfralæggende at være. Du lukker ikke af for kommunikationen til den anden, fordi du er såret. Du bliver ikke følelsesmæssigt overmandet. Og du kommer til at se med klarere briller på dig selv – og den anden.
Første skridt er at dykke ned i, hvad der mon er med dig? Hvor kan du genkende, at du bliver følelsesmæssigt negativt påvirket i forhold til for eksempel din partner?
Pas på dig
-
17 INDEFRA komplimenter
Læsetiden er: 2 minutterHvordan booster jeg mig selvkærligt?
Få 17 INDEFRA komplimenter du kan give dig selv.
Men hvordan ser selvkærlighed egentlig ud? Eller rettere hvordan lyder det?
Du ved allerede, at det at tale kærligt om os selv i vores selvsnak, er nøglen til at være i harmoni med os selv.
Meeeen hvordan GØR jeg så det?
Giver mig selv INDEFRA komplimenter?
Hvordan ser det ud i praksis?
Som du sikkert ved suger vores hjerne helt ubevidst alle ord til sig. Alle tanker til sig. Men nogle slår desværre lidt dybere rødder end andre. Og ja, det er de negative tanker vi tænker og ord vi hører, der hænger bedst ved.
Faktisk har undersøgelser vist, at det negative vi tænker eller hører vejer meget tungere end det positive og anderkendende vi tænker og hører.
Men med nye vaner kan vi faktisk lære os selv at tænke selvkærligt og anderkendende.
17 INDEFRA komplimenter der booster dig selvkærligt
1. Det er helt normalt at have det sådan (som jeg føler lige nu).
2. Mine følelser er ok.
3. Jeg er stolt af mig selv.
4. Det var svært/hårdt. Og du gjorde det alligevel.
5. Det er ok at græde.
6. Jeg gør fremskridt.
7. Jeg gjorde det bedste jeg kunne.
8. Jeg er langt mere end det, jeg har opnået og end mine nederlag.
9. Alle personer i mit liv er her for at lære mig noget.
10. Jeg stoler på min mavefornemmelse.
11. Ikke alle kan lide mig. Og det er faktisk helt ok.
12. Jeg elsker mig selv, fordi…
13. Alle laver fejl. Og det er ok.
14. Mine følelser betyder noget. Og jeg vil lytte til dem.
15. Jeg er min egen bedste ven. Og vi har det dejligt sammen.
16. Jeg ved, at andres dramaer ikke handler om mig. Derfor går de ikke under huden på mig.
17. Jeg har nære relationer til personer, som er gode for mig. Alle andre har jeg sagt pænt farvel til.
Når du stille og roligt begynder at leve efter disse 17 INDEFRA boosts, vil du opdage, at du bliver mere og mere skarp på at have dem og det i dit liv, som gør dig godt. Og netop dét er din allerstørste og vigtigste gave du kan give dig selv.
Pas på dig
v -
Lad aldrig din oplevet sorg og smerte være forgæves
Læsetiden er: 3 minutterNår vi er i smerte eller sorg
overmandes vi ofte af tanker om hvorfor. Det kan være i forbindelse med et brud. Med en svær livssituation. Med en ulykke. Med et dødsfald.
Hvorfor gik han. Hvad skal der blive af mig nu. Hvorfor mistede jeg. Der er så meget jeg aldrig fik sagt. Hvordan kommer jeg igennem og videre med så megen smerte.
Disse tanker har det nogle gange med at cykle rundt i ring, så vi til sidst ikke rigtigt får kigget op. Det er som om, at en sort sky af meningsløshed følger os.
I en svær eller smertefuld livssituation er der ingen hurtige quickfix.
Men der er en skjult skaberkraft.
For kort tid siden så jeg et hjerteskærende men også opløftende interview med en kvinde, der havde mistet sine alt for tidligt fødte trillinger. Hun var naturligvis meget præget af dette enorme tab. Men hun havde valgt en strategi, som jeg synes, er helt fantastisk.
Hun havde valgt, at hendes 3 små babyers død ikke skulle være forgæves. Hun startede derfor en organisation, der sætter spot på familier, der har stået i samme situation som hende.
Sorg, smerte og deres processer er individuelt fra person til person. Men der sker noget med os, når vi ændrer vores synsvinkel. Når vi ændrer vores mindset. Når vi siger, at min smerte eller sorg skal bruges til at hjælpe andre.
Det er kraftfuldt at hjælpe andre. Og det handler ikke om, at man skal glemme sig selv i jagten på at hjælpe andre. Men dét der faktisk sker, når vi hjælper andre er, at vi i virkeligheden også heler os selv.
“Men jeg har ikke overskuddet til at hjælpe hele verden midt i min egen sorg, ulykke, hårde skilsmisse” eller hvad end du må befinde dig i af livskrise, vil du måske indvende.
Og det behøver du heller ikke have.
Det mærkværdige er, at når vi hjælper andre, så FÅR vi det faktisk bedre selv. Vi får overskud.
Du behøver ikke gå ud og starte en organisation op. Men ved at hjælpe, guide, være et øre, agere sparring for andre, der står i en vanskelig situation, vil du opleve, at det er enormt givende at hjælpe andre med DINE ERFARINGER. Hjælpe andre, så de på baggrund af det du giver videre til dem, kan komme en lettere gennem deres krise.
Fordi du deler og giver.
KvindeUniverset er skab på et fundament af sorg og smerte. Det lyder måske vildt. Med det er i virkeligheden min drivkraft. At jeg ønsker at hjælpe andre. På baggrund af mine egne smertefulde erfaringer. Så du – og de mange mange andre skønne kvinder, som læser med, kan drage nytte af mine erfaringer.
Jeg elsker udtrykket “man behøver jo ikke opfinde den dybe tallerken hver gang”. Og lige præcist nej. For når vi hele tiden bygger videre på hinandens erfaringer, kan vi nå langt.
Og på den måde er dine og mine smertefulde erfaringer en vigtig byggesten på den sti, som vi alle sammen går på.
“Det du går igennem i dag, bliver en andens redning i morgen”
Pas på dig
-
Lær de her 3 selvkærlige tricks
Læsetiden er: 3 minutterBehandl dig selv godt og kærligt. Ja, men… hvordan gør man egentlig det?
Selvkærlighed og selvværd handler om at føle værdi…
værdi som den vi er. Et højt eller lavt selvværd kan skabe to meget forskellige tilværelser. Udfra vores høje eller ikke så høje tanker om os selv, handler vi – og på den måde har et højt eller lavt selvværd utrolig stor indvirkning på vores liv.
Vores selvværd generes gennem livet af vores omsorgspersoner, af de ting vi oplever etc. Men selv hvis vi ikke er heldig at have et højt selvværd, kan vi faktisk gøre noget for SELV at højne det. Også som voksen!
Få her 3 enkle og kraftfulde øvelser, som kan booste dit selvværd – og vande din selvkærlighed.
1. Find hver dag noget, du er glad for i dit liv. Det er super vigtigt at få fokus på alt det, der er faktisk er godt i tilværelsen. Eksempelvis “Jeg er glad for, at jeg er god til børn”, “Jeg er taknemmelig for, at jeg har et godt hoved” eller “Jeg er lykkelig for, at jeg er en god menneskekender”. Eller “jeg er lykkelig for det hjem jeg har”. Uddyb gerne dine svar “Og det er jeg fordi…”.
2. Lad være med at sammenligne dig med andre hele tiden. Vi er mange, der dagligt dumper i. Tankerne kredser omkring, hvor heldig andre ser ud til at være. Hvor let det er for dem. Lad være med at sammenligne dig med andre. Stop det! Sammenligninger kan KUN gå galt. For ikke to mennesker i hele verdenen har samme forudsætninger for at kunne lykkedes med xyz. Derfor er det spild af tid og energi at sammenligne dig med andre, for du og de står aldrig i samme udgangspunkt. Aldrig.
3. Vær noget for andre. Det ER rigtigt. Vi bliver lykkeligere af at være noget for andre, hjælpe andre, få fokus væk fra os selv. Mange gange om dagen kan vi “være noget for andre”. Det behøver ikke være et stort projekt. Selv små handlinger kan booste dig og dit eget syn på dig selv – plus at det er sundt og dejligt at få fokus væk fra dig selv. Hjælp folk på din vej. Smil til kassedamen. Brug et par minutter på at snakke med ekspedienten i forretningen. Rum dine børn, partner, kollega, når du kan se, at de kæmper.
Skab dit eget solskin.
Det handler om at se kærligt på os selv – og andre.
Du vil muligvis også synes om
Kunsten at gribe dig selv
Og hvad så, hvis du ikke har lyst til at tilgive?
-
Kunsten at gribe dig selv
Læsetiden er: 2 minutterMestrer du den?
Kan du gribe dig selv, når du bliver ramt på følelserne, selvværdet, drømmene?
Kan du gribe dig selv efter et brud fra en partner, efter en fyring, en hård skilsmisse, en on going kaos-tilstand med din eks over jeres delebørn, et dødsfald… eller måske er der ikke noget specielt. Blot en følelse af at tilværelsen er op ad bakke.
Mange af os har aldrig sådan rigtigt lært, hvordan vi bedst og kærligst griber os selv i svære situationer.
I stedet har vi lavet (ubevidste) overlevelsesstrategier, som vi tror “will do the job for us” (klare vores indre smerte og sorg). Vi kaster os over chokoladebarer, shopper, bliver arbejdsnarkomaner, dyrker ekstremsport så kroppen er ved at bukke under, gemmer os under den trygge dyne, trøstespiser, har relationer som er usunde for os, taler grimt til os selv, får ikke sat gode grænser, har måske sex med mænd, vi egentlig ikke ønsker.
At kunne gribe os selv er en kunst.
Ikke alle kan den. Men alle kan lære den.
For det handler om at finde en strategi for dig, som virker. Og som du kan finde frem, når du oplever dig selv i frit fald. Følelsesmæssigt.
Så kan du gribe dig selv?
Hvad er DIN gribe-strategi?
Pas på dig
b
Du vil muligvis også synes om
Lær de her 3 selvkærlige tricks
Og hvad så, hvis du ikke har lyst til at tilgive?
-
Hvad er det egentlig du vil?
Læsetiden er: 3 minutter Du er træt på en underlig måde
Ikke træt som når du har været lidt for længe oppe at se din Netflix-serie. Men træt, udmattet, opgivende, grådlabil, rastløs og urolig indeni på en måde, der gør, at du ved, at noget er galt.
Måske prøver du at spise lidt mere sundt (for at se om dét er svaret). Måske spiser du mere usundt (for at dulme og få hurtig energi). Måske har du kortere lunte end ellers (så børn og mand får et fur lidt for ofte). Måske har du mest lyst til at blive under dynen (når væggeuret ringer). Og måske sidder du helt apatisk på kontorstolen og stirrer tomt ud i rummet (når din kollega siger, at mødet starter om 2 minutter).
Men hvad er der galt, tænker du.
Du slår et blik på dit parforhold, dine relationer, på dit job, på din situation, på din økonomi. Og laver en konklusion – noget må dø. Nu!
Men når vi ikke RIGTIGT får kigget på, HVAD der er galt. Kan vi ende med at smide de forkerte ting ud i ren panik eller manglende forståelse.
Nogle går fra deres partner, hvor det i virkeligheden slet ikke handlede om parforholdet.
Andre har en affære for at skabe spænding i tilværelsen.
Og andre igen får en efternøler, der skal agere plaster og healing på den indre uro.
Mens nogle siger ja til et nyt job, de egentlig ikke har lyst til, fordi de tror, at dét kan ryste posen.
Eller begraver sig i arbejdsopgaver og lange dage på kontoret.
Andre igen bygger om i huset. Nyt køkken eller et lækkert orangeri i haven gør måske tricket.
Nogle vælger at udholde tilværelsen med powershopping, Netflix i lange baner, vin liiiidt for ofte eller tømmer køleskabet i daglige overspisninger.
Men intet af det virker. På din indre tilstand. For når der er gået en rum tid. Så er alt ved det gamle. Den indre uro. Rastløsheden. Tristheden.
And guess why?
Fordi du ikke får en løsning, der virker, når aben flytter med.
Fordi det i virkeligheden handler om dit indre kompas, som var er af kurs. Du har mistet retning. Det er dét, der er galt.
Når vi mister retning. Når vi glemmer at mærke efter. Når vi ikke har set på fortidens traumer. Når vi ikke ved, hvad vi vil i tilværelsen. Med tilværelsen. Når hverdagens hamsterhjul spinner alt for hurtigt. Når vi ikke længere kan mærke os selv. Når vi har dulmet. Når vi har holdt os for øjne og ører alt alt for længe, siger vores system fra.
Og i stedet for at stoppe op. Se indad. Være med dig selv. Er der mange, der vælger revolvermetoden. Lukker øjnene og skyder de forkerte ting ned.
Men hvis vi tør stoppe op. Have modet til at se på os selv. Kun os. Ikke partneren. Ikke svigerfamilien. Ikke jobbet. Eller chefen. Eller eller eller…
Så vi vil komme ind til vores kerne. Den vi virkelig er.
Og vi vil kunne stille os selv vigtige spørgsmål:
Hvad er min mission her i tilværelsen?
Hvad vil jeg gerne have ud af livet?
Hvad brænder jeg for?
Når vi stiller os selv disse spørgsmål, kommer vi gennem en proces, der kan give os klarhed over, hvem vi er, hvad er vores passion, hvad vi vil, hvad vi skal.
De fleste menneskers utilfredshed i tilværelsen har sjældent noget med andre at gøre.
Det handler om dig. Du har mistet dig. I farten. Gennem årene. Det er sket gradvist. Og ubevidst. Og nogle gange har du båret på det meget meget længe.
Det er tid til at finde dig igen.
Så du kan træffe de rigtige valg. For dig. Af dig. Og ikke af den ladte revolver.
Pas på dig
-
Når vi saboterer vores parforhold
Læsetiden er: 4 minutter Du er i et parforhold, der egentlig fungerer godt
Der er lidt udfordringer fra tid til anden, men ikke noget som man som 2 voksne ikke burde kunne finde ud af.
Og så… BUM!… leverer din partner et “jeg kan ikke være i det her mere”. Og ja, så er du pludselig single.
Når du beder din nu ekskæreste om en forklarring på, hvorfor han følte sig nødsaget til at tage så drastisk en beslutning. Får du tilbage nogle mærkværdige forklaringer, der stritter i alle retninger. Eller begrundelser så bizarre, at du ikke kan finde hoved og hale i, hvad der er den egentlige årsag. Eller årsager så små og ubetydelige, at vi da sagtens kunne have fundet ud af dét!
Men fra en person med angst for nærhed og intimitet, er det lige præcist ingen plausibel forklaring, du vil få.
Og hvad er nu angst for nærhed og intimitet for noget?
På engelsk hedder det fear of intimacy. Og dækker over en ubevidst angst for nærhed, der i virkeligheden handler om angst for at miste. Og forsøg på at få kontrol.
Og jep, som så mange andre gange før, skal vi et smut tilbage i barndommen.
Et hvert lille barn er dybt dybt afhængig af dets forældre til at tage vare på det. Og en barndom med en eller begge forældre, der af forskellige årsager ikke formåede at skabe trygge forudsigelige rammer for barnet, kan resultere i, at man udvikler fear of intimacy. Barnet var overladt til at skulle trøste sig selv. Give sig selv tryghed. Og barnet blev måske tilmed svigtet og udsat for psykisk, fysisk eller seksuel vold.
Fast forward til voksenlivet er disse barndomsoplevelser- og svigt blevet til smertelige ar, der følger med ind i kærlighedsrelationer og parforhold.
Som voksen er man i parforholdet bange for at blive forladt af sin partner, bange for at han/hun vil forlade en, og derfor har man en ubevidst modvilje mod at andre kommer for tæt på. Fordi de nære relationer kan skuffe noget så forfærdeligt. Denne uheldige læring har man med fra barndommen, hvor man oplevede, at de allernæreste relationer var ustabile og utilregnelige og svigtede en og gjorde en ondt. Og at man ikke kunne stole på andre end sig selv.
I parforholdet kommer det til udtryk ved, at en person med angst for nærhed konstant tester sin partner for at se “Er du der stadig for mig, selv når jeg er urimelig, krævende, mit grimmeste og uelskelig (tænker han)?. Mine forældre var der ikke, men er du?”.
Disse tests kan blandt være, at partneren starter urimelige diskussioner eller skænderier, for at se hvor langt du vil være med til at gå. Det kan også være, at din partner har vilde eller modstridende krav til dig. Måske behandler han dig dårligt. Eller på andre måder presser dig.
Disse tests er selvsagt med til at skubbe dig, hans partner, længere og længere væk fra ham. Og selvom det kan virke vanvittigt at gøre for en person, der netop er bange for at miste dig, så giver det den triste mening i din partners sind, at han her bliver bekræftet i, at “Se alle forlader mig. Jeg har kun mig selv”. En slags selvopfyldende profiti. Fordi din partner ikke ser anden udvej end at ende forholdet selvom, han selv har bragt jer derud.
Og selvom det kan gøre vanvittigt ondt på din partner, der har angst for at blive forladt. Så føles det genkendeligt for ham at gå fra dig, fordi “han i det mindste fik ret, for se… hun kunne ikke stå distancen. Hun kunne og ville ikke bære mig. Hvad sagde jeg?”.
Han bliver bekræftet i sine historie fra barndommen og bekræftet i sine værste bange anelser. Jeg har kun mig selv. Men sidder til gengæld i førersædet, hvor det er ham, der bestemmer, at I ikke længere skal være et par. Og det giver ham en følelse af magt. Der for en person med angst for nærvær og intimintet og for at miste, trods alt er et plaster på såret i hans urolige sind.
Pas på dig
v
