Sansestærke børn
-
Hvad er der lige med de nedsmeltninger?
Læsetiden er: 3 minutter
Gråd, smækken med døre, kaste med ting, fortvivelsesanfald, smide sig på gulvet…
En nedsmeltning kan se vild ud, når man ikke er klar over, hvad der sker. Folk uden forståelse for netop nedsmeltninger, kan finde på at smide en masse fordømmelse efter et barn med eller i nedsmeltning. Og forældre har sikket ofte fået fornemmelsen af, at andre synes, at man ikke forstår at opdrage børn.
At være vidne til at ens barn brænder helt sammen er ikke rart. Men hvad går det egentlig der sker?
En nedsmeltning er kort fortalt barnets indre system, der viser, at barnet ikke kan mere. Og der er mange ting, som kan tricke en nedsmeltning:
Træthed
Sult
Stress
Støj
For mange mennesker omkring barnet
For meget aktivitet
Uforudsigelighed og overraskelser
For mange indtryk
Følelsesmæssigt pres
… for bare at nævne nogle af de ting, som barnets nedsmeltning kan udløses af.
Hvad kan du gøre som voksen?
Som forældre vil vi allerhelst kunne trøste, støtte og guide vores børn. Også når de er pressede. Men det kan være svært at greje, hvad der er bedst i situationer med nedsmeltninger.
1. Vigtigst af alt er at få ro på dig selv. Lad barnet spejle sig i en voksen, der forholder sig roligt, kærligt og ikke fordømmende.
2. Tag ikke nedsmeltninger personligt. Barnet er ikke ude på at gerenere dig. Men vid at det reagerer på en overstimulering. Og at det ikke er kognitivt modent nok til at gøre andet end at reagere kropsligt på den indre stress.
3. Lær med tiden at afkode dit barn – nogle børn vil ikke røres ved, tales til eller være i nærheden af dig, når det har en nedsmeltning. Respekter dette, men hold dig i nærheden. Og nærm dig så barnet efter kort tid, så det ved, at du er der for barnet.
4. Tal ikke fornuft med barnet, når det har en nedsmeltning. Barnet kan på ingen måde rumme instruktioner, regler og anvisninger, når det er i “sine følelsers vold”.
5. Vis med dit udtryk og kropssprog, at det er ok. At du rummer barnet. Barnet har ikke brug for at føle sig forkert, mens det raser ud.
6. Sørg for at give barnet den fornødne trøst og kontakt EFTER nedsmeltninger er overstået. Barnet kan være påvirket både følelsesmæssigt og fysik noget tid efter. Det trækker tænder ud at være i en nedsmeltning. Giv gerne en stor krammer, kærlig øjenkontakt, noget vand og en kiks.
Ps. Hvis du ved, at dit barn kan finde på at kaste med ting, smække med døre eller slå. Sørg da for at tage de ting væk, som du ved kan tage skade eller få i stykker, når det går for sig.
Et godt TIP:
Overvej hvordan jeres hverdage ser ud. Er der noget, der med fordel kan justeres på, ændres eller forenkles – eller lægges i faste og forudsigelige rutiner? Sådan at dit barn vil opleve mindre pres.
Alle børn prøver det bedste de kan på at opføre sig så godt som muligt.
Pas på dit sansestærke barn
-
Sansestærke børn og den dér tryghed
Læsetiden er: < 1 minut Tryghed
Kommer snart….
Pas på dit sansestærke barn
-
Mor, jeg har ondt i maven
Læsetiden er: < 1 minut akjdfkasdjfækasdjf
skdjfæsakdjfæaskjdf
Pas på dit sansestærke barn
-
Hvordan fortæller jeg om mit sansestærke barn til pædagoger og lærer?
Læsetiden er: < 1 minut akjdfkasdjfækasdjf
skdjfæsakdjfæaskjdf
Pas på dit sansestærke barn
-
5 gode råd til hverdagen
Læsetiden er: 3 minutter Hverdage med stress, jag og travlhed kan trække tænder ud
på enhver familie. Er et barn i familien tilmed sansestærk, kan det blive rigtigt hårdt og kaotisk, hvis vi ikke formår at skabe gavnlige og støttende rammer for barnet – og resten af familien.
Men hvad er det egentlig, der er godt at gøre i hverdagen?
Her får du en hands on guide med 5 hverdagstiltag, der er nemme at indføre i familien.
1. Vær opmærksom på at du får prioriteret dit barns og familiens aktivitetsniveau, så det passer til barnet. Det kan være, at det er en dårlig idé at have legeaftaler 2 dage i træk. At det er bedst at tage direkte hjem, når du henter dit barn, i stedet for at tage på shopping, café eller besøg efter en lang dag i institution eller skole. Det kan også være, at det er bedst efter en travl uge, at I i weekenden bruger tiden til at være hjemme og få slappet af og være sammen.
2. Tag aldrig barnets reaktioner personligt. Ja, jeg ved godt, at dét ved du sikkert allerede. Men alligevel ser jeg mange forældre reagere – på et helt ubevidst plan – som om, at barnets reaktioner i nedsmeltningssituationer er noget, barnet gør med vilje. Mod os. Det sidste et sansestærkt barn vil gøre er at genere os. Barnet er i følelsesmæssig krise. Mød i stedet barnet med støtte, anerkendelse, tålmodighed og roligt overblik.
3. Brug rutiner og genkendelighed som basis og fundament i hverdagen. Sansestærke børns grovmaskede filter gør, at de nemt bliver overvældet af indtryk. Nogle af disse indtryk er vi ikke herre over. For eksempel er det svært at have indflydelse på, hvordan dagen i institutionen eller skolen forløber. Men de steder og situationer, hvor vi rent faktisk HAR indflydelse, kan vi sætte i system, så vores barn mærker ro og genkendelighed på så mange områder som muligt.
Jeg anbefaler at bruge velkendte og nemme rutiner både morgen og aften og i stunden, når familien kommer hjem om eftermiddagen. På den måde skal barnet ikke bruge sit nervesystem på at “regne en masse nyt ud”. Med gode faste rutiner kan barnet slappe af. Brug gerne piktogrammer der viser barnet, hvad dagen byder på. Det giver overblik og ro i nervesystemet – og dermed plads til at få uforudsete ting ikke helt på samme måde vælter barnet.
4. Hav din chekliste klar. Sansestærke børns nervesystem er sensitivt for mange stimuli. Også på et helt lavpratisk plan. Det vil sige, at vi med fordel kan være på forkant med sult, tørst, søvn, kulde, varme, larm og så videre. Ting der kan udløse en nedsmeltning.
I dagligdagen kan det for eksempel være, at du har en bolle med, som barnet kan spise, så snart du henter det efter børnehaven. Eller du sørger for, at barnet er udhvilet til i morgen, hvor I skal nogle timer til mormors fødselsdag. Måske har du høreværn med til barnet, når I skal i shoppingcenter, eller at larmende Netflix-tv ikke streames af de andre i husstanden førend, at barnet har fundet ind i søvnen. Eller du have skiftetøj med på udflugten, så barnet ikke bliver overstimuleret af at have det for varmt eller for koldt.
5. Vi er vores børns fyrtårn. Du kender sikkert godt fyret, der står ved havet. Det udsender lys med det formål at give skibene på havet et pejlemærke om, hvor de befinder sig i forhold til land. Vi er vores børns fyrtårn.
Og hvad mener jeg så med det? Jo, vores børn bruger også os som pejlemærke. Så når vi er rolige, kan vores børn finde ro i, at de voksne er rolige. Og på den måde kan vi hjælpe barnets nervesystem med – helt ubevidst – at finde ro.
Når vi til gengæld er stressede, ikke nærværende, irritable, frustrerede er det noget, som vores børn med deres grovmaskede filter straks opsnapper. Og efterfølgende udlever gennem deres klynken, fortvivlelsesanfald, aggressioner og nedsmeltninger. Derfor er en rolig voksen noget af det vigtigste, et sansestærkt barn kan have.
Pas på dit sansestærke barn
-
Hvad er forskellen på særligt sensitiv og signalstærk?
Læsetiden er: 3 minutter Hvordan hænger de to karaktertræk sammen?
Sansestærke børn udgør 20% af alle børn.
Alle disse 20% er særligt sensitive, og en lille gruppe på blot 1-2% er dem er tilmed signalstærke.
Hvordan skelner man disse karaktertræk?
Sansestærke børns hjerner er mere modtagelige overfor stimuli og indtryk. Man kan sige, at de oplever verdenen gennem et grovmasket filter. Og der kommer derfor langt flere indtryk ind i sansestærke børns nervesystem. Når filtret lader store mængder af stimuli passere, bliver sansestærke børn lettere mæt af indtryk og således hurtigere og nemmere overstimuleret i forhold ikke-sansestærke børn, der udsættes for samme oplevelser og indtryk.
Men hvor langt størstedelen af sansestærke børn beskrives som stille, forsigtige og tilbageholdende (de særligt sensitive), skiller signalstærke børn sig ud på ét punkt:
Disse børn er nemlig nyhedssøgende, viljestærke, temperamentsfulde og udadreagerende. Og det kan forvirre mange, at sansestærke børn også kan være så tydelige og højlydte.
Særligt sensitive børn er nok dem, vi kender mest. Det er de stille piger og drenge, der er tilbageholdende, forestrækker ro, kan forekomme sarte og sårbare og ikke gør væsen af sig. De reagerer sædvanligvis ved at blive stille, trække sig, søge voksne eller gemme sig i mængden. Særligt når de får for meget af verdenen. Deres stopklods for overstimulering gør, at disse børn som udgangspunkt bedre kan trække sig fra dét, der presser dem. Dog reagerer særligt sensitive børn også på overstimulering og kan falde fuldstændig sammen i hjemmet efter en dag ude, hvor de har holdt sammen på sig selv.
Med de signalstærke børn forholder det sig anderledes. Disse børn er sensitive OG nyhedssøgende, og det betyder, at de ikke har noget imod, at der er gang i den. Men det sker med en høj pris. For de har ikke udviklet kognitive evner til at formå at skærme sig af for for mange stimuli og indtryk. Og mens de sensitive børns reaktioner er “indadvente” og moderate, når de er overstimulerende, er de signalstærke børns reaktioner ganske anderledes.
Mange signalstærke børn gør som de øvrige særligt sensitive børn – de forsøger at holde på sig selv indtil, at de kommer hjem i trygge omgivelser. Derfor vil forældre nogle gange være de eneste, der har set deres signalstærke barns reaktioner for fuld udblæsning.
Når et signalstærkt barn har fået for mange indtryk og stimuli, bliver det uroligt, kan have søvnproblemer, blive hyperaktivt, være larmende, højrystet, få fortvivelsesanfald, problemer med at sidde stille eller vente på tur, kan virke dominerende eller voldsomme på andre børn, blive temperamentsfuld, verbalt med ukvemsord, eder og forbandelser eller have fysiske reaktioner som at slå, sparke, smække med døre eller kaste med ting.
Signalstærke børn kan det ene øjeblik være glad og tilfreds for i næste øjeblik få et hysterisk vredesudbrud.
Alle disse reaktioner gør, at mange voksne – forældre, men også andre familiemedlemmer, pædagoger og lærer ofte misforstår de signalstærke børn og opfatter dem som uopdragne. Oftest fordi at omverdenen ikke forstår eller glemmer, at de voldsomme reaktioner er et udtryk for, at barnets indre nervesystem har været udsat for langt mere end det rent faktisk kunne kapere.
At vi forstår at aflæse vores børn. At vi ved, hvornår vi skal hjælpe dem med at træde ud af dansen. At vi formår at afkode deres reaktioner – og derefter møde børnene, hvor de er i, har stor betydning for deres indre niveau af ro, deres selvværd og deres selvforståelse.
Pas på dit sansestærke barn
-
Det smukke ved at være sansestærk
Læsetiden er: < 1 minut At være sansestærk har mange fordele
Er du forældre til et sansestærkt barn, kender du sikkert alt for godt til, at I har bøvlet med barnets søvnproblemer, nedsmeltninger eller udfordringer i hverdagen.
Men sansestærke har masser af fantastiske egenskaber, der er værd at hylde. Her er 10 af dem.
Empatiske og omsorgsfulde
djfksdjflksdjflskdjflsdkfjlsdkjfslkf
Fredsmæglere
Sansestærke børn er de perfekte fredsmægler. De er fantastiske til at kunne se ting fra begge parters synspunkt.
Elsker at fordybe sig
akdfjkldfkaflk
Kreative evner
adjfkdjfakjsdlfkj
Omhyggelige og opmærksom på detaljer
kjdfkjdfkjdfkjsf
Sprogligt stærke
asdfjksjdfhksjdhfkjsdhfkasjdfh
Er du forældre til et signalstærkt barn, har dit barn også disse fremherskende træk:
Modig
sdfjasdjfskjdfksf
Nysgerrige og videbegærlige
djfakdfjksjdf
Ihærdige
De bliver ved og giver ikke op. Og allerede i en tidlig alder kan man se disse børn “ville selv, kan selv”. Dette er en styrke, som kan bruges i mange sammenhænge.
Er tydelige i deres grænser
akdjfaksjfdksjd
Pas på dit sansestærke barn
-
De vigtigste tegn på at dit barn er sansestærk
Læsetiden er: 2 minutter Jeg tror, at mit barn måske er sansestærk? Eller…?
Du ved, at der er “et eller andet med dit barn”, men du kan ikke sætte fingeren på det.
At være sansestærk kan vise sig på mange forskellige måder hos dit barn. Og det behøver ikke at være alle kendetegn, som DIT barn viser.
Nogle børn viser få eller moderate kendetegn, mens andre børn kan give udslag på mange områder.
Her får du 15 kendetegn, som er nogle af de typiske for et sansestærkt barn.
- Klager over tøj der kradser, vaskemærker der generer, tøjet sidder forkert, sand i skoene.
- Kan være selektiv med bestemte madvarer, madlugte, teksturer i maden.
- Er meget følsom overfor smerte og kan blive hurtigere syg end andre børn.
- Kan have allergier, hudproblemer, maveproblemer.
- Lægger mærke til selv meget små ændringer (dit ansigtsudtryk, frisure, stemme, ting i rummet).
- Bliver ret forskrækket og utryg ved høje lyde, pludselige bevægelser.
- Kan være forsigtig og tilbageholdende blandt mange børn, blandt fremmede eller nye omgivelser.
- Har det ikke godt med forandringer eller store overraskelser.
- Lærer bedst ved blide irettesættelser.
- Har svært ved at finde ro og sove efter en begivenhedsrig dag.
- Har som regel nem adgang til empati og retfærdighed.
- Er perfektionist
- Har veludviklet intuition og det føles ofte som om, at sansestærke børn kan læse situationer og andre personer bedre end gennemsnittet.
- Bruger store ord for sin alder og stiller mange dybe spørgsmål om livet.
- Nogle gange kan sansestærke opleves som livskloge voksne i en barnekrop.
At være sansestærk er ikke en diagnose. Det er til gengæld et karaktertræk. Som hver 5. dansker har i en eller anden udstrækning. Det er blot en måde at være i livet på. Den er hverken rigtig eller forkert. Og hvis vi forstår at guide og støtte vores børn med deres sansestærke karakter, viser forskning, at sansestærke børn kan nå længere i deres potentiale end gennemsnittet.Pas på dit sansestærke barn
-
Omverdenen: dit barn skal bare lære
Læsetiden er: 3 minutter Den dag du fandt ud af, at dit barn er sansestærkt
var sikkert på mange planer en velsignelse. Mange ting faldt på plads. “Så det er DERFOR, at hun ikke vil sove. Så der er DERFOR han har så svært ved at sidde hos andre. Så er det DERFOR, hun ikke kan lidt at være i vuggestuen…”.
At blive klogere på vores børns gemyt løser ikke alle udfordringer. Men det letter. Det gør nemmere, når vi begynder at se sammenhænge. Det giver os mulighed for at gøre tingene endnu bedre og mere hensigtsmæssigt.
Men ikke alle af os er så heldige, at vi er omgivet af familie, venner eller pædagoger og lærere, der forstår vores børns karaktertræk.
“Jamen, hun skal bare være noget mere i SFO’en, så lærer hun det”, var svaret, da jeg blev opfordret til, at min datter burde komme noget mere i SFO. Men hun var meget udfordret på at være blandt så mange børn, uden faste rammer og med meget støj og larm. Eller da hun gik i børnehave og havde svært ved de hurtige afleveringer. Hun havde brug for afsked med mig i et stille og roligt tempo. Men de søde men uvidende pædagoger mente, at jeg skulle korte afskeden af, fordi det blev ikke bedre af at sidde længere tid med hende inde på stuen.
Jeg oplevede at måtte kæmpe en kamp. For mit moderhjerte og min viden om sansestærke børn sagde, at jeg skulle gøre det på min måde. Og min datters måde. Og det lykkedes til sidst. Og min datter blev mere og mere tryg. Men min faste følgesvend var i en lang periode en slags udskamning af mig. Pyldret mor. Overbeskyttende mor. Og det var lidt en ensom kamp.
For rigtigt mange mennesker har ret faste holdninger til, hvordan børn skal håndteres.
Det kan være din mand, din mor, dine bedste veninde, pædagoger, lærere, ja sågar fremmede ved stoppestedet eller i supermarkedet, der har en holdning til, hvordan dit barn bør være.
Og lige her er det enormt vigtigt, at vi holder fast i vores mavefornemmelse, når vi oplever, at andre prøver at overbevise om eller ligefrem pådutte os andet. Selvfølgelig er det altid sundt at være i stand til at se nuanceret på vores egne holdninger og handlinger. Hvis andre giver os konstruktiv feedback.
Men hvis du har en stærk mavefornemmelse for, hvad der er bedst og sundt for dit barn. Så hold fast ved din fornemmelse. Din intuition. Dit indre pejlemærke. For det fortæller dig, os alle sammen, gerne, hvad der er bedst. Der er blot mange mennesker, som har mistet modet til at turde mærke, hvad maven siger.
At få et sansestærkt barn er en invitation fra universet til at lære at stå stærkt. Stå stærkt med din mavefornemmelse for, hvordan dit barn bedst trives. Jeg vil derfor invitere dig til at dyrke din intuition. Og holde fast i den. Selvom andre, både dem tæt på og dem, du møder glimtvis, gerne vil fortælle dig anderledes.
Værn om din mavefornemmelse. Den viser altid vej.
-
Når for mange valg stresser
Læsetiden er: 4 minutter Kunne du tænke dig den gule trøje, den prikkede trøje eller den lyserøde trøje?
Eller vil du hellere have den striktrøje på, som mormor har strikket til dig?
For nogle børn er det super fedt at have medbestemmelse og mange valg, når der skal vælges trøjer til næste dag. Eller når der skal vælges krymmel på softicen. Eller når barnet får lov at vælge en lille gave hos lægen for at have været god til at have være der.
Men… for sansestærke børn kan den slags valg virke uoverstigelige. Og barnet kan bryde helt sammen eller gå i baglås i pres, stress og frustration.
Så hvilken strategi er bedst egnet, når dit barn gang på gang viser, at han/hun bliver overvældet, når der skal træffes et valg?
Sørg for at barnet kan træffe valg på “stabilt underlag”. Det vil for eksempel sige, at du med fordel kan sørge for, at “barnets kerne er stabil” – altså at barnet ikke er i underskud af søvn eller sulten og har lavt blodsukker. Sørg også for at der er en god stemning. Eller at barnet ikke har noget, der ligger og gnaver i baghovedet f.eks. en konflikt med en legekammerat, fars og mors diskussion fra i morges eller bekymrende tanker omkring en soveaftale i weekenden. Sansestærke børn kan have særdeles svært ved at parkere negative følelser, som i stedet skygger for dét barnet er beskæftiget med nu.
Overvej hvornår det er hensigtsmæssigt, at dit barn overhovedet skal stå overfor at skulle træffe et valg. I nogle situationer er det måske bedst, at du på forhånd har valgt for barnet. Så barnet slet ikke kommer i en valg-situation. I min familie har jeg ofte lavet købet og fragtet varen hjem, så min datter ikke engang har været opmærksom, at der fandtes andre muligheder.
Det er jo en del af den helt naturlige udvikling, at vores børn får mere og mere lyst til at vælge selv. Og i situationer hvor barnet ønsker at være have medbestemmelse (vi kan tage dit barns udvælgelse af en trøje til næste dag), er det vigtigt, at tidspunket er rigtigt. Et tidspunkt hvor barnet ikke er træt eller optaget af noget andet eller ikke i forvejen er præget af en negativ stemning. Noget der altsammen kan være med til at give barnet et dårligere udgangspunkt for at beslutte.
Det er også en god idé, at der ikke er for mange valg. Du kan altså med fordel sørge for, at barnet ikke skal vælge mellem mere end 2-3 trøjer. Og er I ude i byen, kan du også fint sige til barnet “du kan vælge i mellem den og den og den slags krymmel”. På den måde snævrer du valgene ind til en mere overskuelig størrelse.
Og til sidst er det super vigtigt, at DU som voksen ikke lader dig rive med af barnets eventuelle frustration og vrede over, at det er svært at træffe et valg. Her er det vigtigt, at vi voksne forholder os rolige og kærlige. Og samtidig hjælper barnet med at træffe den endelige afgørelse, hvis valget bliver for svært. Her er en masse ord overflødige og kan stresse. Hvorimod et “jeg synes, at du skal vælge den gule trøje” er mere end rigelig information for et barn, der er ved at blive mast af at skulle vælge.
Jeg oplever af og til forældre, der fortæller, at de har enormt svært ved at forstå, hvorfor noget som simpelt som valg af krymmel til softicen, kan give så meget stress og ubehag hos deres barn. Og det KAN også udefra set virke som en overreaktion. Men her er det vigtigt at forstå, at uanset hvad “vi andre” måtte tænke, så er det realiteten for mange sansestærke børn – at de har så svært ved at træffe et valg. Og særligt under tidspres.
Du har sikkert som forældre hørt dig selv sige “Nu går vi. Tag dit tøj på. Og sig tak for i dag” eller “Nu skal vi altså i seng. Kom med ud at børste tænder”. Men hvis du er som jeg, kommer vi ofte til at stiller disse krav UDEN, at vi følger ordentlig op på dem. Måske står du lige og small talker med pædagogen, efter at du har sagt, at I skal gå nu. Eller du skal liiiige checke en besked på mobilen, efter at du har sagt, at nu skal I ud at børste tænder. Jamen, så viser vi barnet, at vores beslutning ikke rigtig er en beslutning.
Når vores børn igen og igen oplever, at vi voksne i VORES beslutninger ikke er konsekvente, kan det til sidst blive svært for børnene selv at træffe valg og beslutninger – og stå ved dem. Fordi de er vant til at beslutninger og valg er en lidt rodet affære – og det giver usikkerhed hos barnet. Hvis vi i stedet viser vores børn, at vi er konsekvente i vores beslutninger og valg. Og kommunikerer dét til vores børn (på en kærlig måde), træner vi faktisk dem i at træffe beslutninger og valg.
-
Åh, måltiderne er en prøvelse
Læsetiden er: 3 minutter “Så’ der mad”…
Du kender sikkert alle scenarierne. Omkring spisebordet. Og selvom hver dag er en ny dag, så ender måltidet alt for ofte med samme resultat. Dit barn sætter sig imod. Vil ikke. Gider ikke. Du bliver frustreret. Vred. Og aner ikke, hvordan du skal tackle situationen. Og så snowballer stemningen hurtigt men sikkert ned ad bakken.
Men hvad skal der så til for, at I får nogle måltider, der ikke ender i æv (igen igen)?
Få her min Hverdagsliv Med Måltider MiniGuide til, hvordan du kan gøre måltiderne til et tidspunkt på døgnet, hvor der spises og hygges.
Først vil jeg anbefale dig at overveje – grundigt – hvordan du egentlig ønsker, at jeres måltider og hele stemningen omkring dem skal være for, at det fungerer godt for jer som familie og for dit sansestærke barn.
Jeg anbefaler, at du et øjeblik slipper tankerne om, at måltiderne skal være på en bestemt måde. Stil dig selv spørgsmål som f.eks.:
- SKAL vi spise på et helt bestemt tidspunkt – eller kan jeg med fordel servere aftensmad før eller senere ift. børnenes humør/nedsmeltinger/energiniveau?
- SKAL vi sidde samlet ved bordet så og så længe? Eller er det ok, at børnene går hurtigt fra bordet?
- SKAL vi overhovedet sidde ved bordet og spise hver dag – eller kan vi finde på noget andet en gang i mellem? Picnic på et tæppe i stuen, ved sofabordet i bedste japanske stil eller buffet ved køkkenbordet? Nogle gange kan vi ryste posen og få børnene med på dén måde.
- SKAL mine børn smage på al mad – eller er det ok, at de siger nej tak i en periode eller overfor bestemte madvarer?
- Hvor langt vil jeg gå for at “gennemtrumfe”, at måltiderne bliver, som jeg har tænkt?
Stil også dig selv spørgsmål om, hvordan jeres hverdag er skruet sammen. Og om den er med til at fremme og skabe gode måltider og hyggestunder – eller om “ingredienserne” i hverdagen er sådan sammensat, at det næsten er naturlov, at det bliver op ad bakke i at sidde stille og hyggeligt sammen ved bordet sidst på dagen?
Stil dig f.eks. følgende spørgsmål:
- Er børnenes blodsukker så lavt, at de bliver “umulige” i ulvetimen/ved aftensmadstid? Mange børn har brugt enormt meget energi i institution/skole. Derfor anbefaler jeg altid, at de får et lille mellemmåltid, når de kommer hjem. Det kan være med til at stabilisere deres humør og nedsmeltninger inden aftensmaden.
- Når ungerne at blive for trætte, inden vi kalder til spisebords?
- Har vi fået hygget nok inden, jeg går i køkkenet og fokuserer på projekt madlavning? De fleste børn har brug for at mærke nærvær og ro med os voksne, når de bliver hentet og når vi kommer ind af døren om eftermiddagen. En stund med ro kan være givet enormt godt ud og kan påvirke resten af aftenen.
- Hvordan kan jeg gøre stunden fra, vi kommer hjem til aftensmadstid mere hyggelig? Kan jeg inspirere børnene til at tage del i madlavningen? Kan jeg pjatte og lege med dem, samtidig med at jeg går frem og tilbage til gryderne? Måske skal de lave legemad, lego eller en malebog på køkkenbordet ved siden af din madlavning? Måske skal de sidde på køkkenbordet, mens du snitter og kokkererer – og I snakker, synger eller hygger? Måske skal du have dage, hvor I får nemt og hurtigt mad, så madlavningen ikke tager al din tid efter, at I er kommet hjem?
- Kan jeg involvere mine børn i selve madlavningen? Du har sikkert hørt, at det fremmer de fleste børns lyst til at spise, hvis de selv har stået og kokkereret. Rørt ved maden, snittet og duftet.
- Hvordan serverer vi maden hos os? Ser den indbydende ud? Skal vi pynte et fint bord i aften selvom, det er tirsdag? Er der retter, som du ved går lettere ned end andre?
- Hvordan er selve stemningen i jeres familie op til og under middagen? Børn mærker ekstremt hurtigt på os, om vi er vrede, frustreret, irritable, kede af det, stressede – eller nærværende, tålmodige og kærlige. Og alt efter hvor stemningen er, dér ligger børns imodtagelighed sig også.
Der er mange måder at løse udfordringerne med måltiderne. Heldigvis.Bon appetit -
Far til en sansestærk dreng?
Læsetiden er: 3 minutter Min søn er sansestærk.
Hilsen Johannes. Far til Anton på næsten 5 år.
Det er ikke alle fædre med sensitive sønner, der er så cool og åben. Desværre. For der er stadig meget tabu omkring at have en søn, der ikke er “klassisk dreng”.
Og nogle mænd kan føle en usikkerhed som fædre, når deres søn ikke er den stereotype dreng, der både slås, råber op og løber i front.
Her får du en MINI-guide til, hvad en far kan gøre og sige til sin sensitive dreng. Det er stærke sager, der kan have enormt betydning langt ind i voksenlivet
For der er mange fine og vidunderlige karaktertræk i en sansestærk dreng.
1. Vid at du som far og mandlig rollemodel er ekstrem vigtig for din søn.
2. Vær din søns guide i følelsesregisteret. Vis ikke kun vrede.
3. Vær kærlig og i fysisk kontakt
4. Vis at du er stolt af din søn.
1.Involver dig følelsesmæssigt
Start helt fra fødslen og den spæde begyndelse. Tænk i denne tid – og løbende mens din sensitive dreng modnes og vokser – over de følelsesmæssige værdier, du har med fra din familie.
Overvej: Hvilke værdier ønsker du at give videre? Er du f.eks. villig til, at din dreng også skal være fortroligt med sorg, usikkerhed og frygt? Eller er der ”forbudte følelser”, som du ikke lærer ham at håndtere?2.Vær en positiv autoritet og rollemodel for din sensitive dreng
Når han oplever sin far udtrykke andre følelser end irritation og vrede, får han en konkret og brugbar model for, hvordan han selv kan udtrykke og håndtere den slags følelser på en afbalanceret måde.
3.Håndter din vrede
Når du føler vrede eller irritation, er det en stor hjælp for din sensitive dreng, at du giver en kortfattet og rolig forklaring på, hvad du ønsker, at han skal gøre. Hvis du er højlydt, bruger mange ord og fokuserer på det, du ikke ønsker, at han skal gøre, vil han have svært ved at få positivt udbytte af din grænsesætning.
4.Vær fysisk varm og kærlig
Sådan giver du ham oplevelsen af at være ønsket, elsket og værdsat: f.eks. tumlelege, omfavnelser og kys til de mindre børn. Til ældre børn kan et godnatkys eller et lille klem om skulderen, når du kommer hjem, være måder at udtrykke følelsesmæssig varme, som din sensitive dreng har stor gavn af.
5.Giv små ”gaver” til din dreng, der viser, at du tænker på ham
Det kan være en mail med en god lille historie, et billede fra en rejse, du har været på, en kærlig sms i løbet af
dagen, hvor du skriver, at du tænker på ham eller noget han har sagt eller gjort osv. Især i perioder hvor du er fraværende fysisk eller mentalt på grund af arbejdspres, kan små tegn på hengivenhed og opmærksomhed bidrage til, at du og dit barn bevarer den følelsesmæssige forbindelse til hinanden.Pas på dig
-
Min sensitive dreng
Læsetiden er: 3 minutter Drenge har krudt bag i, elsker at lege vildt og skal ikke græde (ret meget), når de slår sig
Hos mange voksne eksisterer der stadig meget faste overbevisninger om, hvordan “en rigtig dreng” er. Og man ved, at for sensitive drenge kan det være sværere at begå sig i samfundet end sensitive piger. Fordi det er mere acceptabelt, at en pige græder, viser følelser, hurtigt bliver opskræmt osv. Med drenge er vi generelt mindre tolerante.
Men hvad er kendetegnene hos den sensitive dreng?
Alle børn er individuelle – også de særligt sensitive drenge. Men der er dog alligevel nogle overordnede fælles karakteristika.
Den sensitive dreng er ham, der har stor indlevelsesevne og nem adgang til sine følelser. Han bliver let bevæget over en Disneyfilm. Han bliver også hurtigt skræmt og har måske svært ved at sove i dagene efter at have set en scene i en film eller et klip fra YouTube med noget uhyggeligt.
Det kan også være, at han har enormt svært ved konflikter i skolen. Også selvom han kun er tilskuer til konflikterne. Han kan ikke bare slippe dem, som andre børn synes at kunne. Det sidder længe i kroppen på ham.
Sensitive drenge kan også blive enormt påvirket af tidspres, stress, jag, ubehagelige stemninger og meget andet, som kan påvirke deres indre fine barometer for ro og balance. Og mens piger som udgangspunkt får lov at give udtryk for deres følelser i sådanne situationer, kan drenge opleve, at de ikke bliver mødt med samme forståelse og tålmodighed, hvis de reagerer på verdenen omkring dem.
Den sensitive dreng vælger som regel mere stille lege end at kravle i træer eller opholde sig på græsplænen blandt tacklinger. I det hele taget har han det vaskeligt, når der er store grupper af børn, der larmer, løber, råber og aser og maser. Derfor er en sensitiv dreng som regel ikke super glad for holdsport. Og han er som regel heller ikke glad for store fødselsdagsarrangementer, stævner, skolefritidsordninger, hvor der er mange børn samlet på ét sted. Han elsker til gengæld at lege 1-til-1 lege med en god kammerat hjemme på værelset.
Sensitive børn tager mange flere indtryk ind i deres system end ikke-sensitive børn gør. Derfor kan du opleve, at din sensitive dreng hurtigere bliver “mæt af dagen” og kan falde helt sammen i dét øjeblik, I træder ud af børnehaven eller skolen om eftermiddagen. Nu kan de ikke mere. De har holdt sammen på sig selv hele dagen, og nu giver de slip. I gråd, frustration, fysisk agression, verbal talestrøm med eder og forbandelser. Og “alt er pludselig galt”. Det vi populært kalder nedsmeltning.
Sensitive drenge er dybsindige børn, der tænker meget over, hvordan andre er overfor hinanden, hvordan verden hænger sammen, hvem der bliver drillet, hvem der har det svært og hvorfor andre børn og voksne er på en bestemt måde.
Mange sensitive drenge har en stor indre kritiker. Det kan komme til udtryk ved, at de oplever, at alle andre er bedre end dem selv. At de ikke får ting færdiggjort, fordi alting først skal være helt perfekt. Og det kan også betyde, at de ikke hopper ud i opgaver eller oplevelser med samme hast, som de ser deres jævnaldrende kammerater gøre. Den indre kritiker gør også, at de påvirkes dybt af en forælder, en kammerats eller en lærers irettesættelser og kan have svært ved at ryste det af sig.
Er du forælder til en sensitiv dreng, kan du med fordel læse videre i indlæggene her på TEMAET Sansestærke børn om, hvordan du som mor og som far bedst støtter din søn.
At være sensitiv er en fantastisk gave, når den behandles fint og rigtigt.
Pas på dit sansestærke barn
-
Din tålmodighed sættes på prøve
Læsetiden er: 2 minutter Frustration, stress eller utilstrækkellighed
Vi elsker vores børn. Punktum. Alligevel kan det være svært at bevare roen og overblikket, når vores børn for 15. gang på en dag får en nedsmeltning.
Du har svært ved at skjule din irritation. I er ved at komme for sent. Eller du har haft en besværlige kunder i telefonen det meste af dagen. Og nu føles det overvældende, at der er en nedsmeltninger undervejs. Igen.
Mange ender med at blive irritable eller skælde ud – for fortryde det bagefter. For vi ved jo godt, at det ikke er vejen frem.
Men hvad er så vejen frem?
Én sætning har hjulpet mig. I en sådan grad at jeg anser den for banebrydende i min måde at håndtere min sansestærke datter på.
“Hun gør det ikke med vilje. Nedsmeltninger er ikke rettet personligt mod mig”.
Det kan måske virke lidt underligt. For ja jo, vi ved jo godt, at det ikke er personligt, når vores børn får en nedsmeltning. Men faktisk reagerer mange forældre (ubevidst), som om at det VAR personligt. Med vrede, irritation, skæld ud, frustration.
Og hjælper det på et barn, der i forvejen har svært ved at regulere sig selv. På grund af alder. Overstimulering. Stress. Overvældende følelser. Svaret kender vi godt.
Så næste gang du oplever, at du er op vej ud af den sti, der fører til din reaktion liiige om lidt. Stop op. Træk vejret. Se på dit barn… som et barn. Blot eet lille uskyldigt væsen, der er i sine følelsers vold. Og liiiige dér har du som voksen, som forælder, en unik mulighed for at vise dit barn, at du rummer det. Du forstår. Du er der…
Pas på dit sansestærke barn
-
Mit barn trækker tænder ud. Bliver det nogensinde bedre?
Læsetiden er: 4 minutter Arhhh… jeg bliver skør!
Alle forældre kender til, at det kan trække tænder ud at have børn. Men mange forældre til sansestærke børn melder, at der liiige bliver skruet op for presset på os. Måske har junior meget svært ved at falde i søvn om aftenen og “kræver” din opmærksomhed til langt ud på aftenen. Måske vågner dit barn mange gange om natten. Og måske er dit barn dejligt klar til at lege med LEGO kl. 05.10 hver evig eneste dag – også i weekenden MED DIG som legekammerat. Måske bruger du meget tid på dit barn og dets følelsesliv. Og barnet er ofte vred, ked af det eller enormt snakkende med dig som publikum. Måske er du presset på alenetid til at lade op, fordi vores børn kan finde på at hænge på eller omkring os 24/7.
Scenarierne kan være mange. Men hvad der er fælles for rigtigt mange forældre til sansestærke børn er, at det kan føles som at blive mast under 3 ton jern og stål, når vi de fleste af døgnets 24 timer uvilkårligt skal forholde os til og tage os af barnets reaktioner på diverse indre og ydre påvirkninger.
Jeg har her samlet en MINI-GUIDE med mine egne tips til, hvordan du kan smide mere ro og balance ind i en presset tilværelse med et sansestærkt barn.
1. Anerkend. Acceptér. At du har et sansestærkt barn. Når vi ikke accepterer, kæmper vi med virkeligheden. Og dét giver uro og stress. Accept giver derimod indre ro. Og ro giver os mulighed for til at være konstruktiv og kærlig.
2. Tag en snak med dig selv om, hvordan du gerne vil have dit personlige liv og jeres familieliv til at køre. Mærk efter, hvad der er vigtigt. Når vi bliver skarpe på, hvad der er vigtigt i tilværelsen, er det meget lettere at sigte efter målet.
3. Priortér tiden. Hårdt og brutalt. Yes, du må frem med den store sparekniv. Der er måske ikke “råd” i dit energiregnskab til at lave dét, som andre forældre uden sansestærke børn laver. Så kære skønne dig, jeg lover dig resultater. Hvis du lærer at priortere din tid, så du bruger dine minutter, timer og dage på dét, der giver bedst mening for dig og for jeres familie.
4. Sov nu! Jo ja, den er selvfølgelig (også) til dit skønne barn. Men den er lige så meget til dig. Sørg for at bruge din tid fornuftigt. Selvom det kan være enormt fristende at smide dig på sofaen og scrolle 7, 4 km. ned gennem feedet på Insta, når dit barn e-n-d-e-l-i-g, så ER dét faktisk SÅ tomme kalorier i dit sundhedsregnskab, at du lige så godt kan tygge dig igennem verdens største buffet af blandet slik fra Haribo. Søvn er derimod den ultimative boost for dit velbefindende. Og du har stort brug for at være fit, når du har et barn, der kan trække en del af tandsættet ud på daglig basis.
5. Stop med at sammenligne dig med andre. Da jeg sad i min sansestærke datters mødregruppe, blev jeg ramt enorm frustration. De andre mødres børn sov sødt i deres barnevogne og vågnede kun, når de skulle ammes. Min datter sov slet ikke, hun var “på” hele tiden og ville enormt gerne have min udelte opmærksomhed. Jeg havde ikke ét eneste sekund til voksensnak. Imens sad de andre mødre og snakkede opskrifter på grød, hvor der var gode sparkedragter på tilbud, og hvor meget sex det var blevet til på det seneste. Jeg blev ramt af en følelse af misundelse. Misundelse over at jeg ikke havde fået et “let sove-barn”. Misundelse over at jeg skulle bruge meget mere energi på mit barns behov end de andre forældre i mødregruppen. Misundelse over at de andre nybagte mødre virkede langt mere i overskud.
Men når vi bruger vores energi på at sammenligne os med andre, kan vi opleve en følelse af “hvorfor ikke mig, hvorfor kun de andre”. Og med udgangspunkt i bliver det sværere at skabe gode og konstruktive løsninger for os selv og vores familier.
6. Omgiv dig med positivt. Når vi er pressede, er det vigtigt at omgive os med ting og mennesker, der er med til at fylde vores beholdere op. Så hvad giver dig glæde? Hvad eller hvem har du brug for at bruge tid på? Overvej hvordan du får det eller dem implementeret i din hverdag. Det er super vigtig selvkærlighed at fylde vores beholder op med positiv energi.
Når vi voksne forstår, hvor meget vi selv kan gøre for at skabe indre ro, vil det forplante sig til vores ydre verden – og dermed også vores samspil med vores børn… og du vil mærke, at “ja, det bliver bedre”
-
Ulvetimen – hvordan kommer vi gennem den?
Læsetiden er: 3 minutter Åh nej, så er der ulvetime igen!
“Jeg vil ikk’ med! Jeg gider ikk’ tage skoene på! Det var MIG, der havde den først!! Jeg gider ikk’ spise det!! Jeg vil ha’ den!”
Søskendeskænderier, råb, skrig, kasten sig i gulvet, gråd, frustration… er blot nogle af de reaktioner, børn kan have, når det er sidst på eftermiddagen. I supermarkedet, i garderoben i daginstitutionen, på vej hjem eller derhjemme.
Og vi er nok mange forældre, der har stået midt i det hele og tænkt “hvad pokker gør jeg?”
Jeg vil gerne dele min egen personlige checkliste med dig. Jeg har brugt den, når mine piger viste tegn på ulvetime. Og den er dejlig lige til – og har løst mange ulvetime-situationer gennem tiden 🙂
1. Forsøg for at udelukke, at din barn er noget så simpelt som sulten, tørstig, har det for varmt, for koldt. Jeg havde eksempelvis gerne en lille bolle eller noget andet let mad med, som mine børn kunne tygge på, når vi gik ud af institutionen. På den måde kan man bedre styre barnets blodsukker, som er tæt forbundet med mange børn (og voksnes) humør.
2. Er mit barn træt? Kan barnets reaktioner måske skyldes, at det er træt? Det kan være hårdt og intenst at gå i institution, fordi der sker noget hele tiden, når man går vuggestue eller børnehave – støj, børn, voksne, aktiviteter.
3. Hvordan foregik vores morgen og afleveringen? Hvis den har været fortravlet, og har du ligefrem virket stresset og vred, kan barnet
Den kan nemlig godt sidde i kroppen på barnet og “aktiveres”, når du henter igen. Så tænk derfor også jeres morgen ind i dagens gode vibe.
4. Hvordan henter du dit barn? Er du fortravlet og ikke giver dit barn ro og tid til at fase ud af sin dag i institutionen? Giver du dig tid i nogle minutter med at se, hvad dit barn laver og har lavet på stuen?
5. Er dit barn for træt til at tage andre steder end direkte hjem? Eller…
6. Hvordan bruger I tiden, når I kommer hjem? De fleste børn har brug for nærvær fra dig, når I lander hjemme. Brug 15 minutter med nærvær og øjenkontakt med dit barn. Lad indkøbsposer, madlavning og praktiske opgaver vente lidt. Det er tid givet godt ud, og hjælper barnet med at connecte med dig, og med at omstille sig til, at nu er det “hjemmetid”.
7. Hvordan er din sindsstemning, når du henter eller når I kommer hjem? Børn mærker straks vores stemninger eller stress, og det giver sig udslag i, at barnet reagerer negativt.
8. Sidst men ikke mindst. Husk at
børn ikke er ulvetime-agtige for at irritere os.
De er det, fordi at de giver udtryk for, hvordan de har det. Og et “ulvetime-anfald” er deres eneste måde at vise dig det på.
Pas på dit sansestærke barn
