Den Skjulte Narcissist

Du kommer aldrig til at have et samarbejde med en narcissist. Her er hvorfor.

Læsetiden er: 2 minutter

Yes, det er desværre den kedelige sandhed.

Du kommer aldrig til at kunne samarbejde omkring dine børn med din narcissistiske ekspartner. Uanset hvor meget du gerne ville have det til at lykkes. Uanset hvor meget du prøver. Eller hvor længe du prøver. Eller hvor meget du slår krøller på dig selv.

Det er et faktum, som eksperter i narcissisme igen og igen slår fast.

 

 

 

Hvorfor kan man ikke samarbejde med en narcissist?

Det simple svar er ekstremt simpelt:

Fordi narcissisten ikke ønsker samarbejde.

Samarbejde er slet ikke på narcissistens ønskeliste. Samarbejde har aldrig været narcissistens plan. For narcissisten er i dette game af en eneste grund: for at få drama og konflikt. Det kaldes i psykologien “narcisstisk forsyning” og handler kort fortalt om, at narcissisten har brug for din følelsesmæssige respons på alt, hvad han gør imod dig og børnene. For han er ikke færdig med dig. Han har aldrig accepteret, at I ikke længere er sammen. Han craver derfor kontakt – og når han ikke kan få den på anden vis, så er drama og konflikt en fabelagtig måde at sikre sig, at du stadig sender din opmærksomhed i hans retning.

 

Er du ekspartner til en narcissist, har du sikkert masser af eksempler på, hvordan din narcissist har sendt kaskader af trusler, fordømmelse, krav, anklager, løgne, nedgørelser og meget andet mod dig. Altid med det formål, at du skal reagere med eksempelvis vrede, frustration, angst,  chok, foragt, gråd etc.

Målet er at få dig til at bide på den giftige krog, som narcissisten smider mod dig. Således at narcissisten kan få forsyning gennem din reaktion. Husk at narcissister ikke kan leve uden andres forsyning. Og forsyningen fra en ekspartner er langt vigtigere for narcissisten end alle andre kilder af forsyninger tilsammen.

 

Narcissisten leger “misforstået, trynet og forælderfremmedgjort ekspartner”, der blot forsøger at få et samarbejde til sine børns anden forælder til at lykkes. Men i virkeligheden er han blot i “samarbejds”-gamet for at få forsyning.

Din forsyning. Punktum.

 

Pas på dig

❤️

Anbefaling
Prøv at lægge mærke til, hvad din narcissist sender i din retning. Du vil hurtigt opdage et tydeligt mønster i den måde kriser opstår på. Hvordan de vedligeholdes på. Og når du først ser dette, vil du for altid se anderledes på narcissisten.

Følg eller del

Følg

Kvindeuniverset på SoMe

Del artiklen her

med en du holder af, og som kan få glæde af den.
Facebookmail