Er du narcissistisk forsyning?
Narcissist træk – hvad er en narcissist?
Lad os starte med en kort definition på hvad en narcissist egentlig er og hvad narcissist træk er for noget:
En narcissist er en person, der bedrager, udnytter og misbruger andre med henblik på at tage, nedbryde og forbruge deres livsenergi (sjæl) fordi narcissisten selv mangler den.
Lad os kigge definere det lidt tydeligere og kigge lidt nærmere på en narcissist og narcissist træk.
Narcissist træk – Narcissisten mangler livsenergi
Hvis du har læst om narcissister andre steder, ved du sikkert at en narcissist KRÆVER vedvarende “forsyning” fra andre mennesker.
Denne forsyning får narcissisten i form af tid, opmærksomhed, at nogen yder en indsats for ham eller hende og i form af sex. (Penge er også en kendt måde en narcissist får sin forsyning fra andre på, men det er et større emne som jeg ikke kommer nærmere ind på i artiklen her)
Med andre ord er en narcissist AFHÆNGIG af andre mennesker i form af den energi andre mennesker har (og kan give) og som narcissisten selv mangler.
Det er desværre ikke nok med et enkelt menneske til at forsyne en narcissist – han eller hun har brug for flere forsyningskilder i form af mennesker, der kan give ham eller hende det han eller hun har brug for.
Hvis ikke en narcissist får den her energimæssige forsyning, vil han eller hun begynde at kede sig, blive irritabel, gå i panik eller bryde ud i et raserianfald.
På grund af de her symptomer og reaktioner kan vi derfor beskrive en narcissist som en person med afhængighedsproblemer – narcissisten er afhængig af at få energi fra andre mennesker
Men hvad er den her energi for noget? Narcissistisk forsyning handler om den energi, der udveksles mellem mennesker – det er den energi man kalder for livs-energi.
Narcissist træk – Livs-energi er vores sjæl og en narcissist stjæler din sjæl
Mennesker, der ikke er narcissister har ikke brug for den her energi fra andre, fordi vi producerer den indeni os selv og bruger den for os selv. Det er lidt ligesom genopladelige batterier. Vi bruger vores livsenergi til at leve og have det godt som mennesker. Vi bruger også overskuddet af vores livsenergi på andre end os selv – overfor andre mennesker og i vores forhold til andre mennesker.
Hvis vores livsenergi er lav, er vi nødt til at få den genopfyldt. Det gør vi i form af at hvile og ved at genoplade os selv på forskellige måder. Det kaldes: “At tage sig af sig selv”.
Vi har alle sammen brug for livsenergi på samme måde som vi har brug for mad. Og på samme måde som vi ikke har et ubegrænset lager af mad, har vi heller ikke et ubegrænset lager af energi (prøv blot at spørge enhver forælder, der har opdraget børn)
Hvis ikke vi har nok energi at give, begynder vores forhold til andre mennesker at lide under det. Når vi bliver ved og bliver ved og bliver ved med at give vores energi til en narcissist (eller enhver anden), der hele tiden og konstant kræver det, så dræner det os. Det “lager af energi” vi har, bliver i stedet til narcissistens forsyning. Energien bliver simpelthen opbrugt som følge af narcissistens konstante behov og krav om at få den.
Til sidst vil det påvirke os selv og alle vores forhold meget negativt – ja selv vores helbred vil blive negativt påvirket, fordi vores livsenergi og vores vitalitet er fuldstændig drænet.
Det er på den måde, at en narcissist dræner sit offer og gør offeret svag indefra og ud!
Hvis vi skal komme den her livs-energi lidt nærmere, så kan vi grundlæggende kalde den for følelsesmæssig energi. Følelser er noget, der hører hjemme i hjertet. Det er ikke en fysisk muskel, men den ikke-fysiske indre “føle-del” der er i menneskets psyke. Hjertet er forbundet med sjælen på et dybere plan (dette er osgå et større emne som jeg ikke går dybere ind i, i denne artikel)
Mange mennesker, der har været ofre for narcissistisk misbrug, beskriver oplevelsen som at deres sjæl er blevet ødelagt. En narcissist kræver nemlig konstant og vedvarende følelsesmæssig energi fra andre og i den proces nedbryder narcissisten dig og suger dig helt tør for livsenergi, livsglæde og vitalitet. Narcissisten “stjæler” med andre ord din sjæl.
Modsat får det os til at FØLE os rigtig godt tilpas, stærke og fulde af liv, når vi genoplader vores livsenergi, vores følelser og vores vitalitet – når vi tager os af os selv og når der er et flow af energi-udveksling imellem os og de mennesker vi er sammen med. Det er “godt for sjælen”.
Narcissistisk misbrug er et angreb på vores hjerte og sjæl. I den sidste ende, bliver det en indre kamp mellem offeret og narcissisten, hvilket er grunden til at andre mennesker, der ikke har været udsat for narcissistisk misbrug ikke kan se og forstå det.
Narcissist træk – En narcissist tager, nedbryder og opbruger andre menneskers livsenergi
Lad os kigge på narcissist træk og narcissistisk misbrug fra den anden side – fra den, der er udsat for narcissistisk misbrug (narcissistens offer).
I normale eller sunde forhold mellem mennesker, giver vi af os selv til hinanden i en form for gensidig forståelse. Vi giver andre i form af vores tid, vores opmærksomhed, i form af en indsats vi gør for andre eller i form af sex og som regel modtager vi samme eller lignende form for energi retur fra dem. Med andre ord, så vil “normale” eller psykisk sunde mennesker respektere hinanden og gengælde.
Når vi giver vores energi til andre uden tanke på at opnå noget til gengæld, så kalder vi det kærlighed. At give kærlighed er f.eks. den måde vi giver vores livsenergi til vores børn. Det er på samme måde at en (voksen) narcissist forventer og kræver at modtage det fra os og andre. En narcissist VIL have vores livsenergi gratis og UDEN at skulle give noget som helst retur. Narcissistens uendelige krav om forsyning er dog ikke kærlighed – det er det modsatte af kærlighed.
Kærlighed gives frivilligt.
Narcissisten kræver det…GRATIS.
Hvad offeret for narcissisten desværre ofte ikke ved, er at der aldrig bliver nogen ende på at give…og kravet om at få, få og få aldrig nogensinde stopper!
Børn vokser normalt ud af den narcissistiske udviklingsfase (der er en del af vores naturlige udvikling) og de stopper på et tidspunkt med at kræve forsyning af deres forældre eller omsorgsgivere og udvikler sig til sunde unge og voksne, der kan producere deres egen forsyning.
Det gør en voksen narcissist ikke, fordi han eller hun sidder for evigt fast i den narcissistiske udviklingsfase, der finder sted i barndommen
En narcissist hverken kan eller vil respektere sit offer overhovedet, fordi narcissisten ikke er psykologisk sund. Narcissisten har simpelthen ikke nok livsenergi at give til andre ligesom han eller hun heller ikke har evnen til at producere den selv eller vedligeholde den. Han eller hun er dog ekspert i at lade som om han eller hun kan!
At lade som om, imitere og fake alting er og bliver narcissistens overlevelses-strategi
Narcissist træk – Narcissisten er den fødte charmør og forfører
Hvis vi kigger på det ideelle billede, så har vi som mennesker nok livsenergi til at forsyne vores egne behov og til at dele vores livsenergi med andre som vi er i respektfulde og kærlige forhold til. Det er som en kop, der flyder over og vi giver det overskydende til andre.
Eftersom narcissisten mangler denne livsenergi i hans eller hendes egen kop, så søger han eller hun efter det i andre – men han eller hun har INTET at give i retur!
Narcissisten kan (præcis som et lille barn) kun tage det fra andre og narcissistens kop bliver aldrig nogensinde fyldt op og kræver konstant genopfyldning – mere, mere og mere i en uendelighed!
Uanset hvor meget du giver til en narcissist er det ALDRIG nok og det vil ALDRIG blive nok.
Vores livsenergi er desværre ikke uendelig. De fleste af os ønsker egentlig ikke at “hælde i en endeløs strøm af vores livsenergi i et andet menneskes kop”, fordi en anden kræver det og til det punkt, hvor det både skader os og går ud over os selv.
Vi er villige til at ofre meget for kærlighed, men vi ønsker ikke at ofre den til gengæld for ingenting. Det er dog præcis det en narcissist kræver og derfor må han eller hun charmere og forføre andre mennesker, for at få dem til at give deres livsenergi ganske gratis til sig.
At forføre og charmere sig ind på et andet menneske er narcissistens primære (og letteste) måde at få sit “fiks” og sin forsyning på. Har du har været udsat for en narcissist, er de her strategier helt sikkert velkendte for dig.
Narcissisten lyver, har (utallige) sidespring, er utro, lover dig guld og grønne skove, forråder dig og sværger ved både sit eget og sine børns liv.
Narcissisten forlader dig, når du er drænet helt for energi…og kommer så tilbage for at suge mere, når du er ved at være lidt genopladet igen.
Når du har givet alt, hvad du har og ikke har mere at give af, er narcissistens forsyning truet og han eller hun begynder at angribe dig. Narcissisten begynder nu at nedgøre dig, giver dig skylden for alting, truer dig og angriber dig.
Narcissisten misbruger og udnytter andre!
Hvorfor?
Ret enkelt faktisk. Narcissistens offer er hans eller hendes kilde til forsyning. Ved at misbruge og udnytte sit offer, kan han eller hun holde sin forsyning i flow.
Det giver måske ikke helt mening for dig det her, så jeg skal forsøge at forklare det lidt nærmere.
For et lille barn, der kræver opmærksomhed (følelsesmæssig energi) fra forældrene eller omsorgsgiverne, så er negativ opmærksomhed bedre end slet ingen opmærksomhed overhovedet.
På samme måde stortrives en narcissist over andres følelsesmæssige reaktioner – uanset om de er positive eller negative.
Det kræver indimellem at narcissisten fremprovokerer en negativ følelsesmæssig reaktion fra sine ofre. Hvis det virker, får narcissistens sin ønskede forsyning og hvis offeret så tilmed bliver i forholdet, får narcissisten atter engang sin forsyning.
Han eller hun har hermed vundet endnu, endnu, endnu engang og kan nu tappe uhæmmet fra sin forsyning om og om og om igen.
Derfor er forførelse og charmen narcissistens stærkeste og mest kraftfulde våben overhovedet.
Har narcissisten fået udvalgt og fået krogen i et “rigtigt godt offer” (et rigtigt “Guldæg” som jeg kalder det), der hele tiden og om og om igen viser sin villighed til at kæmpe for forholdet og forbliver i det, til trods for narcissistens manglende respekt, nedgørelse, løgne, misbrug osv., så viser offeret at han eller hun er et nemt offer. Offeret viser narcissisten, hvor stor en livsenergi han eller hun har og giver ubevidst narcissisten lov til at tappe uhæmmet og uendeligt fra den.
Til slut har narcissisten drænet og suget sit offer fuldstændig tør for energi, ødelagt både parforholdet samt offerets psykiske og fysiske helbred – og har måske endda skadet offerets sjæl.
Og kun med det ene formål at narcissisten kan fortsætte med at være…EN NARCISSIST!
Narcissist træk – Narcissisten er en skadet person
Narcissisten en skadet person. Måske er narcissisten et skadet barn, der er fanget i en voksen krop. Måske er narcissisten en ekstrem forkælet person. Måske er narcissisten en person, der er besat af en dæmon. Måske er narcissisten en vampyr, der lever af at suge andre mennesker energi ud af dem, i stedet for deres blod. Måske er han eller hun en robot eller en alien fra det ydre rum, der har taget bo i en menneskekrop.
Jeg har ikke svaret og det spiller egentligt heller ikke den store rolle. Men uanset svaret, er narcissisten en person og vi bliver nødt til at behandle ham eller hende som en sådan, for både vores egen og vores børns sikkerheds skyld.
Det betyder dog ikke at vi skal begynde at lyve for os selv eller tro at narcissisten tænker og opfører sig som os, for det gør de så langt fra som du nok efterhånden kan forstå.
Når vi har været udsat for langvarig misbrug af en narcissist kan vi let komme til at se på narcissisten som et “ondskabsfuldt, selvcentreret, løgnagtigt, sadistisk rovdyr, der kun ligner et menneske, men som ikke er et menneske.
Og måske er vores opfattelse sand, men det må ikke forhindre os i at holde “vores egen sti ren”.
Vi kender sikkert alle til narcissistens evne til at lyve og manipulere så det driver – og hans eller hendes evne til at fortælle løgne SÅ overbevisende og med SÅ meget følelse at det næsten virker ægte. Men uanset om det hele er løgn og bedrag, så er hans eller hendes ord dog (desværre) lige så gode som vores i juridisk og lovmæssigt forstand.
Du skal derfor huske og være i stand til at kunne forsvare dine ord med FACTS. Jo mere du kan dokumentere jo bedre (gem alle fysiske beviser du kan – herunder billeder, mails, SMS´er osv). Måske har du endda mennesker, der kan hjælpe dig og som kan bevidne at du har været udsat for misbrug. Brug også dem.
Du bliver sikkert ikke glad for det jeg fortæller dig nu, men for narcissisten er du fjenden. Og du er ikke blot fjenden…du er også “mad”. Du er en mulig kilde til energi- og følelsesmæssig forsyning, for narcissisten er et rovdyr på linje med en krokodille.
Han eller hun er ikke en, der kan heales, fikses eller hjælpes. Han eller hun er ikke en du skal opbygge mere tålmodighed overfor eller give endnu en chance (for at han eller hun endnu engang at “få lov til at spise dig”). Han eller hun er ikke en person, hvor du skal lade tvivlen komme ham eller hende tilgode på nogen som helst måde.
Narcissist træk – Hvordan håndterer jeg en narcissist?
Glem aldrig at du har med en stjernedygtig skuespiller at gøre, når vi taler om en narcissist – han eller hun kan spille rollen så godt, at det kan udløse klapsalver og en Oskar-nominering.
Den bedste løsning for dig, er derfor at stoppe med at forsøge at løse noget som helst i forhold til narcissisten, for du kan ikke løse noget som helst. Du får ALDRIG en rigtig afslutning eller en ægte og inderlig undskyldning fra en narcissist.
Hvis du kan implementere NUL-kontakt, så gør det. Og er det ikke muligt pga. fælles børn, så hold kontakten så neutral eller moderat som overhovedet muligt. Hvad enten du vælger den ene eller den anden løsning, så gør det med det samme. Ja lige nu!
Du kan ikke vinde en kamp om din sjæl, når det er en kamp, der ødelægger din sjæl og det gør den, når du kæmper mod en narcissist.
Så kæmp så lidt som muligt, kom så langt væk som du kan og bliv der!
Det er den eneste måde du kan vinde på.
Når du så engang er væk fra narcissisten, kan du begynde at genoplade dine batterier. Så kommer din livsglæde tilbage, din kop begynder at blive fyldt op igen og din sjæl begynder at hele og komme sig. Du bliver stærkere.
Først dér kan du virkelig være noget ægte for dig selv og andre, fordi først dér har du nok energi til at tage dig af dig selv OG dele det med dem, der både har brug for og fortjener det.
At kæmpe mod en narcissist giver kun narcissisten kræfter og gør dig svag. Hvis du fortsætter at kæmpe mod en narcissist, vil du ikke være i stand til at hjælpe andre – og endu mindre dig selv.