Hvad er der lige med de nedsmeltninger?
Gråd, smækken med døre, kaste med ting, fortvivelsesanfald, smide sig på gulvet…
En nedsmeltning kan se vild ud, når man ikke er klar over, hvad der sker. Folk uden forståelse for netop nedsmeltninger, kan finde på at smide en masse fordømmelse efter et barn med eller i nedsmeltning. Og forældre har sikket ofte fået fornemmelsen af, at andre synes, at man ikke forstår at opdrage børn.
At være vidne til at ens barn brænder helt sammen er ikke rart. Men hvad går det egentlig der sker?
En nedsmeltning er kort fortalt barnets indre system, der viser, at barnet ikke kan mere. Og der er mange ting, som kan tricke en nedsmeltning:
Træthed
Sult
Stress
Støj
For mange mennesker omkring barnet
For meget aktivitet
Uforudsigelighed og overraskelser
For mange indtryk
Følelsesmæssigt pres
… for bare at nævne nogle af de ting, som barnets nedsmeltning kan udløses af.
Hvad kan du gøre som voksen?
Som forældre vil vi allerhelst kunne trøste, støtte og guide vores børn. Også når de er pressede. Men det kan være svært at greje, hvad der er bedst i situationer med nedsmeltninger.
1. Vigtigst af alt er at få ro på dig selv. Lad barnet spejle sig i en voksen, der forholder sig roligt, kærligt og ikke fordømmende.
2. Tag ikke nedsmeltninger personligt. Barnet er ikke ude på at gerenere dig. Men vid at det reagerer på en overstimulering. Og at det ikke er kognitivt modent nok til at gøre andet end at reagere kropsligt på den indre stress.
3. Lær med tiden at afkode dit barn – nogle børn vil ikke røres ved, tales til eller være i nærheden af dig, når det har en nedsmeltning. Respekter dette, men hold dig i nærheden. Og nærm dig så barnet efter kort tid, så det ved, at du er der for barnet.
4. Tal ikke fornuft med barnet, når det har en nedsmeltning. Barnet kan på ingen måde rumme instruktioner, regler og anvisninger, når det er i “sine følelsers vold”.
5. Vis med dit udtryk og kropssprog, at det er ok. At du rummer barnet. Barnet har ikke brug for at føle sig forkert, mens det raser ud.
6. Sørg for at give barnet den fornødne trøst og kontakt EFTER nedsmeltninger er overstået. Barnet kan være påvirket både følelsesmæssigt og fysik noget tid efter. Det trækker tænder ud at være i en nedsmeltning. Giv gerne en stor krammer, kærlig øjenkontakt, noget vand og en kiks.
Ps. Hvis du ved, at dit barn kan finde på at kaste med ting, smække med døre eller slå. Sørg da for at tage de ting væk, som du ved kan tage skade eller få i stykker, når det går for sig.
Et godt TIP:
Overvej hvordan jeres hverdage ser ud. Er der noget, der med fordel kan justeres på, ændres eller forenkles – eller lægges i faste og forudsigelige rutiner? Sådan at dit barn vil opleve mindre pres.
Alle børn prøver det bedste de kan på at opføre sig så godt som muligt.
Pas på dit sansestærke barn