Hvorfor siger du ikke bare fra?

HVORFOR SIGER DU IKKE BARE FRA?

“Jeg fik ikke så meget til frokost. Er det ok, at jeg lige tager lidt af din mad?”, “Åååh, kan jeg låne 200 kr. til på mandag?”, “Jeg har booket billetter til os. De er godt nok lidt dyre, men det er vel ok med dig?” eller “Jeg fortalte lige min veninde, at du og Anders har problemer. Det gør vel ikke noget. Hun siger det jo ikke videre”…

Du kan sikkert fylde en lang liste med situationer, hvor du havde lyst til at råbe STOOOOOP!, men ikke fik sagt fra.

Det er SÅ vigtigt at kunne sige fra. Og du har ret til at sige fra lige dér, hvor DIN grænse går. Ikke hvor og hvornår andre synes, at du burde have din grænse.

Så hvad er det, der gør, at du ikke får sagt fra? Er du bange for, at andre bliver sure? At de synes, at du er kedelig? At det er lettere at sige “ja” lige nu? At du føler, at du ikke har en legitim grund til at have din grænse lige der, hvor din mave siger, at den faktisk er?

For at ændre noget, som ikke fungerer for os, skal vi starte med at se på, hvad det er der sker.

Hvorfor får du mon ikke sagt fra?