Kærlighed og parforhold

Når du føler dig kvalt i dit forhold

Læsetiden er: 2 minutter

Jeg føler mig kvalt i mit parforhold

At være i et forhold skal gerne give dig mere end, du vil få, hvis du er alene.

 

Men det sker, at vi føler os kvalt i vores parforhold.

Når vi føler os kvalt, kan der være mange bagved liggende årsager og tanker bag.

 

At føle sig kvalt i parforholdet er et uroligt og ubehageligt sted at være. Vi kan have en følelse, at vi mister os selv. At der ikke er plads til os. At vi ikke kan ånde frit. At vi ikke kan være os selv.

For at kunne passe på dig, er det vigtigt, at du finder ud af, hvad årsagen er til, at du har en oplevelse af at være kvalt. 

For mange sker der det, at når vi finder sammen med en partner, så mister vi en del af os selv. Vi kalder det, at vi “smelter sammen”. Hvor romantisk det end lyder, kan det faktisk være uhensigtsmæssigt at “blive et” med en anden. Hvorfor? Fordi nogle af os opgiver en for stor del af os selv, når vi smelter sammen med en anden. Vi kan komme til at give kø på vores frihed, vores værdier, interesser, præferencer og drømme. Og DET bliver en spændetrøje, hvis dit indre i virkeligheden har behov for, at du stadig er DIG. 

Det kan være, at du har en gammel bagage, måske helt tilbage fra barndommen, der gør, at du opgiver mere af dig selv end, hvad godt er. Måske har du erfaring fra tidligere, at det er bedst at føje den anden, måske har du et pleaser-gen, hvor du er meget ovre i andre eller måske er du i virkeligheden bange for at blive forladt. Og selvom vi kan have et uhensigtsmæssigt mønster. Et mønster vi har levet igennem måske hele livet. Kan vores indre stadig slå sig på, at vi i virkeligheden har behov for at tage mere hånd om os selv.

 

Undersøg hvad der i dig kan være, der gør, at DU føler dig kvalt i DIT forhold.

Et rigtigt godt sted er at tage fat i en række spørgsmål: Hvad er vigtigt for mig? Hvad kan jeg ikke undvære? Hvordan er min grænsesætning? Hvordan kan jeg få opfyldt det, som er nødvendigt for mig?

Når vi værner om os selv, værner vi om forholdet. ❤️

Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12