Du har et øje på hver finger

Du har en rettelse til din partners skøre måde at frisere Olivias lange hår på. Og nu ligner hun én, der ikke har fået vasket hår i 7 dage! “Carsten, lad nu mig gøre det der!”

Din svigermor har igen(!) givet jeres søn en skydevåben fra BR, og du har sagt det før. Det er bare ikke noget, du ønsker, at din søn skal lege med. “Noah, vil du være sød at lægge pistolen fra dig. Mor synes ikke, at vi skal lege skydelege”.

Du havde skrevet en indkøbsseddel til din mand. Nu er han kommet hjem uden tachos, og så kan der jo ikke blive meget mexikansk mad i aften. “Arghh… du skulle kun købe 3 ting!”.

Det kan også være, at du føler en indre frustration, usikkerhed og uro, hvis en nær relation ikke gør, som du synes eller havde tænkt dig. Og efterfølgende agerer du kold, svarer ikke vedkommende, tilbageholder kærtegn eller på anden måde lader ham vide nonverbalt eller på en passiv/agressiv måde, at du er vred.

Når vi har behov for at kontrollere verdenen omkring os, er det som regel et udtryk for, at vi er bange for at miste styringen over vores tilværelse. 

Bag dette kan lægge traumer fra barndommen. Måske har vi som barn oplevet, at vores forældre var fraværende eller svære at stille tilfredse. Det kan være, at vi er blevet latterliggjorte eller været begrænset i at være det barn, vi var. Og det kan ligefrem være, at vi har været udsat for massiv psykisk vold og manipulation.

Det er traumatisk for ethvert barn at være i forældrenes nåde, når forældrene er usunde, manipulerende, fysisk eller psykologisk voldelige. Her er barnet nemlig ekstremt udsat, sårbart og hjælpeløst.

Dengang lærte vi, at for at overleve i en verden af svigt, måtte vi konstruere en overlevelsestrategi, der havde til hensigt at forsøge at stabilisere vores indre uro.

Strategierne kunne være, at vi forsøgte at være perfekte for at få mors og fars opmærksomhed og anerkendelse, vi så meget behøvede. Eller vi valgte at blive “usynlige” og føjelige for at gå under radaren i det kaotiske hjem.

Når vi nu som voksne har behov for at kontrollere andre, har vi hevet barndommens traumer med ind i parforholdet, relationen til vores børn, søskende, veninder og andre nære relationer. 

I virkeligheden forsøger vi at kompensere for barndommens kaos ved nu at kontrollere vores ydre verden. Det er for stor en opgave at få ro i vores indre, at få stoppet blødningerne i vores barndomssår. Derfor er dét at styre den eksterne verden et nemmere valg.

På papiret.

For når vi forsøger at kontrollere den ydre verden, får vi ikke set på det, der er årsagen til vores smertefulde jagt på kontrol. Vi skubber os folk væk. Stille og roligt. 

Vi forsøger at kontrollere andre handlinger eller adfærd. Vi laver rigide regler. Vi indfører ufleksible rutiner for kost, renlighed, orden mm. Eller vi kommer selv til at påføre vores partner, børn eller nære relationer selvsamme regime af smerte, latterliggørelse, begrænsninger, manipulation eller vold, som vi selv var udsat for i barndommen. 

Når vi erkender. Når vi finder modet. Når vi ser sammenhængen. Når vi endelig ønsker det liv, vi så meget fortjener. Er det tid til at kigge på barndommens traumer. Forløse dem. Og skabe de sunde og kærlige relationer, vi fortjener. Og mest af alt – relationen til os selv.

Pas på dig