• Sansestærke børn

    Din tålmodighed sættes på prøve

    Læsetiden er: 2 minutter

    Frustration, stress eller utilstrækkellighed

    Vi elsker vores børn. Punktum. Alligevel kan det være svært at bevare roen og overblikket, når vores børn for 15. gang på en dag får en nedsmeltning.

    Du har svært ved at skjule din irritation. I er ved at komme for sent. Eller du har haft en besværlige kunder i telefonen det meste af dagen. Og nu føles det overvældende, at der er en nedsmeltninger undervejs. Igen.

    Mange ender med at blive irritable eller skælde ud – for fortryde det bagefter. For vi ved jo godt, at det ikke er vejen frem.

     

    Men hvad er så vejen frem?

    Én sætning har hjulpet mig. I en sådan grad at jeg anser den for banebrydende i min måde at håndtere min sansestærke datter på. 

    “Hun gør det ikke med vilje. Nedsmeltninger er ikke rettet personligt mod mig”.

     

    Det kan måske virke lidt underligt. For ja jo, vi ved jo godt, at det ikke er personligt, når vores børn får en nedsmeltning. Men faktisk reagerer mange forældre (ubevidst), som om at det VAR personligt. Med vrede, irritation, skæld ud, frustration.

     

    Og hjælper det på et barn, der i forvejen har svært ved at regulere sig selv. På grund af alder. Overstimulering. Stress. Overvældende følelser. Svaret kender vi godt. 

     

    Så næste gang du oplever, at du er op vej ud af den sti, der fører til din reaktion liiige om lidt. Stop op. Træk vejret. Se på dit barn… som et barn. Blot eet lille uskyldigt væsen, der er i sine følelsers vold. Og liiiige dér har du som voksen, som forælder, en unik mulighed for at vise dit barn, at du rummer det. Du forstår. Du er der…

     

     

    Pas på dit sansestærke barn ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Sansestærke børn

    Mit barn trækker tænder ud. Bliver det nogensinde bedre?

    Læsetiden er: 4 minutter

    Arhhh… jeg bliver skør!

    Alle forældre kender til, at det kan trække tænder ud at have børn. Men mange forældre til sansestærke børn melder, at der liiige bliver skruet op for presset på os. Måske har junior meget svært ved at falde i søvn om aftenen og “kræver” din opmærksomhed til langt ud på aftenen. Måske vågner dit barn mange gange om natten. Og måske er dit barn dejligt klar til at lege med LEGO kl. 05.10 hver evig eneste dag – også i weekenden MED DIG som legekammerat. Måske bruger du meget tid på dit barn og dets følelsesliv. Og barnet er ofte vred, ked af det eller enormt snakkende med dig som publikum. Måske er du presset på alenetid til at lade op, fordi vores børn kan finde på at hænge på eller omkring os 24/7. 

    Scenarierne kan være mange. Men hvad der er fælles for rigtigt mange forældre til sansestærke børn er, at det kan føles som at blive mast under 3 ton jern og stål, når vi de fleste af døgnets 24 timer uvilkårligt skal forholde os til og tage os af barnets reaktioner på diverse indre og ydre påvirkninger.

     

     

    Jeg har her samlet en MINI-GUIDE med mine egne tips til, hvordan du kan smide mere ro og balance ind i en presset tilværelse med et sansestærkt barn.

     

    1. Anerkend. Acceptér. At du har et sansestærkt barn. Når vi ikke accepterer, kæmper vi med virkeligheden. Og dét giver uro og stress. Accept giver derimod indre ro. Og ro giver os mulighed for til at være konstruktiv og kærlig.

     

    2. Tag en snak med dig selv om, hvordan du gerne vil have dit personlige liv og jeres familieliv til at køre. Mærk efter, hvad der er vigtigt. Når vi bliver skarpe på, hvad der er vigtigt i tilværelsen, er det meget lettere at sigte efter målet.

     

    3. Priortér tiden. Hårdt og brutalt. Yes, du må frem med den store sparekniv. Der er måske ikke “råd” i dit energiregnskab til at lave dét, som andre forældre uden sansestærke børn laver. Så kære skønne dig, jeg lover dig resultater. Hvis du lærer at priortere din tid, så du bruger dine minutter, timer og dage på dét, der giver bedst mening for dig og for jeres familie.

     

    4. Sov nu! Jo ja, den er selvfølgelig (også) til dit skønne barn. Men den er lige så meget til dig. Sørg for at bruge din tid fornuftigt. Selvom det kan være enormt fristende at smide dig på sofaen og scrolle 7, 4 km. ned gennem feedet på Insta, når dit barn e-n-d-e-l-i-g, så ER dét faktisk SÅ tomme kalorier i dit sundhedsregnskab, at du lige så godt kan tygge dig igennem verdens største buffet af blandet slik fra Haribo. Søvn er derimod den ultimative boost for dit velbefindende. Og du har stort brug for at være fit, når du har et barn, der kan trække en del af tandsættet ud på daglig basis.

     

    5. Stop med at sammenligne dig med andre. Da jeg  sad i min sansestærke datters mødregruppe, blev jeg ramt enorm frustration. De andre mødres børn sov sødt i deres barnevogne og vågnede kun, når de skulle ammes. Min datter sov slet ikke, hun var “på” hele tiden og ville enormt gerne have min udelte opmærksomhed. Jeg havde ikke ét eneste sekund til voksensnak. Imens sad de andre mødre og snakkede opskrifter på grød, hvor der var gode sparkedragter på tilbud, og hvor meget sex det var blevet til på det seneste. Jeg blev ramt af en følelse af misundelse. Misundelse over at jeg ikke havde fået et “let sove-barn”. Misundelse over at jeg skulle bruge meget mere energi på mit barns behov end de andre forældre i mødregruppen. Misundelse over at de andre nybagte mødre virkede langt mere i overskud. 

    Men når vi bruger vores energi på at sammenligne os med andre, kan vi opleve en følelse af “hvorfor ikke mig, hvorfor kun de andre”. Og med udgangspunkt i bliver det sværere at skabe gode og konstruktive løsninger for os selv og vores familier.

     

    6. Omgiv dig med positivt. Når vi er pressede, er det vigtigt at omgive os med ting og mennesker, der er med til at fylde vores beholdere op. Så hvad giver dig glæde? Hvad eller hvem har du brug for at bruge tid på? Overvej hvordan du får det eller dem implementeret i din hverdag. Det er super vigtig selvkærlighed at fylde vores beholder op med positiv energi.  

     

    Når vi voksne forstår, hvor meget vi selv kan gøre for at skabe indre ro, vil det forplante sig til vores ydre verden – og dermed også vores samspil med vores børn… og du vil mærke, at “ja, det bliver bedre” ❤️

     

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12