-
Omverdenen: dit barn skal bare lære
Læsetiden er: 3 minutter
Den dag du fandt ud af, at dit barn er sansestærkt
var sikkert på mange planer en velsignelse. Mange ting faldt på plads. “Så det er DERFOR, at hun ikke vil sove. Så der er DERFOR han har så svært ved at sidde hos andre. Så er det DERFOR, hun ikke kan lidt at være i vuggestuen…”.
At blive klogere på vores børns gemyt løser ikke alle udfordringer. Men det letter. Det gør nemmere, når vi begynder at se sammenhænge. Det giver os mulighed for at gøre tingene endnu bedre og mere hensigtsmæssigt.
Men ikke alle af os er så heldige, at vi er omgivet af familie, venner eller pædagoger og lærere, der forstår vores børns karaktertræk.
“Jamen, hun skal bare være noget mere i SFO’en, så lærer hun det”, var svaret, da jeg blev opfordret til, at min datter burde komme noget mere i SFO. Men hun var meget udfordret på at være blandt så mange børn, uden faste rammer og med meget støj og larm. Eller da hun gik i børnehave og havde svært ved de hurtige afleveringer. Hun havde brug for afsked med mig i et stille og roligt tempo. Men de søde men uvidende pædagoger mente, at jeg skulle korte afskeden af, fordi det blev ikke bedre af at sidde længere tid med hende inde på stuen.
Jeg oplevede at måtte kæmpe en kamp. For mit moderhjerte og min viden om sansestærke børn sagde, at jeg skulle gøre det på min måde. Og min datters måde. Og det lykkedes til sidst. Og min datter blev mere og mere tryg. Men min faste følgesvend var i en lang periode en slags udskamning af mig. Pyldret mor. Overbeskyttende mor. Og det var lidt en ensom kamp.
For rigtigt mange mennesker har ret faste holdninger til, hvordan børn skal håndteres.
Det kan være din mand, din mor, dine bedste veninde, pædagoger, lærere, ja sågar fremmede ved stoppestedet eller i supermarkedet, der har en holdning til, hvordan dit barn bør være.
Og lige her er det enormt vigtigt, at vi holder fast i vores mavefornemmelse, når vi oplever, at andre prøver at overbevise om eller ligefrem pådutte os andet. Selvfølgelig er det altid sundt at være i stand til at se nuanceret på vores egne holdninger og handlinger. Hvis andre giver os konstruktiv feedback.
Men hvis du har en stærk mavefornemmelse for, hvad der er bedst og sundt for dit barn. Så hold fast ved din fornemmelse. Din intuition. Dit indre pejlemærke. For det fortæller dig, os alle sammen, gerne, hvad der er bedst. Der er blot mange mennesker, som har mistet modet til at turde mærke, hvad maven siger.
At få et sansestærkt barn er en invitation fra universet til at lære at stå stærkt. Stå stærkt med din mavefornemmelse for, hvordan dit barn bedst trives. Jeg vil derfor invitere dig til at dyrke din intuition. Og holde fast i den. Selvom andre, både dem tæt på og dem, du møder glimtvis, gerne vil fortælle dig anderledes.
Værn om din mavefornemmelse. Den viser altid vej.
-
Når for mange valg stresser
Læsetiden er: 4 minutter Kunne du tænke dig den gule trøje, den prikkede trøje eller den lyserøde trøje?
Eller vil du hellere have den striktrøje på, som mormor har strikket til dig?
For nogle børn er det super fedt at have medbestemmelse og mange valg, når der skal vælges trøjer til næste dag. Eller når der skal vælges krymmel på softicen. Eller når barnet får lov at vælge en lille gave hos lægen for at have været god til at have være der.
Men… for sansestærke børn kan den slags valg virke uoverstigelige. Og barnet kan bryde helt sammen eller gå i baglås i pres, stress og frustration.
Så hvilken strategi er bedst egnet, når dit barn gang på gang viser, at han/hun bliver overvældet, når der skal træffes et valg?
Sørg for at barnet kan træffe valg på “stabilt underlag”. Det vil for eksempel sige, at du med fordel kan sørge for, at “barnets kerne er stabil” – altså at barnet ikke er i underskud af søvn eller sulten og har lavt blodsukker. Sørg også for at der er en god stemning. Eller at barnet ikke har noget, der ligger og gnaver i baghovedet f.eks. en konflikt med en legekammerat, fars og mors diskussion fra i morges eller bekymrende tanker omkring en soveaftale i weekenden. Sansestærke børn kan have særdeles svært ved at parkere negative følelser, som i stedet skygger for dét barnet er beskæftiget med nu.
Overvej hvornår det er hensigtsmæssigt, at dit barn overhovedet skal stå overfor at skulle træffe et valg. I nogle situationer er det måske bedst, at du på forhånd har valgt for barnet. Så barnet slet ikke kommer i en valg-situation. I min familie har jeg ofte lavet købet og fragtet varen hjem, så min datter ikke engang har været opmærksom, at der fandtes andre muligheder.
Det er jo en del af den helt naturlige udvikling, at vores børn får mere og mere lyst til at vælge selv. Og i situationer hvor barnet ønsker at være have medbestemmelse (vi kan tage dit barns udvælgelse af en trøje til næste dag), er det vigtigt, at tidspunket er rigtigt. Et tidspunkt hvor barnet ikke er træt eller optaget af noget andet eller ikke i forvejen er præget af en negativ stemning. Noget der altsammen kan være med til at give barnet et dårligere udgangspunkt for at beslutte.
Det er også en god idé, at der ikke er for mange valg. Du kan altså med fordel sørge for, at barnet ikke skal vælge mellem mere end 2-3 trøjer. Og er I ude i byen, kan du også fint sige til barnet “du kan vælge i mellem den og den og den slags krymmel”. På den måde snævrer du valgene ind til en mere overskuelig størrelse.
Og til sidst er det super vigtigt, at DU som voksen ikke lader dig rive med af barnets eventuelle frustration og vrede over, at det er svært at træffe et valg. Her er det vigtigt, at vi voksne forholder os rolige og kærlige. Og samtidig hjælper barnet med at træffe den endelige afgørelse, hvis valget bliver for svært. Her er en masse ord overflødige og kan stresse. Hvorimod et “jeg synes, at du skal vælge den gule trøje” er mere end rigelig information for et barn, der er ved at blive mast af at skulle vælge.
Jeg oplever af og til forældre, der fortæller, at de har enormt svært ved at forstå, hvorfor noget som simpelt som valg af krymmel til softicen, kan give så meget stress og ubehag hos deres barn. Og det KAN også udefra set virke som en overreaktion. Men her er det vigtigt at forstå, at uanset hvad “vi andre” måtte tænke, så er det realiteten for mange sansestærke børn – at de har så svært ved at træffe et valg. Og særligt under tidspres.
Du har sikkert som forældre hørt dig selv sige “Nu går vi. Tag dit tøj på. Og sig tak for i dag” eller “Nu skal vi altså i seng. Kom med ud at børste tænder”. Men hvis du er som jeg, kommer vi ofte til at stiller disse krav UDEN, at vi følger ordentlig op på dem. Måske står du lige og small talker med pædagogen, efter at du har sagt, at I skal gå nu. Eller du skal liiiige checke en besked på mobilen, efter at du har sagt, at nu skal I ud at børste tænder. Jamen, så viser vi barnet, at vores beslutning ikke rigtig er en beslutning.
Når vores børn igen og igen oplever, at vi voksne i VORES beslutninger ikke er konsekvente, kan det til sidst blive svært for børnene selv at træffe valg og beslutninger – og stå ved dem. Fordi de er vant til at beslutninger og valg er en lidt rodet affære – og det giver usikkerhed hos barnet. Hvis vi i stedet viser vores børn, at vi er konsekvente i vores beslutninger og valg. Og kommunikerer dét til vores børn (på en kærlig måde), træner vi faktisk dem i at træffe beslutninger og valg.
