Du er træt på en underlig måde

Ikke træt som når du har været lidt for længe oppe at se din Netflix-serie. Men træt, udmattet, opgivende, grådlabil, rastløs og urolig indeni på en måde, der gør, at du ved, at noget er galt.

Måske prøver du at spise lidt mere sundt (for at se om dét er svaret). Måske spiser du mere usundt (for at dulme og få hurtig energi). Måske har du kortere lunte end ellers (så børn og mand får et fur lidt for ofte). Måske har du mest lyst til at blive under dynen (når væggeuret ringer). Og måske sidder du helt apatisk på kontorstolen og stirrer tomt ud i rummet (når din kollega siger, at mødet starter om 2 minutter).

Men hvad er der galt, tænker du. 

Du slår et blik på dit parforhold, dine relationer, på dit job, på din situation, på din økonomi. Og laver en konklusion – noget må dø. Nu!

Men når vi ikke RIGTIGT får kigget på, HVAD der er galt. Kan vi ende med at smide de forkerte ting ud i ren panik eller manglende forståelse.

Nogle går fra deres partner, hvor det i virkeligheden slet ikke handlede om parforholdet.

Andre har en affære for at skabe spænding i tilværelsen.

Og andre igen får en efternøler, der skal agere plaster og healing på den indre uro. 

Mens nogle siger ja til et nyt job, de egentlig ikke har lyst til, fordi de tror, at dét kan ryste posen.

Eller begraver sig i arbejdsopgaver og lange dage på kontoret.

Andre igen bygger om i huset. Nyt køkken eller et lækkert orangeri i haven gør måske tricket.

Nogle vælger at udholde tilværelsen med powershopping, Netflix i lange baner, vin liiiidt for ofte eller tømmer køleskabet i daglige overspisninger.

Men intet af det virker. På din indre tilstand. For når der er gået en rum tid. Så er alt ved det gamle. Den indre uro. Rastløsheden. Tristheden. 

And guess why?

Fordi du ikke får en løsning, der virker, når aben flytter med. 

Fordi det i virkeligheden handler om dit indre kompas, som var er af kurs. Du har mistet retning. Det er dét, der er galt.

Når vi mister retning. Når vi glemmer at mærke efter. Når vi ikke har set på fortidens traumer. Når vi ikke ved, hvad vi vil i tilværelsen. Med tilværelsen. Når hverdagens hamsterhjul spinner alt for hurtigt. Når vi ikke længere kan mærke os selv. Når vi har dulmet. Når vi har holdt os for øjne og ører alt alt for længe, siger vores system fra.

Og i stedet for at stoppe op. Se indad. Være med dig selv. Er der mange, der vælger revolvermetoden. Lukker øjnene og skyder de forkerte ting ned. 

Men hvis vi tør stoppe op. Have modet til at se på os selv. Kun os. Ikke partneren. Ikke svigerfamilien. Ikke jobbet. Eller chefen. Eller eller eller…

Så vi vil komme ind til vores kerne. Den vi virkelig er. 

Og vi vil kunne stille os selv vigtige spørgsmål:

Hvad er min mission her i tilværelsen?

Hvad vil jeg gerne have ud af livet?

Hvad brænder jeg for?

Når vi stiller os selv disse spørgsmål, kommer vi gennem en proces, der kan give os klarhed over, hvem vi er, hvad er vores passion, hvad vi vil, hvad vi skal.

De fleste menneskers utilfredshed i tilværelsen har sjældent noget med andre at gøre. 

Det handler om dig. Du har mistet dig. I farten. Gennem årene. Det er sket gradvist. Og ubevidst. Og nogle gange har du båret på det meget meget længe.

Det er tid til at finde dig igen.

Så du kan træffe de rigtige valg. For dig. Af dig. Og ikke af den ladte revolver.