-
Hvilken kvinde går narcissisten særligt efter?
Læsetiden er: 5 minutterHvorfor gik JEG i narcissistens fælde?
Mange kvinder gransker sig selv efter mødet med en narcissist. Hvordan kunne jeg være så dum? Hvorfor så jeg ikke advarselslamperne? Hvad gjorde jeg forkert?
Men kære dig, du gjorde intet forkert. Du har været udsat for et menneske, der ikke spiller efter samme regler, som almindelige mennesker gør. Vi forventer, at andre har et selvfølgeligt minimum af standarder for, hvordan man opfører sig, behandler andre og navigerer blandt sine medmennesker.
Den del af narcissistens DNA er dog lukket og slukket. Derfor lever han efter helt andre spilleregler end os. Regler som er gennemsyret af hardcore egoisme. Så vi kan næsten ikke forstå det, tro på det, når vi står overfor et menneske, der er så egoistisk, beregnende og brutal. Vi lukker nærmest alle vores sanser ned. Vi går i en form for fornægtelse. Så kolde og kyniske er der da ingen, der kan være.
Men der må da være nogle fællestræk for de kvinder, som narcissisten falder for? Nogle som han ser som et godt offer? Som en god forsyning til hans evige jagt på, det der kan holde ham i live. Nemlig andre menneskers energi, livsglæde, opmærksomhed og så videre. Det vi kalder forsyning.
Og jo, der er faktisk nogle personlighedstræk, som narcissisten finder særligt interessante, når han afsøger terrænet for sit næste offer.
Du kunne måske tro, at en narcissist vil være vild med en perfekt kvinde, som kan shine dér ved siden af ham. Narcissisten takker nok ikke nej til hende. Men faktisk er der nogle træk, som har langt langt større værdi for ham.
1. Du er samarbejdsvillig
Når vi hele tiden husker på, at narcissisten kun og KUN har sin egen dagsorden for øje, er det allervigtigst for ham, at hans partner er samarbejdsvillig.
Det betyder i praksis, at han går efter en partner, som han kan “modellere” til at passe ind i hans model af verden. Og det kan han sjældent med en, der hele tiden vil noget andet end ham, mener noget andet end ham, gør noget andet end ham. Det bliver simpelthen for besværligt at holde magtfordelingen hos ham selv, hvis du er for selvstændig, egenrådig og går dine egne veje.
I stedet søger han dig, der fra day one (ganske ubevidst) viser, at du er villig til at skyde egne grænser. At du er villig til at finde dig i meget. At du glatter ud. At du er villig til at give kø på dit eget (veninder, hobbies, tid, meninger) for til gengæld at være der for ham. At du sætter ham og hans forrest på din prioriteringsliste.
Allerede på jeres første date vil narcissisten teste, hvor samarbejdsvillig du er. Det er nemlig ekstremt vigtigt for ham, at du er villig til at “viske dig selv ud”, så han helt fra start kan få sin agenda igennem i jeres forhold.
2. Du er tolerant
Pyt. Nej-nej, det var heller ikke så vigtigt. Vi gør det bare en anden gang.
Jamen, kan du så ikke hente børnene alligvel fra børnehaven i dag? Nå ok, ja men så må jeg jo hurtigt lukke ned og komme afsted for at hente dem i stedet for.
Jamen, jeg synes bare, at I sad meget tæt og talte sammen. Men ok ja, du har ret. hun virkede nok også lidt fuld. Jo-jo, jeg ved jo godt, at du aldrig kunne finde på noget.
Sådan nogenlunde kunne en narcissists partner svare på det utalt af situationer, hvor narcissisten igen og igen presser sin partner til at være large. Sige pyt. Være tolerant.
Narcissisten udnytter vores godhed. Vores lyst til at være imødekommende overfor andre menneskers behov. Overfor hans behov. Han udnytter vores iboende høje tolerance.
Hvordan gør han det? Det kan være gennem narcissistens projektioner, ligegyldighed overfor partnerens personlige grænser, følelser eller tid, gennem manipulation, verbale overfald eller utroskab.
Bid for bid oplærer narcissisten sit offer i at rykke sine grænser for, hvad hun har lyst til at være med i, tage ansvar for, blive udsat for, være en del af, blive beskyldt for, lægge øre til. Og til sidst har narcissisten så meget magt over os, at vi har ekstremt svært ved at mærke os selv. Mens han har fripas til at gøre, sige, handle fuldstændig som han ønsker.
3. Du er impatisk og har et stort hjerte
Narcissister elsker empatiske mennesker. Ikke fordi at det karaktertræk tænder noget i ham. Han bruger det til sin egen vindning. De fleste narcissister er eksperter i at vende al deres modgang, alle deres problemer, til at det er andres skyld. “Verden er imod ham. Chefen ser ikke hans talent. Ekskonen er kun ude efter hans penge og at tage børnene fra ham. Han har jo problemer med sit temperament, fordi han har haft en forfærdelig barndom. Han har brug for, at du i en periode tager dig mest af familien, fordi han er meget stresset”.
Narcissisten spiller på dit empatiske hjerte, dit hjælper-gen, din naturlige lyst til at redde andre.
Og alt imens du står på hovedet og hopper på tungen for at drysse rosenblade ud på narcissistens vej, bliver du udnyttet så det står. For narcissisten kunne ikke være mere ligeglad med dine empatiske evner. Dét han opnår er, at du lader ham tromle hen over dig og dine behov, krav og meninger, fordi du for alt i verden ønsker “peace, love and harmony”. Og narcissisten ja han sidder i den fuldkomne magtposition, hvor han styrer dig og dine følelser, selvværd og handlinger”.
Så kære skønne dig. Når du nu ved, at narcissisten er på udgik efter det perfekte offer, som måske er dig? Hvad kan du så gøre?
Ja, det bedste vi kan gøre, er at lære os selv rigtigt godt at kende. Er jeg en, der er let af skubbe i forhold til mine grænser? Hvis det forholder sig sådan, er dit bedste våben at øve dig i at mærke dig selv og dine grænser. Hvor går de? Hvad er ok for mig – og hvad er ikke ok? Og hvordan får jeg modet til at sige fra?
Vores vigtigste våben er os selv. Når vi når derhen, hvor vi kender os selv rigtigt godt. Og samtidig ved hvad en narcissist søger. Vil det være langt nemmere at sige nej tak inden, narcissisten overhovedet fik sagt goddag.
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Hvorfor narcissisten altid forlader dig i kaos
17. maj 2021GUIDE: Kom igennem julen med en narcissist i familien
8. december 20233 gode råd fra 3 kvinder der har været i et narcissistisk forhold
24. januar 2024
Hvilken kvinde går narcissisten særligt efter?
Læsetiden er: 5 minutter