Men mange kæmper med at finde tilgivelse. 

“Jeg har ikke lyst til at tilgive, at min narcissistiske kæreste gjorde mit liv til et helvede. Jeg har ikke lyst til at tilgive, at min mor ikke passede bedre på mig, da jeg var barn. Jeg har ikke lyst til at tilgive de klassekammerater, som mobbede mig i skolen”.

Og jeg siger: det behøver du heller ikke. Tilgivelse virker kun, hvis du helt naturligt mærker, at du kan tilgive, at du har lyst til at tilgive, og at tilgivelsen vil gøre dig godt.

Men hvad gør jeg så, hvis jeg har oplevet noget, som gør ondt at bære rundt på?


Giv slip på dine tanker om at skulle tilgive. Vend i stedet blikket denne vej:
Mod læring.

Jamen, jeg har da ikke lært noget af at blive drillet på daglig basis i folkeskolen. Jeg har da ikke lært noget af, at min mor var fraværende og manipulerende og gjorde min barndom forfærdelig. Jeg har ikke lært noget af, at min kæreste behandlende mig så dårligt og var mig utro igen og igen.

Jo, det har du faktisk, kære dig. Eller rettere læringen ligger derinde i dit sind. Du skal blot hente den ud i din bevidsthed.

Når vi trækker læring ud af de ubehagelige, forfærdige og uretfærdige oplevelser vi har haft, tager vi styrring over vores eget liv.

Vi kan ikke ændre på det skete. Og vi er ikke herre over andres handlinger mod os. Punktum.


Men ved at se på det skete med øjne, der vil lære, kan vi nå langt.
Læring handler ikke om at tilgive men at forstå. At lære. Blive klogere. 


For Henriette der har en voldsom barndom med traumatiske hændelser i bagagen. Her er læringen måske at erkende, at Henriettes mor også havde sit af slås med… fordi HENDES barndom også havde været traumatisk. Det er aldrig ok ikke at behandle sit barn med andet end kærlig omsorg. Men nogle gange er det desværre ikke muligt – fordi forældrene selv er brændte børn. 

Ved at dykke ned i hvad der egenligt skete i barndommen, får Henriette optrevlet sit HVORFOR. Hvorfor var min mor sådan? Hvorfor kunne hun ikke være en god mor? Ved at se sin mor i et andet og måske mere nuanceret lys, kan Henriette måske begynde at se, hvorfor hendes egen barndom var som den desværre var. Hun bliver klogere. Hun trækker læring ud.

At blive klog på sin barndom og de grunde til, at den blev traumatisk. Kan også betyde, at Henriette får bevidsthed på, hvordan hun gerne selv vil være mor. Hvad hendes egne børn ikke skal udsættes for. Og hvordan Henriette stopper familietragedien i at fortsætte til næste generation. Til Henriettes egne børn. 


Så i virkeligheden behøver vi ikke koncentrere os om at tilgive. Tilgivelse kommer når eller hvis det føles rigtigt. Tilgivelse kan eller skal ikke forceres. 


At trække læring ud af hændelser, oplevelser og traumer kan give langt mere ro i sindet. Læring giver viden og indsigt, som bruges til at gøre ting anderledes og bedre. For os selv, vores selvkærlighed og vores relationer. Fremadrettet. Læring kan have en enormt stor betydning for vores tilværelse.

Så kære skønne dig. I dit indre smertelige sår ligger der gemt viden og læring til dig. Træk det ud. Se nysgerrigt og selvkærligt på det. Og brug din læring til at skabe det omkring dig, som gør dig godt.

Det skete ER sket. Lad dine sår ikke være forgæves. Lær af din oplevelser uanset, hvor unfair de var. Når blot vi forstår at se på det med øjne, der vil lære. 

Hvad skal dine øjne lære?

Pas på dig