“Så’ der mad”…

Du kender sikkert alle scenarierne. Omkring spisebordet. Og selvom hver dag er en ny dag, så ender måltidet alt for ofte med samme resultat. Dit barn sætter sig imod. Vil ikke. Gider ikke. Du bliver frustreret. Vred. Og aner ikke, hvordan du skal tackle situationen. Og så snowballer stemningen hurtigt men sikkert ned ad bakken.

Men hvad skal der så til for, at I får nogle måltider, der ikke ender i æv (igen igen)? 

Få her min Hverdagsliv Med Måltider MiniGuide til, hvordan du kan gøre måltiderne til et tidspunkt på døgnet, hvor der spises og hygges.

Først vil jeg anbefale dig at overveje – grundigt – hvordan du egentlig ønsker, at jeres måltider og hele stemningen omkring dem skal være for, at det fungerer godt for jer som familie og for dit sansestærke barn.

Jeg anbefaler, at du et øjeblik slipper tankerne om, at måltiderne skal være på en bestemt måde. Stil dig selv spørgsmål som f.eks.:

• SKAL vi spise på et helt bestemt tidspunkt – eller kan jeg med fordel servere aftensmad før eller senere ift. børnenes humør/nedsmeltinger/energiniveau?

• SKAL vi sidde samlet ved bordet så og så længe? Eller er det ok, at børnene går hurtigt fra bordet?

• SKAL vi overhovedet sidde ved bordet og spise hver dag – eller kan vi finde på noget andet en gang i mellem? Picnic på et tæppe i stuen, ved sofabordet i bedste japanske stil eller buffet ved køkkenbordet? Nogle gange kan vi ryste posen og få børnene med på dén måde.

• SKAL mine børn smage på al mad – eller er det ok, at de siger nej tak i en periode eller overfor bestemte madvarer?

• Hvor langt vil jeg gå for at “gennemtrumfe”, at måltiderne bliver, som jeg har tænkt?

Stil også dig selv spørgsmål om, hvordan jeres hverdag er skruet sammen. Og om den er med til at fremme og skabe gode måltider og hyggestunder – eller om “ingredienserne” i hverdagen er sådan sammensat, at det næsten er naturlov, at det bliver op ad bakke i at sidde stille og hyggeligt sammen ved bordet sidst på dagen?

Stil dig f.eks. følgende spørgsmål:

• Er børnenes blodsukker så lavt, at de bliver “umulige” i ulvetimen/ved aftensmadstid? Mange børn har brugt enormt meget energi i institution/skole. Derfor anbefaler jeg altid, at de får et lille mellemmåltid, når de kommer hjem. Det kan være med til at stabilisere deres humør og nedsmeltninger inden aftensmaden.

• Når ungerne at blive for trætte, inden vi kalder til spisebords? 

• Har vi fået hygget nok inden, jeg går i køkkenet og fokuserer på projekt madlavning? De fleste børn har brug for at mærke nærvær og ro med os voksne, når de bliver hentet og når vi kommer ind af døren om eftermiddagen. En stund med ro kan være givet enormt godt ud og kan påvirke resten af aftenen.

• Hvordan kan jeg gøre stunden fra, vi kommer hjem til aftensmadstid mere hyggelig? Kan jeg inspirere børnene til at tage del i madlavningen? Kan jeg pjatte og lege med dem, samtidig med at jeg går frem og tilbage til gryderne? Måske skal de lave legemad, lego eller en malebog på køkkenbordet ved siden af din madlavning? Måske skal de sidde på køkkenbordet, mens du snitter og kokkererer – og I snakker, synger eller hygger? Måske skal du have dage, hvor I får nemt og hurtigt mad, så madlavningen ikke tager al din tid efter, at I er kommet hjem?

• Kan jeg involvere mine børn i selve madlavningen? Du har sikkert hørt, at det fremmer de fleste børns lyst til at spise, hvis de selv har stået og kokkereret. Rørt ved maden, snittet og duftet.

• Hvordan serverer vi maden hos os? Ser den indbydende ud? Skal vi pynte et fint bord i aften selvom, det er tirsdag? Er der retter, som du ved går lettere ned end andre?

• Hvordan er selve stemningen i jeres familie op til og under middagen? Børn mærker ekstremt hurtigt på os, om vi er vrede, frustreret, irritable, kede af det, stressede – eller nærværende, tålmodige og kærlige. Og alt efter hvor stemningen er, dér ligger børns imodtagelighed sig også.