-
Hvorfor narcissisten altid forlader dig i kaos
Læsetiden er: 4 minutterHvad? Jamen, hvad mener du? Hvad er der sket? Hvorfor vil du skilles??!
Når et parforhold ikke længere skal være, går parterne fra hinanden. Nogle med knuste hjerter. Andre som forsonede venner. Men som udgangspunkt er bruddet ukompliceret om end sørgmodigt men med opklarende samtaler og hjerte på hinandens videre vej ud i verden.
Når bruddet har en narcissist som hovedperson er situation en helt anden
Et af kendetegnene ved en narcissists brud med en partner er, at det som regel kommer som et granatchok for hans partner. Uden nogen nævneværdig varsel river narcissisten tæppet væk under jeres forhold og måske hele jeres familie. Du er ikke blev et delagtiggjort i hans tanker førend, at han står med kuffert i hånden og klar til at gå.
Timingen i narcissistens brud er også karakteristisk. Eksempler på tidspunkter hvor han kunne finde på at forlade dig er gerne op til skelsættende eller store og vigtige begivenheder. Det kan være en planlagt ferie, en stor fødselsdag, et huskøb, barns fødsel eller andre store livsbegivenheder. Det kan også være perioder, hvor du, dine forældre eller jeres børn går gennem store forandringer og omvæltninger så som din arbejdsløshed, en svær periode for jeres barn, din egen sygdom eller dit nærtstående familiemedlems dødsfald.
Narcissisten vælger netop denne fremgangsmåde og disse tidspunktet for sit brud fordi, det kan medføre endnu større smerte og kaos for dig. Du står midt i et følelsesmæssigt kaos. Og ja, det er desværre noget, der har betydning for den altid magtsyge og forsyningshungrende narcissist.
Narcissistens farvel er ikke et farvel
Narcissistens farvel er ikke et “rent farvel”. Ikke et “clean og kærligt cut”. Ikke et “vores veje skilles, men jeg holder stadig af dig, fordi jeg har elsket dig og det, vi har haft sammen”.
En narcissist siger nemlig aldrig rigtigt farvel. En narcissist ønsker ikke afslutninger. En narcissist ønsker magt og bagdøre på klem.
Ved at forlade dig i følelsesmæssig kaos sætter han sig selv i en magtposition overfor dig. Det giver ekstrem forsyning, som han kan leve højt på. For ved at forlade dig i de nøje planlagte situationer, hvor der er store følelser i spil, skaber narcissisten mest mulig uro, stress, forfærdelse, ængstelse og kaos hos dig. På den måde får han vished for, hvor betydningsfuld han er, når han på et split sekund kan få din verden til at ramle.
Hans exit vil efterlade dig med et stor åbent sår og 1000 ubesvarede spørgsmål. Men du kan godt glemme alt om at få en god og plausibel forklaring fra narcissisten, om hvorfor han går. Men en ting kan du være sikker på. Hans begrundelse for, at han går vil lyde nogenlunde sådan her: DU er årsagen til hans exit. Det er DIG, der får det fulde ansvar for hans exit. DIG der er den skyldige og ansvarlige for, at han nu forlader dig.
Og det er ikke tilfældigt, at han prøver at skabe en historie om, at det ikke er ham, der i virkeligheden går. Men det er fordi, at dig, din væremåde, dine handlinger, dine person, dine krav skubber ham væk. HAN kan simpelthen ikke være hos DIG mere.
Med dette lille smarte trick lader han døren stå på klem – hvis eller når han får brug for at skulle indfange dig igen… i de tilfælde hvor den nye forsyning ikke var helt det, som han håbede på.
I praksis fungerer tricket nemlig på den måde, at ved at lade dig vide, at han går på grund af dig, så kan han let komme tilbage til dig engang ved at spille offerkortet og sige “at han har tænkt på, at han godt vil tilgive dig for dét, du udsatte ham for, og som gjorde at han ikke så anden mulighed end at gå fra dig. Men nu er han et andet sted og er villig til at tilgive dig”. Narcissisten håber, at du ved hans tilbagevenden vil være så følelsesmæssigt præget af hans exit og savne ham så meget, at du er villig til at tage ham tilbage.
Som du måske kan se – eller måske selv har oplevet – får du ikke en forklaring på narcissistens farvel. Narcissistens virkelige forklaring på, at han går er, at du ikke længere var stabil nok forsyning. Fordi du begyndte at sætte spørgsmålstegn ved hans adfærd. Begyndte at have en mening selv. Begyndte at se ham i et andet lys. Og dét betyder, at narcissisten føler, at han er ved at blive opdaget. OG når han er opdaget, vil du ikke længere beundre ham og dermed vil han ikke kunne få det konstante flow af beundring og forsyning, som han skal have fra dig.
Denne forklaring kan narcissisten naturligvis ikke give dig. Derfor bliver hans forklaring på, hvorfor han går SÅ vanvittig usammenhængende og uden hoved og hale, at du står som kørt over af 1000 lastbiler efter narcissistens superkorte “jeg er skredet, baby”-tale. Intet giver mening.
Men måske gør det det nu. Giver mening. For bottom line er:
narcissister ønsker ikke at give dig ro i sjælen, når de bryder med med dig. Ønsker ikke at du skal få det godt efter jeres brud. Narcissisten ønsker at du skal føle dig forvirret og skyldig i bruddet. Og ved at foregive at han går på grund af noget, du har gjort eller har været, lader han døren stå på klem, så han kan komme tilbage storsindet og som din frelser og “heale” dig og din indre uro og forvirring med et “jeg er tilbage hos dig igen”… HVIS nu han skulle få brug for det..
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
3 gode råd fra 3 kvinder der har været i et narcissistisk forhold
24. januar 2024Narcissistisk parforhold: 10 undskyldninger du gaslighter dig selv med
12. januar 20249 måder at gå GREY ROCK overfor en narcissist
23. august 2021
Hvorfor narcissisten altid forlader dig i kaos
Læsetiden er: 4 minutter