• Sansestærke børn

    Far til en sansestærk dreng?

    Læsetiden er: 3 minutter

    Min søn er sansestærk.

    Hilsen Johannes. Far til Anton på næsten 5 år.

    Det er ikke alle fædre med sensitive sønner, der er så cool og åben. Desværre. For der er stadig meget tabu omkring at have en søn, der ikke er “klassisk dreng”. 

    Og nogle mænd kan føle en usikkerhed  som fædre, når deres søn ikke er den stereotype dreng, der både slås, råber op og løber i front. 

    Her får du en MINI-guide til, hvad en far kan gøre og sige til sin sensitive dreng. Det er stærke sager, der kan have enormt betydning langt ind i voksenlivet ❤️

    For der er mange fine og vidunderlige karaktertræk i en sansestærk dreng.

     

    1. Vid at du som far og mandlig rollemodel er ekstrem vigtig for din søn.


    2. Vær din søns guide i følelsesregisteret. Vis ikke kun vrede.


    3. Vær kærlig og i fysisk kontakt


    4. Vis at du er stolt af din søn. 



    1.Involver dig følelsesmæssigt

    Start helt fra fødslen og den spæde begyndelse. Tænk i denne tid – og løbende mens din sensitive dreng modnes og vokser –  over de følelsesmæssige værdier, du har med fra din familie.
    Overvej: Hvilke værdier ønsker du at give videre? Er du f.eks. villig til, at din dreng også skal være fortroligt med sorg, usikkerhed og frygt? Eller er der ”forbudte følelser”, som du ikke lærer ham at håndtere?

    2.Vær en positiv autoritet og rollemodel for din sensitive dreng

    Når han oplever sin far udtrykke andre følelser end irritation og vrede, får han en konkret og brugbar model for, hvordan han selv kan udtrykke og håndtere den slags følelser på en afbalanceret måde.

    3.Håndter din vrede

    Når du føler vrede eller irritation, er det en stor hjælp for din sensitive dreng, at du giver en kortfattet og rolig forklaring på, hvad du ønsker, at han skal gøre. Hvis du er højlydt, bruger mange ord og fokuserer på det, du ikke ønsker, at han skal gøre, vil han have svært ved at få positivt udbytte af din grænsesætning.

    4.Vær fysisk varm og kærlig

    Sådan giver du ham oplevelsen af at være ønsket, elsket og værdsat: f.eks. tumlelege, omfavnelser og kys til de mindre børn. Til ældre børn kan et godnatkys eller et lille klem om skulderen, når du kommer hjem, være måder at udtrykke følelsesmæssig varme, som din sensitive dreng har stor gavn af.

    5.Giv små ”gaver” til din dreng, der viser, at du tænker på ham

    Det kan være en mail med en god lille historie, et billede fra en rejse, du har været på, en kærlig sms i løbet af
    dagen, hvor du skriver, at du tænker på ham eller noget han har sagt eller gjort osv. Især i perioder hvor du er fraværende fysisk eller mentalt på grund af arbejdspres, kan små tegn på hengivenhed og opmærksomhed bidrage til, at du og dit barn bevarer den følelsesmæssige forbindelse til hinanden.

    Pas på dig ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Sansestærke børn

    Min sensitive dreng

    Læsetiden er: 3 minutter

    Drenge har krudt bag i, elsker at lege vildt og skal ikke græde (ret meget), når de slår sig

    Hos mange voksne eksisterer der stadig meget faste overbevisninger om, hvordan “en rigtig dreng” er. Og man ved, at for sensitive drenge kan det være sværere at begå sig i samfundet end sensitive piger. Fordi det er mere acceptabelt, at en pige græder, viser følelser, hurtigt bliver opskræmt osv. Med drenge er vi generelt mindre tolerante.

     

    Men hvad er kendetegnene hos den sensitive dreng?

    Alle børn er individuelle – også de særligt sensitive drenge. Men der er dog alligevel nogle overordnede fælles karakteristika.

     

    Den sensitive dreng er ham, der har stor indlevelsesevne og nem adgang til sine følelser. Han bliver let bevæget over en Disneyfilm. Han bliver også hurtigt skræmt og har måske svært ved at sove i dagene efter at have set en scene i en film eller et klip fra YouTube med noget uhyggeligt.

     

    Det kan også være, at han har enormt svært ved konflikter i skolen. Også selvom han kun er tilskuer til konflikterne. Han kan ikke bare slippe dem, som andre børn synes at kunne. Det sidder længe i kroppen på ham.

     

    Sensitive drenge kan også blive enormt påvirket af tidspres, stress, jag, ubehagelige stemninger og meget andet, som kan påvirke deres indre fine barometer for ro og balance. Og mens piger som udgangspunkt får lov at give udtryk for deres følelser i sådanne situationer, kan drenge opleve, at de ikke bliver mødt med samme forståelse og tålmodighed, hvis de reagerer på verdenen omkring dem. 

     

    Den sensitive dreng vælger som regel mere stille lege end at kravle i træer eller opholde sig på græsplænen blandt tacklinger. I det hele taget har han det vaskeligt, når der er store grupper af børn, der larmer, løber, råber og aser og maser. Derfor er en sensitiv dreng som regel ikke super glad for holdsport. Og han er som regel heller ikke glad for store fødselsdagsarrangementer, stævner, skolefritidsordninger, hvor der er mange børn samlet på ét sted. Han elsker til gengæld at lege 1-til-1 lege med en god kammerat hjemme på værelset.

     

    Sensitive børn tager mange flere indtryk ind i deres system end ikke-sensitive børn gør. Derfor kan du opleve, at din sensitive dreng hurtigere bliver “mæt af dagen” og kan falde helt sammen i dét øjeblik, I træder ud af børnehaven eller skolen om eftermiddagen. Nu kan de ikke mere. De har holdt sammen på sig selv hele dagen, og nu giver de slip. I gråd, frustration, fysisk agression, verbal talestrøm med eder og forbandelser. Og “alt er pludselig galt”. Det vi populært kalder nedsmeltning.

     

    Sensitive drenge er dybsindige børn, der tænker meget over, hvordan andre er overfor hinanden, hvordan verden hænger sammen, hvem der bliver drillet, hvem der har det svært og hvorfor andre børn og voksne er på en bestemt måde.

     

    Mange sensitive drenge har en stor indre kritiker. Det kan komme til udtryk ved, at de oplever, at alle andre er bedre end dem selv. At de ikke får ting færdiggjort, fordi alting først skal være helt perfekt. Og det kan også betyde, at de ikke hopper ud i opgaver eller oplevelser med samme hast, som de ser deres jævnaldrende kammerater gøre. Den indre kritiker gør også, at de påvirkes dybt af en forælder, en kammerats eller en lærers irettesættelser og kan have svært ved at ryste det af sig.

     

    Er du forælder til en sensitiv dreng, kan du med fordel læse videre i indlæggene her på TEMAET Sansestærke børn om, hvordan du som mor og som far bedst støtter din søn.

    At være sensitiv er en fantastisk gave, når den behandles fint og rigtigt.

     

    Pas på dit sansestærke barn

    ❤️

    Skærmbillede 2020-06-19 kl. 13.10.12
  • Forside

    Sansestærke børn

    Hvad er sansestærke børn?

    Det er børn, der er særligt sensitive (eller signalstærke).

    På Kvindeuniverset vælger jeg at omtale disse børn som sansestærke.

    Sansestærk lyder meget rarere, smukkere og mere ressourcefuldt – lige præcist som særligt sensitive og signalstærke børn er – og i særdelehed, når vi forstår at skabe gode betingelser for dem.


    sansestærk lounge

    Min sensitive dreng

    3 minutters læsning. Hvad er en sensitiv dreng?

    15 tegn på at dit barn er sansestærk

    Få her 15 tegn der fortæller dig, om din lille derhjemme er blandt de 20% af verdens befolkning.

    5 gode råd til hverdagen

    Hands on guide til at få ro på hverdagen med et sansestærkt barn. Det er lettere end du tror!

    forældre tips

    • Prioritér i aktiviteter – og værn om god tid.
    • Vores børn kopier os. Både når vi er i overskud – og når vi er i underskud. Vær den bedste rollemodel, du kan.
    • Søg information og viden, så du, barnets familie og netværk bedre kan støtte barnet.

    Andre forældre siger:

    "Jeg ville ønske, at skolen vidste mere om sansestærke børn. Jeg savner nogle af spille bold op ad, når min datter ikke trives i skolen."
    Helene
    Mor til en sensitiv dreng i 2. klasse
    “Min familie, ja selv min mand, synes at jeg er overbeskyttende ift. vores sensitive dreng, så vi har ekstremt svært ved at finde en fælles vej ift. til vores søns trivsel."
    Josefine
    Mor til 2 sensitive børn
    "Min datter har svært ved de mange forskellige skift og aktiviteter, som hun oplever i løbet af en dag. Korte dage, pauser og piktogrammer har hjulet hende meget.
    Karen
    Mor til sensitivt børnhavebarn
    “Det bedste vi har gjort for vores særligt sensitive dreng er, at jeg har sagt mit job op og arbejder selvstændigt med få timer hver dag. Hans dage er dermed blevet er dejligt korte. Det gav pote med det samme."
    Sara
    Mor til 2 sensitive børn

    Når for mange valg stresser

    Få en håndguide til, hvordan du hjælper dit sansestærke barn i en travl hverdag med mange valg

    Din tålmodighed sættes på prøve

    Som forældre til et sansestærkt barn kender du sikkert følelser af frustration, stress eller utilstrækkelighed.

    Skærmbillede 2020-03-28 kl. 10.06.52

    Hvad er der lige med de nedsmeltninger?

    Din venindes barn klarer fint 5 timer i legeland og en tur på restaurant bagefter. Dit barn får en nedsmeltning allerede på vej ud af døren derhjemme.

    Skærmbillede 2020-03-28 kl. 09.50.31

    Måltiderne er en prøvelse

    Som forældre til et sansestærkt barn kender du sikkert til, at måltiderne kan være en kamp. Få en guide til, hvordan I vender måltiderne.

    Ulvetimen - hvordan kommer vi gennem den?

    Hjemme efter en lang dag i institution/skole. Ulvetimen er den tid på dagen, hvor de fleste børn reagerer mest. Hvordan styrer du igennem og skaber i stedet en hyggestund?

    Hvad er forskellen på særligt sensitiv og signalstærk?

    Under karaktertrækket Sansestærk findes der 2 typer børn, og de har meget tilfælles. Men der er vigtigt ét punkt, hvor særligt sensitive og signalstærke børn adskiller sig. 

    Omverdenen: dit barn skal bare lære!

    Det kræver nogle gange overnaturlige kræfter at stå model til andres fordømmelse (skjult eller åbenlys) af, hvad dit barn bør og skal.

    Mit barn trækker tænder ud. Bliver det nogensinde bedre?

    Ja! Lær et mindset der hjælper både dit barn og dig selv, hvor du skaber mere ro og balance i jeres hverdag.