-
Lad ikke andre bygge dit hus
Læsetiden er: 3 minutterLader du andre bestemme, hvordan du har det med dig selv?
Du vil måske svare “nej da!”. Men faktisk lader vi andre mennesker bestemme ret meget over os. Vi er bare sjældent bevidste om det. Og dét kan blive dyrt for os.
Så hvad betyder det, at vi ikke skal lade andre bygge vores hus?
Forestil dig at du rent faktisk er ved at bygge et hus. Et rigtigt hus. Du skal bygge fundamentet, vægge og tilsidst have tag på. Du har indkøbt cement, mursten og mørtel. Og du går i gang.
Men så kommer din kollega med nogle mursten, der er lavet af blævret gele (fordi det synes han er det rigtige). Dernæst kommer dine forældre med nogle mursten, der er lavet af løse sandkorn. Og din mand kommer med mursten, der er lavet af alt for store granit-stykker. Og din svigermor kommer med sten, der har været brugt så mange gange før, at de er ved at gå i opløsning. Og sådan kommer alle, du kender, med hver deres sten til DIT hus.
Du bygger huset færdigt med dine egne sten og med alle de sten, du har modtaget.
Men hvordan tror du det hus er? Er det solidt og kan holde til alt slags vejr – og i mange år?
Eller er det med sine meget brogede materialer sårbart og meget udsat i regn, rusk og uvejr? Og kan ligefrem risikere at falde sammen, fordi materialerne er én stor forvirring?
Lige præcist sådan er det også med os mennesker, når vi lader andre bryde ind med alt for meget, som er DERES meninger, holdninger, begrænsninger, fordømmelse, drømme mm.
Når vi glemmer at stå forankret i det, der er godt og sundt for os. Så kommer vi til at sige ja tak til andres byggematerialer. Men det er jo DERES. Ikke vores.
Så hvad kan vi gøre i stedet? Hvordan kan vi bygge et hus til os, som er stabilt og som kan klare alt det, det skal kunne?
Vi kan sørge for, at alle eller så mange som muligt af byggestenene er VORES. Nogle vi selv har lavet. SELV har designet. Som vi er tilfredse med. Og har tænkt over.
Vi kan også godt sige ja til andres byggematerialer. Det gør vi ved at sige ja tak til de byggematerialer, som gør noget godt for vores hus. Sige ja tak til de byggematerialer, som vi ved bringer et plus.
Og ved at sige nej tak til de byggematerialer, som gør vores hus ustabilt, usikkert og ikke sundt at være i.
Og hvad gør vi så, når andre kommer med byggesten, vi ikke vil have?
Vi siger et klart nej tak. Eller vi kan stille dem et sted i haven, hvor vi er ok med, at de står. Hvor de ikke rigtigt gør noget. Ikke påvirker os. Men vi bruger ikke de dårlige byggesten til at bygge VORES hus med. De kommer aldrig i nærheden af husets egentlige konstruktion.
Fordi vores hus er det vigtigste hus, vi kommer til at bygge i vores egen tilværelse.
Det handler om at komme til at kende os selv. For på den måde lærer vi, hvad der er godt for os. Og vi kommer til at stå stærkere i os selv. Vi lærer at turde sige nej tak til byggematerialer eller mennesker, som ikke skal have lov at påvirke vores selvværd og vores selvkærlighed.
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Sådan afkoder du narcissistens tale
18. april 2021Narcissisten er gennemsyret af misundelse
31. marts 20213 måder at beskytte dig selv på
15. februar 2021 -
Sådan kan du få selvomsorg ind i et travlt hverdagsliv
Læsetiden er: 5 minutterSelvkærlighed? Jeg har altså ikke råd til at gå i spa.
Eller tid til at være selvkærlig. Min hverdag er max presset. Og jeg har svært ved at finde tid til at gå til frisøren! Så selvkærlighed i hverdagen? Det tror jeg ikke.
Men vent lidt, kære skønne dig. Jeg forstår godt, at det kan være helt grotesk at tale om selvkærlige tiltag, når vi løber afsted fra morgen til aften for bare at overleve hverdagen.
Men lad mig give dig 13 forslag til, hvordan du kan få selvkærlighed ind i din hverdag. For selvkærlighed er en livseleksir, der kan ændre vores tilværelse, så vi får mere ro i tanker, krop og sjæl.
Her er mine 13 selvkærlige forslag til dig.
1. Planlæg og vær på forkant i dine hverdage. At være på forkant giver ro i maven. Men det giver også rum til uforudsete ting, som ellers kan føre til pres, stress og jag.
2. Kend dig selv. Find ud af, hvad der giver dig energi. Og hvad der dræner dig. På den måde kan du bedre sige fra og til overfor aftaler, arrangementer og relationer.
3. Hold orden. Selvom du sikkert ikke tænker over det, så kan rod – altså det at der ligger ting og roder mange steder omkring dig – faktisk være med til at stresse. Så lad alle ting i dit hjem have et sted, hvor det bor.
4. Stå op 15 min. før om morgenen. Hvis du har for vane at rende stresset rundt om morgenen, så sæt uret 15 min. før. Og se hvor stor en forskel en mere rolig morgen gør for resten af din dag.
5. Pak og forbered alt det du kan til næste dag allerede om aftenen. Stress og jag om morgen er altid en skidt start på dagen.
6. Gå nu i seng! Har du lagt mærke til, hvor meget tid du f.eks. bruger på at se på skærm om aftenen. Nogle gange giver det mening at sidde og se en spændende udsendelse, hygge med en god film eller oritentere os på SoMe. Men andre gange er det bare spildtid, der stjæler din nattesøvn.
7. Sug detaljerne til dig. De fleste af os ræser afsted fra vi vågner til vi falder om om aftenen. Det betyder som regel også at vi ikke når at skænke de små detaljer på vores vej en tanke. Men der ER faktisk meget ro at hente i at stoppe op og fokusere lidt på de små detaljer.
Det kan være, at du vender blikket opad og ser smukke skyformationer. Eller lægger mærke til finurlige detaljer på husene, hvor du går. Eller du bruger et øjeblik på at studere en vild blomst, der har slået rødder midt på fortorvet. Det at hive dit fokus helt ned i detaljer, kan være med til at give lidt ro til din travle hjerne.
8. Sæt dig på en bænk på vej hjem fra arbejde og glo på mennesker. Blot 10 minutter. Det kan være både interessant og sjovt at sidde og se på andre mennesker. Deres udseende, tøj, hår, gangart og meget andet. Hvor mon de skal hen? Og hvad mon de beskæftiger sig med? Og det der sker med os, når vi sidder der og kigger er, at vi i denne pause kan glemme vores egen travle kalender, udfordringer og problemer for en stund.
9. Omgiv dig med ting, som gør dig godt. No surprise, så ved du, at vores hjem er vores hule. Vores helle. Der hvor vi skal lade op. Der hvor vi kan være os selv. Og derfor er det også ret vigtigt, at vi der omgiver os med ting, som løfter os.
Men mange af os har ting eller detaljer i vores hjem, som vi faktisk ikke er glade for. Og som derfor har en negativ indvirkning på os. Måske er det en (venlig) gave fra en kollega. Måske har du arvet et maleri, som du egentlig ikke bryder dig om. Eller du er ked af farven på din væg i soveværelset.
10. Lær dig selv at sige pyt til rigtigt meget. En tidsrøver og en energidræber er, når vi kommer til at tage for meget ind under huden. Og dermed bruger tid på at fundere og stresse over ting og situationer, vi alligevel og som regel ikke har indflydelse på. Overtænkning kunne vi også kalde det. Og det spiser af vores overskud og selvkærlighed, fordi vi har fokus rettet mod bekymringer.
11. Spring over hvor gærdet er lavest. Ja, du læste rigtigt. Nogle gange skal vi springe over, hvor der er lavest. Fordi alt andet ville være helt skørt. Mange kvinder er perfektionstiske. Og vil enormt gerne gøre det helt rigtige. Og levere det bedste. Men det er et kapløb mod… ja os selv. Fordi det trækker tænder ud, hvis vi altid skal have styr på alting hele tiden. Derfor… gør dig selv den tjeneste, at du tænker alternativt, når du står overfor en opgave eller situation, som du ikke “kan komme udenom”. Hvordan hjælper jeg mig selv bedst muligt, så jeg ikke falder om i stress og jag? At sænke standarden er ikke altid skidt. Nogle gange er det faktisk helt fantastisk.
12. Brug 3 minutter inden godnat på, hvad du er taknemmelig over. Det behøver ikke være et stort projekt. Det kan være, at du blot indtaler det på din mobil. Og det er helt fint, hvis det er i små detaljer. Lige så vel som det er ok, at du tænker noget omkring din tilværelse på et overordnet plan. Det kan være, at du er taknemmelig over, hvor smuk din stue er. Eller at du faktisk er ret god til at bage din yndlingskage. At du ved, at du er en kærlig mor. Eller at du glæder dig til næste weekend, hvor du skal til stor fødselsdag hos din veninde. Pointen med øvelsen er, at du bruger et øjeblik på at fokusere på, hvad der fungerer i din tilværelse. Og det har faktisk stor betydning for vores følelse af tilfredshed, at vi også retter blikket mod alt det, der faktisk fungerer i vores tilværelse.
13. Selvkærlighed i hverdagen handler om at skabe os en tilværelse, hvor vi har fundet ro og balance gennem gode rutiner og hensigtsmæssige tiltag. Det handler om at gøre tilværelsen simpel og kærlig, så vi kan få frigivet energi til at være tilstede, lære og nyde. Og så vi ikke (konstant?) drømmer os hen til et andet liv. Derfor er det vigtigste råd af dem alle at for at få selvkærlighed ind i et presset hverdagsliv kræver det noget af os. Det kræver at vi tager os selv seriøst. Det kræver at vi mærker efter om tingene fungerer. Og hvis vi mærker, at noget skal laves om, at vi så også GØR det.
Selvkærlighed handler nemlig om at være kærlige mod os selv. Hele tiden. Og ikke kun i et spa en sjælden gang.
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Lær de her 3 selvkærlige tricks
18. august 2021Når personer omkring dig bliver din kærkomne krykke for ikke at rykke
25. januar 2023Hvem vi giver os selv til
2. marts 2022 -
Jager du mennesker?
Læsetiden er: 2 minutterEller jager du mål og drømme?
Måske tænker du, at det er dagens særeste spørgsmål. Men mange af os jager faktisk mennesker.
Hvordan? Hvad mener du?
Det handler om objektet. Det handler om, at når vi jager mennesker, så jager vi anerkendelse. Vi jager at blive se. Blive værdsat. At andre skal fortælle os, at vi er noget værd. Og når vi jager mennesker, giver vi andre fjernbetjeningen til vores retning. Vores valg. Vores værd. Vores selvværd afhænger pludselig af, at andre vil os.
Når vi derimod jager mål og drømme. Handler det mere om os. Hvad vi gerne vil. Hvad vi vil have. Hvad vi ønsker her i tilværelsen.
Kan du se forskellen? Når vi jager mennesker, giver vi os selv væk. Til andre.
Når vi jager mål og drømme. Holder vi den hjemme hos os selv. Det er vores indre. Vores egen indre ild, der sidder i føresædet.
Du er ikke alene om at jage mennesker. Vi kan alle blive opslugt af tanken om, at andres meninger og anerkendelse af os er livsnødvendig.
Men det er en farlig sti at bevæge sig nedad. For når vi først får plantet en spire i vores indre, der hedder, at det er andres meninger og anerkendelse, der vægter mest. Så bliver vi ved med at jage mennesker.
Så hvordan kommer vi tilbage til at jage mål og drømme. VORES mål og drømme?
Det gør vi ved at indse, at vi ikke kan leve et tilfreds og godt og lykkeligt liv baseret på, hvad andre mener. Hvad andre bedømmer. Og dømmer.
Vi SKAL derhen, hvor vi tager fjernebetjeningen tilbage. Hvor vi sætter os i pilotsædet og indser, at hvis vi skal have det liv, vi drømmer om. Opnå de mål, som passer til vores drømme. Så går vejen aldrig igennem at jage andres anerkendelse.
Jag mål og drømme. Ikke mennesker.
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Lær de her 3 selvkærlige tricks
18. august 2021Kunsten at gribe dig selv
11. august 2021Skab dit eget solskin med disse 5 booster-tanker
19. september 2023 - Ikke-kategoriseret
Forside
Narcissistisk parforhold:
10 undskyldninger du gaslighter dig selv medAt gaslighte sig selv vil sige, at vi laver undskyldninger og forklaringer på, hvorfor narcissisten kan behandle os så dårligt, som han gør. Vi legitimerer hans opførsel og gør i stedet os selv til den ansvarlige part.TEMA: Den skjulte narcissist
GUIDE: Kom igennem julen med en narcissist i familien
Julen nærmer sig. Det er en tid med hygge og samvær. Eller er det? For når du er i en relation med en narcissist, bliver julen aldrig afslappende, tryg og rar. Fordi en narcissists agenda er det stik modsatte. Få her en GUIDE med 12 trin til at passe på dig selv.TEMA: Den skjulte narcissist
Hvorfor jagten på en soulmate kan blive dit livs mareridt
Når jeg får min soulmate. Når vi får hinanden. Vil alting blive guddommeligt.TEMA: Kærlighed og parforhold
Skab dit eget solskin med disse 5 booster-tanker
Her får du 5 booster-tanker, 5 værktøjer til at hjælpe dig selv. På de dage. I de perioder af dit liv, hvor det hele føles surt og træls og trist og op ad bakke.
TEMA: Skab personlige forandringer
Når personer omkring dig bliver din kærkomne krykke for ikke at rykke
Hvad der sker, når vi er ovre i andres haver. Og hvor powerfuld det er for din tilværelse, hvis du har fokus på din egen have.
TEMA: Skab personlige forandringer
Jo, han viser dig præcist hvordan virkeligheden er
Jeg har svært ved at afkode, hvad det er min date egentlig vil (med mig). Vil han et forhold? Er han kun ude efter sjov? Jeg er usikker og ved ikke, hvordan jeg skal blive klogere.
TEMA: Kærlighed og parforhold
Se en real life narcissist in action i filmen Tinder Swindler
Få i dokumentaren Tinder Swindler et unikt indblik i hvordan en narcissist arbejder på sine ofre. Det hele er ægte. En ægte narcissist. Ægte ofre. Ægte sms'er, lydebeskeder og FaceTime-opkald. Go see - og bliv opmærksom.
TEMA: Den skjulte narcissist
Sådan får du selvomsorg ind i et travlt hverdagsliv
Bøvler du med at få den dersens selvkærlighed ind i din travle hverdag? Og har du bare slet slet ikke tid (eller råd) til at gå i spa for at mærke glæde og ro? Not to worry. Selvkærlighed handler meget lidt om spa og dyr chokolade. Og rigtigt meget om gratis glæder og justeringer i vores hverdag. Få 13 forslag lige her.
TEMA: Skab personlige forandringer
Dater du peter pan?
TEMA: Kærlighed og parforhold
Er din date en “Peter Pan”-mand? En “man-child”… altså en voksen mand, der lever sit liv som om han var teenager med en mig-mig-mig tilgang til tilværelsen og som ønsker zero forpligtelser overfor andre. Den type mand kan være interessant, legende og dødcharmerende til at starte med. Men mange kvinder slår sig på ham. Find ud af om din date, kæreste eller longterm husbond er en Peter Pan.
De vigtigste tegn på at dit barn ersansestærkDu ved, at der er “et eller andet med dit barn“. Men du kan ikke sætte fingeren på det.
At dit barn er sansestærk kan vise sig på mange forskellige måder. Læs her de 15 vigtigste tegn.
Sådan skaber du selvdet du har brug forKender du følelsen af at du regnede med at du havde støtte fra en anden person – din partner, veninde, søster måske?
Men det skete ikke rigtigt. Hjælpen og støtten kom ikke.
Mange af os oplever skuffelser.
Lær hvad der skal til for, at du SELV kan skabe dét, du har brug for.
hvorfor vi harkonflikter i parforholdet?Hvorfor er det egentlig vi har konflikter i vores parforhold? Hvad er det der sker? Hvad trigger konflikterne? Få forklaringen – og kuren til, hvordan du undgår mange(!) konflikter med din partner.
Han var min soulmate. Nu er han væk
Jeg er så ulykkelig. Jeg føler ikke, at jeg kan leve uden ham. Han var min soulmate.
Sådan fortæller en kvinde, jeg havde en samtale med for nylig.TEMA: Kærlighed og Parforhold
Nej, kærlighed er ikke nok. Her er hvad der skal til
Hvorfor er det ikke nok bare at være helt crazy med hinanden? Mange går fra hinanden selvom, de faktisk er vilde med hinanden.TEMA: Kærlighed og parforhold
Tro på en mand når han fortæller dig dette
Kærlighed gør blind. Men den kan også gøre døv. Få her 13 ting som en mand kan fortælle eller vise dig. Og som du skal være opmærksom på.
TEMA: Kærlighed og parforhold
“AT VÆRE SELVKÆRLIG er en af dine allervigtigste opgaver her i livet. Selvkærlighed handler om at være din egen bedste og vigtigste ven. Altid. Uden undtagelse. Uden selvkærlighed bliver relationen til os selv og til andre oftest problematisk, smertefuld og grå. På KvindeUniverset gøder, vander og træner vi selvkærlighed. Så vi kan høste lidt hver eneste dag. Vær med….”
Mette Møller Madsen
Selvkærlighed indefra
Giv dig selv dét, du har brug for
Hvad er mon dit kærlighedssår?
Vi har alle kærlighedssår. Og dem der opdager deres kærlighedssår og som tør kigge på det, vil opleve betydelige ændringer i deres relationer.
TEMA: Skab personlige forandringer
Lad aldrig din oplevet sorg og smerte være forgæves
Hvordan vender du din smerte og erfaring til skaberkraft?
TEMA: Skab personlige forandringer
9 måder at gå GREY ROCK overfor en narcissist
Når vi er pressede på en narcissists konstante manipulerende kommunikation, er grey rock metoden en vej ud af det overvældende bombardement. Men hvordan fungerer den?
TEMA: Den skjulte narcissist
gratis indefra trænin-ger
Vi ved det jo godt. Det er i os selv. Indefra. At vi skal skabe forandringer. Få gratis træninger, der kan udfordre dine vaner og ændre dit mindset. Så du kan skabe dit eget solskin.
Hvad er det egentlig du vil?
Din træthed, tristhed, indre uro stiller dybere end almindelig mandagsblues. Du er kørt fast. Og shopper løs med et rødglødende kreditkort. Eller spiser køleskabet tomt. Eller smider en skilsmisse på bordet. Men hvad skyldes det hele egentlig?
TEMA: Skab personlige forandringer
Sig aldrig dette til en narcissist
Narcisister tåler ikke at vi stiller spørgsmålstegn ved deres gøren og laden. Hvis du gør, har det altid konsekvenser for dig. Derfor kan det være en god idé at lære, hvordan du navigerer
TEMA: Den skjulte narcissist
Mange af os bøvler med kærligheden som single eller i et forhold. Bliv klogere på, hvordan du bliver gladere med eller uden en partner.
TEMA: Kærlighed og parforhold
Kig ind i vores store MorGuideEr du NOGENS MOR? Så hop over i vores TEMA MorGuiden. Her kan du finde råd og inspiration til hverdagen med unger og få nye indsigter om livet som mor. Vi sætter fokus på at stå stærkt i rollen som den mor, du gerne vil være.
TEMA: MorGuiden
Hvordan at stoppe op kan redde dit forhold
Hvad sker der egentligt, når vi stopper op? Tager en mental timeout. Og hvordan kan dét være med til at redde vores parforhold? Det er der en særlig grund til.
TEMA: Kærlighed og parforhold
Når vores parforhold ikke fungerer, er det på grund af denne ene ting
Har du et hav af parforhold bag dig? Er det som om at uanset hvem du indleder et forhold til, så ender det med at du går - eller også går din partner? Er du nysgerrig på, hvad pokker der sker i dine forhold?
TEMA: Kærlighed og parforhold
Han gik. Og du savner ham!
At blive forladt af en partner kan være ganske smertefuld. Så hvad gør du?
TEMA: Kærlighed og parforhold
Jeg samler på negative oplevelser. Det skulle du også gøre!
Rigtigt mange kæmper for at gemme negative hændelser, relationer og oplevelser langt væk. Men læs med her og se, hvorfor du (også) skal samle på alt det negative.
TEMA: Skab personlige forandringer
Det handler om selvkærlighed og selvrespekt
Selvimponering
Mini Guide
Stop over-tænkningLær hvordan du kan stoppe de drænende tanker, der er ved at overtage dig.
TEMA: Skab personlige forandringer
Din nøgle til at finde ny kærlighed igen efter at være såret
Lær hvad du skal gøre for at finde kærligheden igen.
TEMA: Kærlighed og parforhold
Hvilken kvinde går narcissisten egentligt efter?
Hvem er det, der er i risiko for at komme ind i narcissistens spind? Find ud af om - og hvorfor - du er i risikogruppen.
TEMA: Den skjulte narcissist
Stop med at søge din healing hos en usund person
Hvis bare han dog sagde undskyld. Hvis bare han forstod, hvor ondt det gør. Hvis bare han ville forstå, hvor godt vi ville have det hvis. Lær hvorfor du skal ændre dit mindset.
TEMA: Skab personlige forandringer
Hvorfor narcissisten så nemt kan forlade dig
Hvad er det der sker, når en narcissist går?
TEMA: Den skjulte narcissist
Kvindeuniverset
Psykologisk online univers med læsestof, råd og tips til dig, kære kvinde, der gerne vil skabe forandringer i dit liv.
Dyk ned i temaer som narcissisme, selvværd, kærlighed, relationer, parforhold, familielivet, dine rolle som mor, børnenes trivsel og den travle hverdag.
Til dig der...vil mere selvkærlighed
gerne vil op i energi
bedre relationer
et sundere parforhold
et mere harmonisk familielivDet handler om dig
om at sige ja, sige nej, om at søge opad, om at lære, forstå og indse, om at tage ansvar, sige pyt, være den kloge... men mest af alt handler det om at finde hjem til DIG .mette møller madsenimponer dig selv. hver dag.
Det handler om dig.
-
Hvem vi giver os selv til
Læsetiden er: 3 minutterHvem giver du dig selv til?
Jeg spørger dig helt alvorligt, for du har sikkert ikke skænket det spørgsmål en tanke.
Og hvis jeg spørger dig her nu, hvad vil du så svare? Ærligt….
Måske vil dit svar være “jeg giver mig selv til de mennesker, jeg elsker og holder af”. Eller “jeg giver mig selv til min familie, mine venner og veninder, mine søde kolleager”.
Men jeg er sikker på, at hvis du gransker din hjerne, vil der snart poppe navne op, som du gennem tiden (og lige nu) har givet dig selv til… og som ikke var eller er helt så gode for dig.
Vi kan give os selv til to slags mennesker. Dem som er sunde for os. Og dem som er usunde for os.
Det kan være, at du har haft en eller måske flere partnere, som gjorde tilværelsen smertefuld for dig. Det kan være, at du har haft en svigerfamilie, som var den rene pest. Eller måske er din egen mor med til at drive dig til vanvid. Eller du har arbejdet steder, hvor din kollega eller chef gjorde livet surt for dig. Det kan også være, at du løber efter en mand, som tydeligvis ikke vil dig.
Hvis du har været i relation med en eller flere personer, som ikke var sunde for dig, så ved du også, at det er energikrævende. Det tærer på os. Det giver os stress, frustration, ængstelse, vrede og mange andre ting, som ikke gør os noget godt.
At være i relationer, der er usunde er på alle planer et no go.
Men dét der ofte sker i disse relationer er, at vi begynder at analyse på vores EGEN adfærd.
“Hvis jeg bare havde formuleret mig anderledes”, “Hvis nu jeg ikke havde taget dét emne op”, “Hvis jeg bare havde holdt min mund”, “Hvis jeg bare var mere cool med xyz”…
Vi analyserer og overanalyserer og kommer ofte frem til, at hvis VI ændrer os, SÅ bliver alt godt. Så vil personen ikke blive irriteret, vred, give os den kolde skulder, true med at gå etc.
Men kære skønne dig. Det behøver ikke altid være DIG, der skal ændre dig.
Tænk i stedet dette.
“I stedet for at ændre på mig, skal jeg ændre på HVEM jeg giver mig selv til”.
Læs det igen.
Denne sætning er nøglen til, hvordan du kan ændre dit syn på, hvem du skal have i dit liv.
Hvem der har fortjent en plads i din tilværelse.
Og hvem du giver dig selv til.
Det handler om selvkærlighed.
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Lad aldrig din oplevet sorg og smerte være forgæves
25. august 2021Find kernen og gløden i din tilværelse
27. oktober 2022Lad ikke andre bygge dit hus
31. maj 2022 -
Hvad er der mon med dit kærlighedssår?
Læsetiden er: 3 minutterVi har alle kærlighedssår. Og dem der opdager deres kærlighedssår og som tør kigge på det, vil opleve betydelige ændringer i deres relationer. Til deres partner, men også i relationen til veninder, søskende eller børn – og på datingmarkedet.
Kort sagt vil dit kærlighedssår vise sig i al din interaktion med andre mennesker.
Men først… hvad er et kærlighedssår egentlig for noget?
Forældre er vores første kærlighedsrelation. Vores første spejle. Det er i barndommen, at vi ser og lærer, hvad relationer til andre er for en størrelse.
Som det uskyldige dybt afhængige barn vi netop er i barndommen, er det derfor afgørende, at vi har relationer (vores forældre) omkring os til at vise, hvad sunde og kærlige relationer er. Forældre som kan give os tryghed, kærlighed og anerkendelse.
Men desværre har mange en barndom med i bagagen, hvor forældrene ikke formående at bygge dét fundament for deres barn. Et fundament som skulle sikre en sund og tryg rejse op gennem barndommen og ungdommen, der i sidste ende skulle munde ud i en selvkærlig voksen.
Man kan sige, at det er i barndommen, vi lærer, hvor nem eller svær kærlighed er. Det er her vi bliver “kærligheds- og relationsprogrammeret”.
Et kærlighedssår er altså en slags barndomstraume. Det lyder måske dramatisk. Men kærlighedssår er de knubs, skrammer, åbne sår eller måske ligefrem ødelagte dele, vi har fået og oplevet i barndommen, hvor vi ikke er blevet taget af af vores forældre. Hvor vi har været utrygge, manipulerede, gjort forkerte, ikke blevet anerkendt, har været bange osv. Eller hvor vores forældre eller andre nære relationer ligefrem har udsat os for følelsesmæssigt svigt eller psykisk eller fysisk vold.
Der er ikke noget galt med dig. Det er din programmering fra barndommen. Du var et fuldstændig uskyldigt barn, der ikke havde noget valg. Og måske har dine forældre selv et kærlighedsssår, som gjorde, at de ikke formåede at give dig det, du havde brug for.
Hvordan ved jeg, om jeg har et kærlighedssår?
Hvis du kan genkende, at du bøvler med ting i dit voksenliv. Hvis der igen og igen er emner eller områder (det kan være jalousi, bange for at blive forladt, irritation, kontrol, at trække sig osv.), som du har observeret bliver ved med at spænde ben for dig i dine parforhold eller dine nære relationer. Så har du sikkert gavn af at kigge på dit kærlighedssår.
Mange af os har et kærlighedssår, der skaber problemer for os.
Hos nogle er såret forholdsvist lille og bryder derfor ikke så meget ind i vores indre i voksenlivet. Men rigtigt mange har et kærlighedssår, der smerter i vores relationer til andre. Og i relationen til os selv.
Og hvis det er dig. Er det måske tid til at undersøge dit kærlighedssår. Eller dine. For du kan sagtens have flere sår.
Mange er tilbageholdende med at undersøge deres kærlighedssår. For det kan være en smertefuld rejse – og åbenbaring. Jeg bruger bevidst ordet åbenbaring. For det ER en åbenbaring. For når du først har spottet dit kærlighedssår. Kan du pleje det. Og du vil opdage, at din verden forandrer sig.
Så hvad får jeg ud af at kigge på mit kærlighedssår?
At se på dine kærlighedssår er en fantastisk vigtig og selvkærlig opgave. Du bliver i stand til at deale med følelsesmæssigt svære situationer, uoverensstemmelser og konflikter i dine nære relationer på en konstruktiv og (selv)kærlig måde. Du hopper ikke automatisk over i offerrollen, hvor der normalt føles dejligt ansvarsfralæggende at være. Du lukker ikke af for kommunikationen til den anden, fordi du er såret. Du bliver ikke følelsesmæssigt overmandet. Og du kommer til at se med klarere briller på dig selv – og den anden.
Første skridt er at dykke ned i, hvad der mon er med dig? Hvor kan du genkende, at du bliver følelsesmæssigt negativt påvirket i forhold til for eksempel din partner?
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
17 INDEFRA komplimenter
31. august 2021Lad ikke andre bygge dit hus
31. maj 2022Hvem vi giver os selv til
2. marts 2022 -
Lær de her 3 selvkærlige tricks
Læsetiden er: 3 minutterBehandl dig selv godt og kærligt. Ja, men… hvordan gør man egentlig det?
Selvkærlighed og selvværd handler om at føle værdi…
værdi som den vi er. Et højt eller lavt selvværd kan skabe to meget forskellige tilværelser. Udfra vores høje eller ikke så høje tanker om os selv, handler vi – og på den måde har et højt eller lavt selvværd utrolig stor indvirkning på vores liv.
Vores selvværd generes gennem livet af vores omsorgspersoner, af de ting vi oplever etc. Men selv hvis vi ikke er heldig at have et højt selvværd, kan vi faktisk gøre noget for SELV at højne det. Også som voksen!
Få her 3 enkle og kraftfulde øvelser, som kan booste dit selvværd – og vande din selvkærlighed.
1. Find hver dag noget, du er glad for i dit liv. Det er super vigtigt at få fokus på alt det, der er faktisk er godt i tilværelsen. Eksempelvis “Jeg er glad for, at jeg er god til børn”, “Jeg er taknemmelig for, at jeg har et godt hoved” eller “Jeg er lykkelig for, at jeg er en god menneskekender”. Eller “jeg er lykkelig for det hjem jeg har”. Uddyb gerne dine svar “Og det er jeg fordi…”.
2. Lad være med at sammenligne dig med andre hele tiden. Vi er mange, der dagligt dumper i. Tankerne kredser omkring, hvor heldig andre ser ud til at være. Hvor let det er for dem. Lad være med at sammenligne dig med andre. Stop det! Sammenligninger kan KUN gå galt. For ikke to mennesker i hele verdenen har samme forudsætninger for at kunne lykkedes med xyz. Derfor er det spild af tid og energi at sammenligne dig med andre, for du og de står aldrig i samme udgangspunkt. Aldrig.
3. Vær noget for andre. Det ER rigtigt. Vi bliver lykkeligere af at være noget for andre, hjælpe andre, få fokus væk fra os selv. Mange gange om dagen kan vi “være noget for andre”. Det behøver ikke være et stort projekt. Selv små handlinger kan booste dig og dit eget syn på dig selv – plus at det er sundt og dejligt at få fokus væk fra dig selv. Hjælp folk på din vej. Smil til kassedamen. Brug et par minutter på at snakke med ekspedienten i forretningen. Rum dine børn, partner, kollega, når du kan se, at de kæmper.
Skab dit eget solskin.
Det handler om at se kærligt på os selv – og andre.
Du vil muligvis også synes om
Kunsten at gribe dig selv
11. august 2021Og hvad så, hvis du ikke har lyst til at tilgive?
3. juni 2021 -
Kunsten at gribe dig selv
Læsetiden er: 2 minutterMestrer du den?
Kan du gribe dig selv, når du bliver ramt på følelserne, selvværdet, drømmene?
Kan du gribe dig selv efter et brud fra en partner, efter en fyring, en hård skilsmisse, en on going kaos-tilstand med din eks over jeres delebørn, et dødsfald… eller måske er der ikke noget specielt. Blot en følelse af at tilværelsen er op ad bakke.
Mange af os har aldrig sådan rigtigt lært, hvordan vi bedst og kærligst griber os selv i svære situationer.
I stedet har vi lavet (ubevidste) overlevelsesstrategier, som vi tror “will do the job for us” (klare vores indre smerte og sorg). Vi kaster os over chokoladebarer, shopper, bliver arbejdsnarkomaner, dyrker ekstremsport så kroppen er ved at bukke under, gemmer os under den trygge dyne, trøstespiser, har relationer som er usunde for os, taler grimt til os selv, får ikke sat gode grænser, har måske sex med mænd, vi egentlig ikke ønsker.
At kunne gribe os selv er en kunst.
Ikke alle kan den. Men alle kan lære den.
For det handler om at finde en strategi for dig, som virker. Og som du kan finde frem, når du oplever dig selv i frit fald. Følelsesmæssigt.
Så kan du gribe dig selv?
Hvad er DIN gribe-strategi?
Pas på dig
b
Du vil muligvis også synes om
Lær de her 3 selvkærlige tricks
18. august 2021Og hvad så, hvis du ikke har lyst til at tilgive?
3. juni 2021 -
Få det øjeblikkeligt lidt bedre med disse trin
Læsetiden er: 3 minutterDu er ramt. Ked af det. Nede.
Uanset årsagen til dine nede-tanker, er det ubehageligt. Og det kan føles som om, at man er i frit fald. Pludselig er alt bare sort. Intet virker. Ingen kan få dig op.
Men kære skønne dig, det kan du faktisk selv.
Jeg vil gerne dele med dig 3 af mine does, som jeg benytter, når jeg mærker, at det hele føles følelsesmæssigt sort og trist og uoverskueligt.
1. Flyt dig. Helt bogstaveligt. Flyt dig. Rejs dig op og gå udenfor. Gå en tur. Det er ikke nok, at du bare går ud i køkkenet. Du skal udenfor. Ud i luften. Også selvom det er koldt og det regner. Når vi går udenfor. Ud i luften. Ud på gaden. Hen i parken. Over i skoven. Så sker der noget. Filmen knækker. På den gode måde! Den kedelige scene kan simpelthen ikke fortsætte med samme styrke, når vi flytter os fysisk. Så filmen knækker. Og helt ubevidst får vores tanker andre ting ind på radaren. som forstyrrer vores nedadgående tanke-spiral. Måske ser du en skøn lille hund. Måske ser du et tilbud i vinduet på tøjbutikken, du går forbi. Måske registrerer du, at hende henne i nr. 12 stadig ikke har fået farvet sine grå hår.
Når vi flytter os udenfor og lader os forstyrre af verden omkring os, vil vores hjerne helt ubevidst pause den triste helaftensfilm, som du ellers havde kørende. Se om du kan bemærke og blive bevidst om, mens du går, at du ikke KUN er i et trist humør, men faktisk liiiige dér før også havde mentalt overskud til at bemærke verden og detaljerne eller hændelser omkring dig. Jeg lover dig. Du vil blive overrasket over, hvor meget dette meget simple trick “flyt dig” gør godt.
2. Uanset hvad eller hvem der er gjort dig trist, så vid at dine nede-tanker ikke bliver ved. Hvis du tænker tilbage, har du sikkert masser af eksempler i dit liv, hvor en kæreste forlod dig, hvor du ikke fik jobbet, hvor en veninde sagde en sårende ting og så videre. Og på den store klinge er du sikkert kommet over dette? Nogle gange gik der måske lang tid. Andre gange skulle du lige trykke på pyt-knappen nogle gange før end, at du kunne se solskinnet igen. Det er vigtigt, at vi forsøger at holde os selv i hånden og sige til os selv “du kan godt komme over dette også. Du har været her før. Min erfaring siger mig, at jeg nok skal klare dette også”.
3. Gør noget som plejer at gøre dig godt. Når vi er nede, er det vigtigt, at vi passer ekstra godt på os selv. For mit vedkommende søger jeg ofte veninders fantastiske omsorg. Jeg hører også en del musik – og så elsker jeg at nusse om mit hjem. For ikke at tale om at spendere tid med mine børn. Det giver mig altsammen styrke og noget meningsfuldt at bruge min tid på. Måske har du noget, som du ved gør DIG godt. Brug dette i situationer, hvor det hele føles følelsesmæssigt overvældende.
Bonus:
Det er vigtigt, at du har tålmodighed med dig selv. Vi har alle stunder, hvor vi er ramt at negative tanker. Det er ok. OG det er helt normalt. Og en del af det at være menneske. Vær kærlig mod dig selv – og giv dig lov til at mærke, når noget faktisk lige nu ER noget værre l*ort.
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Skab dit eget solskin med disse 5 booster-tanker
19. september 2023Hvorfor jagten på en soulmate kan blive dit livs mareridt
7. november 2023Kunsten at gribe dig selv
11. august 2021 -
15 leveregler fra min INDEFRA-guide
Læsetiden er: 2 minutter15 leveregler fra min INDEFRA-Guide
Du kan ikke komme op. Op i humør. Op i energi. Op i dine tanker – med mindre du tænker INDEFRA.
Al forandring skal starte med dig. Indefra. Inde i os selv. Vi kan ikke ændre vores verden, når vi tror og håber på, at det er den ydre verden – andre mennesker – der bare liiiiige skal justeres, fikse ting for os – og så bliver alt godt.
Jeg giver dig her inspiration til at holde fokus i tilværelsen ved hjælp af 15 sætninger, jeg selv bruger som pejlemærker i MIT liv.
1. Slut fred med din fortid. Når du beslutter dig for og arbejder med at slutte fred med din fortid, vil den ikke længere kunne ødelægge din nutid.
2. Vær tro mod dig selv. Hvad andre tænker om os, er ude af vores kontrol.
3. Mærk i maven. Når noget ikke føles sundt, rart eller rigtigt, så er det ikke det.
4. Stop med at overtænke. Du kan alligevel ikke vide svaret på alt.
5. Sammenlign ikke dit liv med andres. Du aner ikke, hvilken rejse de er på.
6. Tiden læger mange sår. Men det kræver, at vi lader være med at kradse for meget i dem.
7. Bliv i din egen have. Også selvom du føler, at du liiiiige præcist ved, hvordan naboens bed skal vandes og plejes.
9. Vær aldrig for lille til at hæve barren. Også selvom du skal gå forrest. Igen.
10. Du har dig. Hele livet. Giv dig selv masser af kærlighed, omsorg. hvile, respekt og anerkendelse.
11. Tag aldrig andres drama ind under huden. Det handler ikke om dig.
12. Du er ikke andres meninger om dig.
13. Stop med at lede efter en afslutning hos et menneske, der aldrig kommer til at give dig en afslutning.
14. Stop med at give din kærlighed til en, der ikke er klar til at elske dig.
15. Skab dit eget solskin.
Det handler om at leve INDEFRA – det eneste sted, hvor DU 100% har adgang til kontroltårnet.
Pas på dig
Du vil muligvis også synes om
Kender du disse 16 sætninger, som manipulerende personer bruger?
27. september 2023Kære Kvinder, vi bliver nødt til at tale om starten
17. februar 2024Og hvad så, hvis du ikke har lyst til at tilgive?
3. juni 2021 -
Skab personlige forandringer
Det handler om Selvkærlighed, selvimponering og ansvar
Første skridt til at skabe personlige forandringer i vores tilværelse, er at mærke kærligt efter, at det er tid til at gøre noget andet <3
Kender du disse 16 sætninger som manipulerende personer bruger?
At kunne være sårbar i nære eller vigtige relationer er en dealbreaker for de fleste af os. Men nogle gange sniger manipulation sig ind i dem. Kend 16 sætninger som er et rødt flagSkab dit eget solskin med disse 5 booster-tanker
Her får du 5 booster-tanker, 5 værktøjer til at hjælpe dig selv. På de dage. I de perioder af dit liv, hvor det hele føles surt og træls og trist og op ad bakke.
Når personer omkring dig bliver din kærkomne krykke for ikke at rykke
Hvad der sker, når vi er ovre i andres haver. Og hvor powerfuld det er for din tilværelse, hvis du har fokus på din egen have.
Sådan får du selvomsorg ind i et travlt hverdagsliv
Bøvler du med at få den dersens selvkærlighed ind i din travle hverdag? Og har du bare slet slet ikke tid (eller råd) til at gå i spa for at mærke glæde og ro? Not to worry. Selvkærlighed handler meget lidt om spa og dyr chokolade. Og rigtigt meget om gratis glæder og justeringer i vores hverdag. Få 13 forslag lige her
Lad aldrig din oplevet sorg og smerte være forgæves
Hvordan du vender dine erfaringer til skaberkraft
Hvad er det egentlig du vil?
Din træthed, tristhed, indre uro stiller dybere end almindelig mandagsblues. Du er kørt fast. Og shopper løs med et rødglødende kreditkort. Eller spiser køleskabet tomt. Eller smider en skilsmisse på bordet. Men hvad skyldes det hele egentlig?
Hvordan kunne jeg ende op med ham?
Hvordan undgår vi partnere, der ikke er gode for os? Der findes 3 super vigtige øvelser, du kan lave - og som hjælper dig i jagten på det sunde parforhold.
Når du pauser dine tanker og reaktioner sker der noget magisk
"Seriøst?! Hvad har du gang i ?!" Eller "Han er en kæmpe idiot, den måde han ikke gider tage del i noget som helst". Sætninger af fordømmelse, antagelse og anklage. Du kan måske genkende dem? Og kender måske følelsen, når sådanne ord springer fra din tunge eller hamrer gennnem dine fingre på tastaturet på mobilen med 170 km/t?
Men hvad ville der egentligt ske, hvis vi pausede før vi gjorde noget som helst andet?Når vores parforhold ikke fungerer, er det på grund af denne ene ting
Har du et hav af parforhold bag dig? Er det som om, at uanset hvem du indleder et forhold til, så ender det med at du går - eller også går din partner?
Er du nysgerrig på, hvad pokker der sker i dine forhold? Er der noget med dig? Eller er du bare møguheldig konstant at støde ind i nogen, der viser sig at være “forkerte valg”?
Få det øjeblikkeligt lidt bedre med disse trin
Du er ramt. Ked af det. Nede. Uanset årsagen tl dine nede-tanker er det ubehageligt. Og det føles som om, at man er i frit fald. Pludselig er alt bare sort. Intet virker. Ingen kan få dig op. Men kære skønne dig, det kan du faktisk selv.
15 leveregler fra min INDEFRA-Guide
Hvordan ser et fundament til en fri og fredfyldt tilværelse egentlig ud?
Jeg samler på negative oplevelser. Det skulle du også gøre!
Rigtigt mange kæmper for at gemme negative hændelser, relationer og oplevelser langt væk. Men læs med her og se, hvorfor du (også) skal samle på alt det negative.
Hendes sorg og ulykke er din katalysator
Læs hvordan noget så crazy som andres nedture kan blive din lykke.
Bliv din egen terapeut
Negativ selvsnak tynger. Få her inspiration til at vende dine selv-samtaler på hovedet - og se, hvordan du kan gøre anderledes.
Du har altid 3 valg
Du føler dig handlingslammet, stresset og vred. Trængt op i en krog. Følelsen af at være låst. Men kære dig, du har altid 3 valg. Uanset situationen.
Det vi fokuserer på vokser
Aj, for pokker, hvor er min kæreste dog en idiot igen! Eller er han...?
Dine 5 daglige remindere til mere selvkærlighed
Øv dig i dette mindset, når du gerne vil give dig selv mere kærlig opmærksomhed.
SKAB DIT EGET SOLSKIN
Kære Skønne Dig. Sidder du fast i mønstre, der forhindrer dig i, at du er tilfreds i livet? Måske bøvler du i usunde relationer? Eller trænger du til at ryste din pose og få noget mere ud af tilværelsen? Få inspiration og selv-motivation til at gøre noget andet end dét, du plejer.
SKAL JEG VIRKELIG BARE ACCEPTERE DET?
“Åhh, hvis bare min mor ikke havde været alkoholiker i min barndom, så ville jeg ikke mit lave selvværd at tumle med. Hvis jeg bare havde fået børn, så ville jeg ikke sidde her med et stort savn i livet. Hvis bare vi havde taget hånd om vores problemer, så var vi ikke blevet skilt”.
Lær at bruge din historie og dine oplevelser som dit brændstof <3
DIN MENTALE MANUAL (usunde relationer)
Usunde relationer er noget, mange af os har stiftet bekendtskab med – f.eks. i parforhold, i de nære relationer eller på arbejdspladsen.
Her får du 5 vigtige punkter til din MENTALE MANUAL, som kan være dit indre pejlemærke, og som kan være med til at sikre, at du undgår at blive viklet ind i et usundt menneskes drama.
Nervøs for at sige goddag til din skygge?
Og hvorfor du SKAL være modig og gå ind i mørket.
DU ER SELV ANSVARLIG FOR DIT HUMØR
Det kan lyde provokerende. Men vent til du hører, hvorfor det er din vildeste fordel!
EN STÆRK KVINDES 13 BUD
Hvad siger en stærk kvinde om sig selv? Hvilke leveregler har hun? Få hendes 13 bud.
VÆR DEN ENERGI DU GERNE VIL TILTRÆKKE
(Smut)vejen til et gladere liv er ren kemi og naturlov.
Stop med at tage ansvar for andres dramaer
Der findes et psykologisk trick. Du får det her.
Acceptér andre som de rent faktisk er
Hvordan? Få nøglen til at finde ro i dine relationer.
5 tegn på at du er havnet i offerrollen
At være låst fast i følelsen af, at vi ikke kan gøre noget, er et ufrit og energidræbende sted at være.
Sisterhood is everything when we work alone
Hvorfor siger du ikke bare fra?
Ryger du alt for ofte i pleaser-rollen og får ikke sagt nej?
Tør du stå ved, hvem du er?
Kender du det, at du har lyst til at sige noget andet end det, der ender med at komme ud af din mund?
3 simple tricks booster dit selvværd
Et højt eller lavt selvværd kan skabe to meget forskellige tilværelser. Få opskriften på et selv-boost.
Mini Guide: Stop over-tænkning
Lær hvordan du kan stoppe de drænende tanker, der er ved at overtage dig.
Sådan forlader du følelsesmæssigt en relation
Når vi skal sige farvel til en partner, kan det gøre ondt. Uanset om det er os, der træder ud af relationen. Eller om vi bliver forladt. Men hvordan kommer vi følelsesmæssigt ud af en relation? Det kan være ekstremt svært. Få råd til, hvordan du gør.
Vær den kloge. Stil dig ovenpå konflikten
Uanset hvad konflikten udspringer af, findes der 4 rigtigt gode metoder til at stille dig ovenpå.
Er det altid liiiidt andres skyld?
Arghh, nu nåede jeg så ikke afsted, fordi du skulle snakke. Jeg kommer altid så sent i seng, fordi han vil sidde op og se film. Jeg nåede aldrig at få børn, fordi mine kærester ikke ville.
Hvorfor kontrollerer du egentlig andre?
Når vi forsøger (bevidst og ubevidst) at kontrollere andre, er det i virkeligheden vores eget rod, vi skal deale med. Få en øjenåbner...
- Ikke-kategoriseret
Om Mette og Kvindeuniverset
Kvindeuniverset er et online psykologisk univers med læsestof, motivation, råd og tips til dig, der gerne vil skabe forandringer i dit eget liv. Det letteste i verden er bare at lade stå til – at lade den ene dag tage den anden, den ene måned og endda det ene år efter det andet gå… hvor vi ikke gør noget – af mange forskellige årsager. Men hvis du mærker, at noget ikke længere føles rart, hensigtsmæssigt eller sundt for dig, ja så er det tid til at gøre noget andet end det, som du hidtil har gjort.
Mit navn er Mette. Jeg er singlemom – til 2 piger. For mig er det et ongoing mål i livet at blive klogere på, hvad jeg kan gøre for at ændre det, som ikke virker – og acceptere det, som jeg ikke kan ændre på. Jeg har gennem tiden været høj af livet – og helt nede under gulvbrædderne i både sorg, frustration og stress – min mors tidlige død, min datters svære start i livet, min skilsmisse fra mine børns far.
Men der er sprækker i alt… og her kommer lyset ind. En del af dette lys er læring. Og der er læring i ALT. I mødet med alt dét, der i øjeblikket gav os ondt i maven, stress, frustration, ensomhed, findes der læring. Læring der er så værdifuld, at vi med de rette redskaber kan gøre vores erfaringer til noget at det allervigtiste, vi kan have med, når vi går ind i morgen, næste måned, næste år ja resten af vores tilværelse.
Jeg har skabt Kvindeuniverset til dig, så du kan blive inspireret i dit liv af MINE erfaringer, som jeg – nogle gange dyrtkøbt – har gjort mig. På Kvindeuniverset vil jeg også dele med dig den viden, jeg har tilegnet mig gennem timer af læsning, research, foredrag, kurser og webinars inden for emnerne selvværd, kærlighed, parforhold (både de sunde og de usunde), skilsmisser, familielivet, børns trivsel, rollen som mor – og om overlevelse i en travl hverdag.
Jeg har desuden specialiseret mig i narcissisme – og hvordan vi overlever og navigerer, når vi har en narcissist tæt på (så tæt på, at du måske deler børn med ham). Og sidst men ikke mindst har jeg et stort og varmt hjerte for børn. Særligt dem, hvis “følsomme system” gør, at de har svært ved at “passe ind” i et moderne samfund fyldt med krav, stress og travle voksne. Jeg kalder disse børn “sansestærke”, men de går også under betegnelsen særligt sensitive/signalstærke.
Min mission med Kvindeuniverset er at inspirere dig til at skabe en hverdag og et liv, hvor der skal ases og mases mindre – fordi at du har fundet løsninger og veje, der gør det lettere, sjovere og mindre energikrævende at være i livet – både som kvinde (og som mor).
Jeg inviterer dig her på en rejse, hvor du selv er chauffør, men hvor jeg holder kortet for dig, når du har behov for det… Kh. Mette
- Ikke-kategoriseret
Kvinde Lounge
Lad dig inspirere
til at skabe det liv, du drømmer om. Det liv, der fungerer for dig. Det liv, som giver mening for dig.
Skab personlige forandringer
Vi skaber selv vores dage. Vores egen scene. Vores eget solskin. Bliv udfordret og inspireret til at skabe personlige forandringer
Kærlighed og parforhold
Mangler du indsigt eller inspiration i dit parforhold? Søger du svar? Bøvler du med kærligheden? Er du urolig i dit singleliv? Find masser af læsestof om kærlighed og parforhold.
Sanse-stærke børn
Særligt sensitiv eller signalstærke børn er ikke heeeelt som andre børn. De er børn, der tager verden ind helt mere råt end andre børn. Og det giver børn, der
Lad ikke andre bygge dit hus
Læsetiden er: 3 minutter