stop med at skælde børn ud Arkiv

Læsetiden er: 6 minutter

NÅR DET BRÆNDER PÅ… ER SKÆLD UD HELLER IKKE LØSNINGEN

Det er sent, du er træt, det har været en hård dag på jobbet, og du fik ikke specielt meget søvn i går nat. Og så hopper Kaj stadig i sofaen selvom, du har sagt stop 10 gange nu.

Du mister tålmodigheden og med et vredt blik, hævet stemme, spidse gloser og et “for helvede!”, får han at vide, at det er nok!!

Vi ved fra utallige psykologi-studier (og måske endda også fra vores egen barndom), at skæld ud føles virkelig ubehageligt for et barn.

Konsekvenserne af skæld ud er til at tage at føle på. Og her er blot en håndfuld af dem.

Barnet kan opleve utryghed i relationen mellem jer. Skæld ud skaber følelsesmæssig afstand mellem dig og barnet. Barnet kan føle sig forkert. Det kan føle sig nødsaget til at ty til fortielse og løgn, fordi “ellers vanker der en verbal lussing, når jeg kommer til at gøre mor/far vred”. Og i sidste ende er barnet måske så præget af de verbale overhalingers negative konsekvenser, at et lavt selvværd har slået rødder i barnet. For børns selvværd er noget, der skal vokse sig stærk (med din hjælp). Og det er skrøbeligt, hvis vi piller ved det hele tiden. For eksempel gennem skæld ud.

MEN HVAD GØR DU SÅ I STEDET FOR?

Her er opskriften på en anden fremgangsmåde end skæld ud. Som vil berolige både dit og dit barns indre system

Allerførst dig som forælder:

1. Sørg for at få ro på – og reguler dine egne følelser – førend at du henvender dig til dit barn. Når vi ikke har ro på os selv, kan vi ikke kommunikere på en konstruktiv måde. Vores stresstærskel er langt lavere. Og vi reagerer med langt højere intensitet, når vi er pressede.

2. ET GODT TRICK er at bruge et øjeblik på at forestille dig, hvordan din reaktion vil se ud ude fra, hvis en fremmed stod og så på dig. Vil du blive opfattet som en støttende forælder, der kærligt irettesætter sit barn? Vær hudløs ærlig.

3. Et andet godt trick er at forestille dig, at DU er barnet. At det er dig, der får en verbal lussing af din mor eller far. Hvordan føles det egentligt?

4. Når vi skælder vores børn ud, er det i afmagt. I stress. I følelsen af manglende kontrol. Det føles ikke rart at være det sted. For selvom vi måske tror, at vi er faste og rolige, så emmer vores skæld ud af det stik modsatte. Det kommer fra et sted af mørk energi. Vores børn oplever det. Og vores eget indre system mærket det osse.

5. Når du skælder ud, er det ALDRIG dit barn, der er ansvarlig for din reaktion. Den ligger helt og aldeles hos os voksne. Det er vores ansvar. Det er vores valg at hidse os op. Vi har et valg. Også selvom det i kampens hede kan føles som om, at vi ikke har. Så selvom du f.eks. er træt, presset eller stresset, må du klemme ballerne sammen, trække vejret en ekstra gang og derefter tale værdigt til dit barn. Alt efter barnets alder kan du sagtens sige “mor er træt, så vi må kun hoppe inde på værelset i dag”. Men hører barnet (stadig) ikke efter, er det ikke barnets skyld. Den vender jeg tilbage til om lidt.

6. Vær opmærksom på, hvordan du overfor barnet giver udtryk for, hvad der er i orden for dig. Og hvad der ikke er i orden. Kender dine børn dig godt nok til at være trygge og bekendte med dine grænser? Eller er du inkonsekvent og utydelig? Får du forklaret, hvad er er ok/ikke ok på en forståelig måde overfor barnet? Får du pludselig nok – og så råber du op som en trold af en æske?

7. Jeg vil også gerne have dig til at overveje, hvilken forælder du gerne vil være overfor dit barn. Og mon du også lever det? Ofte er det nemmere at kommunikere og reagere mere konstruktivt, når vi er bevidste på, hvad det er vi gerne vil være eller have.

Hvis du for eksempel gerne vil skabe et miljø rundt om dit barn, hvor der er tryghed, en god relation mellem jer, og hvor dit barn skal vokse op og udvikle sig til en voksen, der er i indre balance og kan skabe sig et godt liv. Ja så er det modstridende, at du skælder og smælder og dermed piller ved barnets dyrebare oplevelse af sig selv (barnets selvværd).

Undersøg derefter følgende hos barnet:

Som førnævnt er din skælden ud ikke barnets ansvar eller skyld.

Men hvis du ønsker at komme hele vejen rundt omkring, hvordan du kan skabe bedre situationer for dig selv og dit barn, er der nogle ting, du med fordel kan undersøge:

1. Vær opmærksom på, om du stiller alderssvarende krav til dit barn. Krav som dit barn helst skulle kunne honorere. Klassiske eksempler på, hvordan vi voksne kan være for hurtige til at stille krav til vores børn er eksempelvis, når vi forventer, at de hurtigt lærer at sove på eget værelse, for hurtigt regner med, at de kan sidde helt stille omkring spisebordet eller alt for tidligt kan undvære vores nærvær og trygge favn, så de sidder meget alene med iPad’en eller opholder sig væk fra jer i institutionen i mange timer om dagen.

2. Glemmer du, at dit barn er et barn? Mange af os forældre hænger i en stram tidsplan 24/7. Det betyder, at vi ikke har ret meget tid at give af i en travl småbørnsfamilie. Så når dit barn ikke vil i tøjet, protesterer over at skulle sidde omkring middagsbordet, ikke vil sove “på kommando”, ja så bliver vi pressede. For vi har ikke rigtigt tid til andet end at være effektive.

3. Se også på dit barn gang på gang sætter sig imod bestemte ting, som du vil have. Altså om I på en eller anden ofte tørner sammen. Selvom vores børn er vores børn, er de samtidigt individuelle skabninger, der allerede fra første færd har præferencer eller karaktertræk, der kan være i den stik modsatte ende af dit gemyt. Her er det en fordel, hvis du forsøger at afkode dit barn, så du twiste tingene lidt, så du skaber gode situationer for dit barn SAMTIDIG med, at du som voksen er kaptajn på skibet.

4. Hvis du oplever, at dit barn ikke vil høre efter dig, kan du se på om, barnet i virkeligheden gerne vil have nærvær og kontakt med dig. Du har sikkert hørt “negativ kontakt er bedre end ingen”. Kort fortalt handler det om, at barnet råber på dit nærvær, din kærlighed, din opmærksomhed. I stedet har I udviklet en negativ relation, hvor du skælder ud og barnet modreagerer med at lave mere ballade. Det er her super vigtigt, at du tager ansvar for, at jeres barn/voksen-relation bliver rettet kærligt op igen.

5. Se på om barnet er træt, overtræt, opkørt eller sulten. Et træt barn eller et sultent barn kan have vanskeligt ved at gøre sit bedste.

6. Skift fokus. At skifte fokus er et genialt kneb, som virker på rigtigt mange børn. Det går i al sin enkelhed ud på, at når du står i en situation, hvor du kunne være tilbøjelig til at hæve stemmen. Kan du i stedet aflede barnets opmærksomhed hen på noget andet (men du skal gøre det helhjertet. Børn kan godt afkode en amatør) – “Aj, har du lige set den store edderkop, der sidder på ydersiden af vinduet der. Hvad tror du den laver? Skal vi google efter, hvad den kan lide at spise? Hvordan tror du, at den har lært at lave spindelvæv? Kan du komme i tanke om, hvilken superhelt er en edderkop?”. Nogle gange kan der ved hjælp af fokusskift ligefrem opstå fantastiske øjeblikke, hvor I hygger, lærer og er sammen.

7. Undersøg om barnet er oprørt efter en konflikt i institutionen, er følelsesmæssigt påvirket af en situation, savner far eller mor eller er optaget af bekymringstanker. Barnet kan også være præget af hverdags stress og jag. Overordnet set handler det om, at børn ikke er tilstrækkeligt kognitivt udviklet til at sætte ord på deres følelser. Det betyder, at de kan vise bekymring, uro, stress, sorg, konflikter mm. gennem at være “uartige”.

Så hvad gør du næste gang, at du føler trang til at skælde ud?

Du stopper op. Ser på dit barn med størst muligt hjerte. Trækker vejret dybt. Vurderer om det her en kramp, du skal tage. Og hvis ja, hvordan du kærligt, bevidst og konfliktnedtrappende kan få dit barn til at gøre det, du ønsker.